Vor Frues Sange fra Danmarks Middelalder

Digitized by the Internet Archive

in 2011 with funding from

University of Ottawa

http://www.archive.org/details/vorfruessangefraOOstei

^jp Mej ; -*

i n

r^A

« r*-*

. i\:\t\ I

ii;

VOR FRUES SANGE

FRA DANMARKS MIDDELALDER

Af samme Forfatter
er tidligere udgivet:

Jacobus Dacianus. En dansk Prins som Fran-
ciskanerhelgen. (Varden V, 16.) 1907.
Othinia catholica. Et Festalbum. 1907.
Offigium et Missa St. Kanuti regis et mar-

TYRIS. 1908.

St. Albans Helgenskrin. 1908.

Knud den Hellige. DanmarksVærnehelgen. 1917.

Til Foraaret 1919 udkommer:

Rosenkrans-Bønnen i den danske Middelalder,
c. 350 Sider.

P. D. STEIDL

VOR FRUES SANGE

i ff

3C TJ

danmarks^IidIelalder.

C w 3

ft!

r *
g O '

c

H

KØBENHAVN

KATHOLSK FORLAG

1918

R D. STEIDL

VOR FRUES SANGE

FRA

DANMARKS MIDDELALDER.

Iocundare Dada,
mater Redenip toris
firmet te in gratia
divini favoris!

(Laurentius Olai U98J

KØBENHAVN

KATHOLSK FORLAG

1918

Imprimatur.
Havniae 4. VIII. 18.

fJOHANNES,
Episcopus.

Imprimatur.

Alois Klameth.

Superior Provincialis C. S*. R.

\*

M

:,.j,\e of Med/

--.

'<■

LIBRARY

./ ;

F*eMME0SPR03-TRYKKERi

FORORD.

Mariadyrkelsens Historie i Danmark er langt-
fra kendt og tilstrækkeligt undersøgt Naar efter
20 Aars Beskæftigelse med Studiet af Mariadyr-
kelsen i Danmark ved nærværende Arbejde »Vor
Frues Sange fra Danmarks Middelalder« fremdrages
for Offentligheden, skal det nærmest være et Forsøg
paa at vække Interessen for denne Side af Tidens
aandelige Rørelser i vort Land, og saafremt Arbejdet
finder Paaskønnelse, vil det snart blive efterfulgt
af andre Monografier til Belysning af Mariadyr-
kelsen, dens Udvikling og aandelige Indflydelse.

Med »Vor Frues Sange« menes hverken
Dagstiderne eller Messen til hendes Ære, — disse
skal blive behandlede i et senere Værk — men
kun de danske Sange og Viser, der blev læst
eller sunget »i Huset og for Døre« saavel ved fest-
lige som ved søgne Lejligheder, og som ogsaa nu
og da lød i Kirken; der menes endvidere de latin-
ske Sange, der blev sunget uden for den liturgiske
Gudstjenestes Rammer, eller som var knyttet til den.

VI

Om Bogen kunde bidrage noget til at udbred
Kendskab til og Interesse for Mariadyrkelsens Hi
storie — baade i katolske og andre Kredse —
vilde Forfatterens Hensigt være naaet

Paa dette Sted vil jeg ogsaa takke den afdøde
Hymnologt Dr. G. M. Dreves og den tidligere Hi-
storiker i Rom, Biskop Thomas Esser, O. Pr., for
de Vink, de har givet mig.

København S., d. 8. "September 1918.

P. D. SteidL

C. Ss. R.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Side

Forord ^r

I. DANSKE SANGE.

1. Indledning 3

2. Peter Ræff Litle 9

3. Majvisen 20

4. Julesange - 25

5. Den smertefulde Moder. '^

6. Paulus Heliae 46

7. »Kristelig forvendte« Marieviser 52

8. Maribo Haandskrifter 59

9. Hr. Michael Nicolai u7

II. LATINSKE SANGE.

1. Indledning 83

2. Antifonstiftelsernes Historie 99

3. Salve regina ^3

4. Ave Maria 132

5. Gaude Maria *43

6. Inviolata * ■*'

7. O florens rosa *4**

8. Regina coeli *52

9. Ave regina coelorum 155

10. Missus Gabriel de coelis 158

11. Ave praeclara maris stella 161

VIII

Side

12. Ave maris stella 163

13. Vor Frues Drøvelse 167

14. De te, virgo, nasciturum 170

15. Ave beatissima civitas 172

16. Ora pro populo 1 73

17. Felix namque 174

18. Ave stella matutina 174

19. Alma redemptoris mater 175

20. Mundi domina, coeli regina 176

21. Slutning 177

Epilog .- * 187

Noter og Henvisninger II

I. DEL.

DANSKE SANGE.

Vor Frues Sange.

1. INDLEDNING.

»Ave,

hilset og lovet være du Jomfru Maria,
du al ærligste, du al hæderligste, du al barm-
| hjertigste, du al sødeste, du al ydmygste, du al
sødeligste, du al reneste, du al klareste, du al
skønneste, du al saligste, du al skæreste, du al
viseste, du al fagreste, du al væneste, du al lyk-
keligste, du udvalgte Moder, Jomfru Maria og
Guds Hus, Datter og Skrin og Moder!« Saaledes
begynder en begejstret Bøn i en af vor Middel-
alders Bønnebøger1).

Forfatteren kan i sin Begejstring ikke finde
Ord nok for sin Hyldest. I en anden Bøn lov
priser han med lige saa flammende Ord hendes
Legeme og Sjæl,

Middelalderens Begejstring og Lovprisning af
Guds Moder fandt sit Udtryk paa mangfoldig
Maade i Tidens forskelligartede Digtning: Vore
herlige gamle Folkeviser og de religiøse Viser og
Sange, der enten blev digtet selvstændigt eller
oversat fra Latin.

Vor Middelalders største poetiske Skat er de
gamle folkelige Sange, som vi sammenfatter under
Navnet Folkeviser. Opstaaet i selve Folket, For-
fatternes Navne kendes jo aldrig, har de bredt

sig over hele Landet og er blevet hele Folkets
Fælleseje. Elsket og sunget af Folket fra Slægt-
led til Slægtled har disse jævne kunstløse Sange
bragt det sikreste Bud gennem Tiden om Kul-
turen fra hine Dage, da de opstod og begyndte
deres Vandring gennem Middelalderens Sekler.

Folkevisen var det danske Folks eneste Maade
at udtrykke sig paa i en Tid, da al aandelig Ud-
vikling hæmmedes og prægedes af Latinen i Gejst-
lighedens Mund. Folkets gamle Forestillinger kom
til Orde i disse Sange, da den nye kristne Tid
paa alle Maader søgte at kvæle Minderne fra det
svundne Hedenskab. Og i Kampen mellem Fol-
kets oprindelige Forestillingsliv og den nye syd-
landske Tros Kultur maatte dets Digtning forme
sig til en mærkelig og barok Sammensætning
af det mørke, vilde og storslaaede fra den he
denske Fortid og de lyse, milde og kvægende
Tanker i Kristendommen. Det er den menneske-
lige Aands Særpræg, at den sejgt holder fast ved
det nedarvede, ved de gennem Overleveringen
vundne Ideer, og kun langsomt vænner sig til
det ny; dette ses ogsaa tydeligt i Folkevisen
og dens Udvikling.

Medens de ældre Aarhundreders Viser er præ-
get af hedenske Tanker og Udtryk, viger disse
langsomt i senere Tider eller omformes efter
Kristendommens Principper. Hedenskabets over-
naturlige Væsner giver lidt efter lidt Plads for
den kristne Engle- og Helgenskare, og hvor de
første endnu nævnes, opfattes de i den Kultur,
der hviler paa den nye Tro, som onde og men-
neskeforførende Magter. Ofte sker det endog, at
de hedenske Tanker ligefrem overføres paa det
kristne Forestillingsliv, som f. Eks. de tre Haner
i Visen om »Ridder Aage og Jomfru Else«.

Folkevisen er den Kilde, vi øser af, naar vi
skal belyse vort Lands middelalderlige Aandsliv
og Kultur. — Gennem disse Sange har Folket
fundet Udtryk for alle sine sjælelige Rørelser;
igennem dem har det jublet sin Glæde og El-
skovslykke; det har klaget sin Smerte og tolket
sin Kærligheds Haab og Længsel; det har sun-
get om sin Manddoms Stolthed og Kraft, om
sin Troskab mod Fædreland og Konge, men
Ogsaa om sit bitre Had til den, der skændede
dets ridderlige Ære og voldte dets Arne og Lykke
Fortræd. Det er derfor intet Under, at ogsaa
Tidens religiøse Ideer fandt sit Udtryk gennem
Folkets Sange og lyder frem fra alle de forskel-
lige Strenge, indtil der til sidst dannes et helt
Kulturbillede paa Baggrund af Tidens rige Klo-
sterbygninger med deres Munke- og Nonneliv.
At Ridderjomfruen har lovet sig bort til Christ
og den milde Frue af Himmerig, eller at hun
med alle sine Møer gives i Kloster af sin strenge
Fader og med Vold hentes derfra af sin trofaste
Bejler, er et almindeligt Stof for mange af Rid-
derviserne.

Derfor lyder ogsaa den saligste Jomfrus Navn
og mange af Helgenernes i de gamle egentlige
Folkeviser, skønt det jo vides, at Gejstligheden
ingen Lod havde i dem. Tidens Præstestand
gav sig kun af med den udelukkende religiøse
Digtning: Psalmer og aandelige Sange, især til
Jomfru Marias og Helgenernes Pris.

Her skal enkelte af de Viser fremhæves, i
hvilke Jomfruens Hyldest og Pris fandt Udtryk.

Der er saaledes f. Eks. St. Jørgens Vise:

»Si. Jørgen, du est min Svend,2)
du skalt mit Ærinde ride:

6

til Tabiam den store Stad,

med Dragen skalt du stride«

»Hør I det, min stolte Jomfru,
hvi sørger I saa saare?
Hvad eder er til ødelagt,
det skal I aabenbare.«

»Det er mig til ødelagt,
jeg er en Drage given,
rid I bort fager Ungersvend,
om I lyster længer at leve.«

»Ikke saa maa jeg fra dig fly,

og ikke fra din Side:

jeg haver det Jomfru Maria lovet,

løse skal jeg eders Kvide« ....

De gav dem i Staden ind,
de hellige Mennesker baade:
»Kongen og Kejseren, I lader eder kristne,
eller Landet stander i Vaade!«

»Gærne lod jeg kristne mig,

mig og alt mit Rige:

sankt Jørgen, dig vil jeg min Datter give,

om hun maa være din Lige.«

»Ingen Jomfru maa jeg love,
hverken lønlig eller aabenbare:
det, haver jeg Jomfru Maria lovet,
hendes Tjener skal jeg være.«

I Visen om den helbredte Ingerlille svarer
hun Hr. Biørn:8) •

Nu vil jeg mig i Kloster give,

og tjene vor Frue, mens jeg maa leve.

Ogsaa Hr. Peder fik det samme Svar af stolt
Mettelille, som han spurgte:4)

»Høre du stolten Mettelille,
vilt du være min kære:
alle de Dage, jeg leve maa,
jeg vil eder elske og ære.«
»Jeg loved det Jomfru Maria
saa stadelig paa min Tro,
at jeg skulde ikke i Jorderig
hos nogen syndige Mand bo.«

I Visen om »Engelens Budskab«5) synges:

Maria hun stod og klædte det Lig;
men Engelen førte Sjælen til Himmerig.

Mere og mere fremtræder i Tidens Løb det
kristelige Element i Viserne, til det til sidst helt
faar Herredømmet og møder os i Form af Le-
gendedigtning, i Viser om Jesu Barndom, Jule-
viser, Mariaviser og Majviser.

Og som de verdslige Viser er fulde af Kraft
og Liv, saaledes er ogsaa de danske og latinske
religiøse Digte fulde af Poesi og Lyrik, — hvor
rørende skøn er ikke f. Eks. »Compassis Philo-
mene ad passionem Domini Jesu Christi«6), —
og dette gælder især de saakaldte Marieviser,
der særlig er mærkelige ved den Elskovstone,
der lyder i dem. Iblandt Peder Ræffs Marieviser
findes en ligefrem Elskovsvise, hvis første Vers
lyder saaledes:

8

»Ret Elskovens Dyd med Sang og Fryd,

det vil jeg love og prise:

et Blomster er til, jeg ej nævne vil,

som æres med denne samme Vise.

Hun er baade fager og dydelig

og vis og klog foruden al Svig

og tro foruden Galde.

Som Solen for andre smaa Stjerner er,

slig er den Jomfru baade fjern og nær,

blandt Fruer og Jomfruer alle.

Heja, heja,
vilde hun mig til sig kalde.«

Intet i denne Vise tyder paa, at den ikke er
rettet til en jordisk Kvinde. Men Peder Ræff
fandt det dog ikke i nogen Maade forkasteligt
ifølge sin Tids Aand og Smag at hædre den
allersaligste Jomfru med denne Elskovsvise. Kun
saaledes kan det forklares, at han har optaget
den i sin Samling.

Marievisernes Antal er ikke saa ringe, og
flere af dem er hele Kunstværker. Naar man
læser dem, »tror man at høre den franske Trou-
badours Kærlighedskvad til sit Hjertes udkaarne
Dame«.

»Med en Billedpragt, laant fra Salomons Høj-
sang, udmales Himmeldronningens Dejlighed, hen-
des Hoved, der lignes ved Guldet det røde, ved
Karmels Bjerg det høje o. s. v.« 7)

Mariaviserne og Mariasangene blev sunget
paa Land og i By. Saaledes læser vi allerede i
1266 for St. Eriks Gilde i Skanør, at der ved
festlige Sammenkomster ved Siden af Frelserens
og St. Eriks Skaal ogsaa skulde synges Jomfru
Marias Skaal. Biskop Navno af Odense omtaler
1434 i sit Brev til Præsterne i Fugleseherred en
lignende Skik.

9

Viserne fremmes endog fra kirkelig Side paa
al mulig Maade; det beviser den i 1504 irykte
Marievise, der opbevares paa Naiionalmusæet.
»Alle dem,« saaledes læser vi der, »som synger
eller læser denne Vise med Andagt, har Bispen
af Zeitz givet 40 Dages Aflad«.

Disse Sange og Viser blev kun ved enkelte
Lejligheder brugt i Kirken, efter hvad Hans
Thomissøn skriver, hvilket nedenfor skal an-
føres. De var altsaa Almuens Privateje som
et Udtryk for dens andagtsfulde Hyldest af Him-
meldronningen.

Det samme gælder ikke om de rimede
Bønner, der findes i Bønnebøgerne fra det 15.
Aarhundrede. »I hvor vid en Kreds disse har
været kendt,« skriver Brandt, »er ikke nemt at
afgøre, og det kan vel være, nogen af dem kom
ikke langt udenfor den Celle, hvor den var
bleven til«8). Da de fleste af disse rimede
Bønner næppe har Krav paa at kaldes virke-
lig Poesi, skal der her kun gengives nogle af
dem.

2. PEDER RÆFF LITLE

A. M. 76. 8°.

Den største Samling af Marieviser findes
i en gammel Papirkodeks i den Arne Magn.
Samling No. 76 in 8vo, der indeholder for-
skellige Bønner og Sange, en Afskrift af Luci-
darius o. s. v. og ogsaa gør os bekendt med
Peder Ræffs Sange. 1 en af dem navngiver Dig-
teren sig selv. Om hans Personlighed ved vi

10

intet ud over, at han var Munk og levede om-
kring 1490.

Da Peder Ræff ikke har forfattet hele Bogen,
men kun afskrevet en stor Del deraf, f. Eks. Lu-
cidarius, trænger det Spørgsmaal sig naturligt
frem, om nu ogsaa alle Marieviserne stammer fra
ham, selv om indre Grunde synes at bekræfte dette. ,

En afViserne, »Mit Hjerte brænder hed som i
Baal«, findes ogsaa i islandsk Oversættelse1) I
i et Haandskrift, der er tidligere end Aaret 1549; '
men Stroferne er i en anden Rækkefølge: (Hva5 i
skal mig J)ann sålugi manu; o lux et decus ho-
minum; mitt hjartaS brennur svo heit sem bål). I

To islandske Mariaskjalde har i længere Tid
opholdt sig i Danmark. Det er Loptur Gut- f
turmssson riki2), som opholdt sig fra 1400 —
1402 hos Erik af Pommern, af hvem han ogsaa
blev adlet, og hans Svoger Jon Pålsson Ma- |l
riusskald3), der ifølge et Vers af Påll Vidalin
har opholdt sig i Frankrig, Tyskland og Dan- J
mark. Dog kender vi for faa danske Marieviser
til i dem at kunne spore de islandske Maria-
skjaldes Indflydelse. Islandske Viser kunde vel
udvandre til Færøerne, som vi ved om Biskop
Jon Arasons herlige Ljomur4), men vi finder
iygen af dem i Danmark, skønt mange danske
Folkeviser forplantedes til Island5) i det 12. Aar- f
hundrede.

Peder Ræff Litle kan med Rette kaldes
Vor Frues Troubadour, og »under hans Haand j
bøjer Modersmaalet sig saa let og nydeligt, at
det er en Lyst«6).

Hvor fuld af Lyrik er ikke hans Vise:

Gud Faders Magt kalder jeg paa,

at jeg maatte den Helligaands Naade faa,

at fuldkomme al min Vilje:

11

Jesus Guds Søn agter jeg at love,
ej vil jeg glemme den rene Jomfru,
Maria den ædele Lilie.

Der siger den af, der aldrig svo,

hvi maa jeg ej gøre saa,

jeg vil hende love og prise:

Hun er den fagerste i Himmerigs Tron,

det siges af Konning Salomon,

han er baade klog og vise.

Er det saa, som Skriften siger,
Jomfru, dit Lov jeg aldrig fortier,
Christ unde mig dertil Sinde:
Jeg vil dig prise fra Top til Taa,
og der imellem, om jeg kan faa,
du Spegl og ædele Kvinde.

Dit Haar er gult, dine Kinder er røde,

som Rosen stander i fejreste Grøde,

den ædele Kejserinde:

kom os til Hjælp udi vor Nød,

helst den Stund, der vi skal dø,

at vi det saa befinde.

Dine Øjen de brænder som to Rubin,
din Anlede haver det klareste Skin,
dertil den ædele Viol:
du maat vel kaldes et Jesseris,
fordi bærer du baade Lov og Pris,
du sidder paa Davids Stol.

Dine Hænder er hvide, dine Fingre er smaa,
al Verden dem ej fuldt prise maa,
hver Engel i Himmerigs Rige:
du skifter ud mindelig din Naade,
som Liljen spreder ud sine Blade,
ingen kan være, Jomfru, din Lige.

12

Du est velvoksen, smal omkring,

du lignes ved den alædleste Ting,

som Himmel og Jord kan have:

det volder, Gud Fader han haver dig kær,

du fødte hans Søn, baade ren og skær,

alt af den Helligaands Naade.

Dine Ben og dine Fødder
de maa vel lignes ved Liljerødder,
som Mesteren skriver aabenbare:
som Liljen giver fra sig sin Døn,
saa gør du med din værdige Bøn,
for Mennesker beder du saare.

Du est i Figtet*) Gideon,

du est et Tempel Konnings Salomon,

gjort uden Kalk og Stene:

du est et Skrin, som Gud i laa,

ingen maatte den Naade faa,

Jomfru uden du alt ene.

Du est en Busk baade holden og hel,

som Moses fandt alt fuld med Ild,

og stod i brennende Lue:

du ganger nu over alle Engle Skare,

Maria, lad os aldrig forfare,

hvad heller vi vaage eller sove.

Det Vildt, som ingen Jæger kunde faa,
hverken med Kunst eller Liste naa,
al Verden kunde ikke betvinge:
det haver den Jomfru foruden al Fare
gjort fuld spag med sine Snare,
som vi i Skriften finde.

*) = Fieth, Fedd, Fidd, Fæt, Tot Uld. Gideons Uldfæt
er en af de mange bibelske Lignelser, hvormed den hl.
Jomfru stadig prises.

13

Den vilden Enhjørning haver du gjort tam,

baade lydig og taalig som et Lam,

Jomfru foruden al Møde:

af Jøder lod han sig pine saare,

det er vordet aabenbare,

og alt for Menniskens Brøde.

Det grumme Panter haver du betvunget,
Salamander af Ilden til dig sprunget,
saa højt fra Himmeriges Rige:
saa højt fra Himmel og ned til Jord,
for han vilde Menniskens Broder vord,
og være og alles vore Lige.

Jomfru, det var en salig Stund,

der gjorde den gamle Phøniks ung,

hans Alder kunde ingen beskrive:

han varet foruden al Ende,

hans Verden kan ingen Mester at vende,

evindelige vil han blive.

Hvor alt den Ting, i Verden er,

og al den Ting, som Gud haver kær,

hver Engel i Himmeriges Rige:

og alt det Himmel og Jord kan bære,

at de vare alle samlede here,

de kunde ej være, Jomfru dine Lige.

Jomfru, kunde jeg dig fagre prise,
aldrig vilde jeg byde hverken Ro eller Lise,
før jeg det havde fuldkommet:
Jomfru, du raader vort Angest Bod,
Magten er stakket og Viljen er god,
som du haver vel befundet.

Maria, jeg beder dig om en Bøn,
du giver os aldrig anden Løn,
end Glæde i Himmeriges Rige:

.14

at leve foruden Vaande*) og Ve,

hjælp, Jomfru Maria, at saa maatte ske,

at vi findes i Himmeriges Rige.

Peder Ræffs Gengivelse af Ave Maria var
sikkert bestemt til en Bønnebog eller hentet fra
en saadan:

Ave Maria, fuld med Naade,

Gud er med dig, gem os fra Vaade,

sagde Gabriel Engel, han til dig kom,

der du undfik det himmelske Lam.

Du est benedidet over alle Kvinde,

sagde Elisabeth til dig den Sinde,

der hun dig søgte med ydmyg Tugt,

velsignet vær og dit Legomes Frugt:

Jesus Christus, som nu haver frelst

al Menniskens Køn, som hannem haver helst,

og Adam og Eva, de havde fortabt,

de brudte Guds Bud, som dem havde skabt.

Eva, dit Navn haver hun omvendt

til Ave, det have vi alle kendt.

Vi ville Guds Lov med Hæder og Ære

og Mariæ synge, ihvor vi ere.

Til tre af Mariaviserne er ogsaa Melodien til-
føjet i Haandskriftet. Den første af dem lyder:

O rosa in Jericho,

den Helligaand maatte inden dig bo,

den Tid du Christum fødte,

du blev en jævn Jomfru.

O Aarons ædle Ris,

vi synge dig Lov og Pris,

*) Vok, Vach.

15

o Jomfru skær og ren,
gem os fra alskens Men,
det han os hjælper, som er
trefoldig og en.

I en anden Vise, hvis Melodi ligeledes er
kendt, hedder det:

Mit Hjerte brænder hed som Baal

og saa det skal

pro laudibus Mariae.

Var min Tunge gjort af Staal

og hun havde Maal*)

totamque vim sophiae,

maatte jeg saa Bog nymme**)

hane laudare virginem,

da vilde jeg digte og rime,

reginarum, regina et domina,

hun loves i allen Time.

Hvad siger jeg den selge***) Mand,

som lidt kan,

de hac virginitate.

Alle sine Sorger hun forvandt,

som hun det fandt

sua benignitate.

Hun er vel værdig at prises,

templum dei, trinitas,

der alle Dyder af rises t)>

majestatis unitas, eminentiae,

de høviske og de vise.

O lux et decus hominum,
lux luminum,

*) Mæle. **) lære. ***) usle. f) rejse sig, staa op,
spire frem.

16

Maria med Dyd og Fromme,
Peperisti filium
et dominum,

Jesum, den signede Blomme.
Gud lade os aldrig at skilles,
virga Jesse florida,
Oprunden som Ros og Lilje,
da nobis solatium et gaudium
med Magt og fuldgod Vilje.

Den tredje Vise, hvortil Melodien er føjet,
bærer Bogstaverne F. P. til Overskrift og røber
saaledes tydeligt, at den stammer fra Frater Pe-
trus's (Peder Ræffs) Pen. Af Visens Indhold
kunde man drage forskellige Slutninger, som dog
alle er af problematisk Natur. Naar der siges:
»Hendes Hoved, det lignes ved Guld det røde,
Karmels Bjerg det høje«, kunde man tænke
sig Muligheden af, at Forfatteren har hørt til
Karmeliterne. »Hun er vel klædt til Haand
og Fod«, hedder det videre, »i Purpur og Ja-
cinto, i Baldakin og Blyant, i Koko og Bistincto«.
Hvem mindes her ikke »Jesu Barndomsevange-
lium«? hvor der staar: »Og dem fik Bispen Ja-
cintum, Coccinum, Bistinctum og Purpur at
gøre«. Det er slet ikke umuligt, at den danske
Bearbejdelse af »Barndoms-Evangeliet« i den
Form, som den foreligger i Gottfred af Ghemens
Udgave, ogsaa hidrører fra Vor Frues Trouba-
dour. Peder Ræff har i det mindste kendt den.

Christ unde mig den Helligaands Naade
og dertil Kunst og Sinde,
og fylde mig op, det mig er fat*),
jeg vilde gerne love en Kvinde.

*) hvad der fattes mig.

17

Hende sømmer vel baade Hæder og Ære,
al Dyd skal op af rise,
hun er vel kendt baade fjern og nær,
af hende kvæder jeg en Vise.

Ridder og Svende og Fruer og Møer,

I lader op eders Øre,

I være vel tyste, som dertil bør,

om I ville hendes Lov høre.

Jeg vil dig love, du ædle Jomfrue,

om du det ikke forkunde*),

jeg fører dit Lov af al min Mue**),

for alle dem, dig vel unde***).

Ingen haver set saa væn en Kvinde,

disse Ord maa jeg bevise,

hun er vel prøvet i Tugt og Sinde f);

der skriver af Salomon vise:

hun er meget væner end Engel i Skare,

saa er hun skøn, den rene,

Sol og Maane og Stjerner klare,

lignes ikke den Jomfru, jeg mene.

Ingen kan tænke, hvor væn hun er,

der haver man ingen Ævne,

mit Hjerte glædes, hun er mig kær,

naar jeg hendes Navn hører nævne;

hun er vel klædt til Haand og Fod,

i Purpur og Jacintho,

i Baldakin tt) og Bliantfft),

in Koko§) og Bislincto§§).

*) forsmaa. **) Ævne. ***) elske, f) Forstand, ft) Bal~
dakin = Stof forfærdiget af Guld og Silke, ftt) Bliant
= Byssus. §) Koko = Skarlagen. §§) Bistincto = to
Gange farvet = Purpur.

Vor Frues Sange. 2

18

Hendes Klæder er fodret med Pantherskind,

de have saa mange Lyde*),

og med Salamanderskind fuldvel,

med Glæde maa hun dem fuldvel nyde.

Hendes Klæder have meget sødere Døn

end Roser og Muskat baade,

som Isaak talede til sin Søn,

han laa i Dødsens Vaade.

Hendes Hoved lignes ved Guld det røde,

Karmelus Bjerg det høje,

det giver Frugt og Urter til Grøde,

giver alle sine Land til nøje**).

Øjen haver hun Turtelsyn,

og Haar som Palmekviste,

hun er den Sol os daglig skin,

vi kunne hendes Naade ej miste.

Hun er opvoksen Mø som Vaand,
som Myrrhatorn det røde,
hendes Bælte, det er et Silkebaand,
det bærer hun foruden al Møde.
Hendes Hals er hvider og væner at se
end Davids Taarn det bolde,
ihvo det ser, hannem lyster at le,
saa er det stærkt at holde.

Med Skjold og Spyd og Bisser og Blider,

og dertil fagre Tinde,

hun lever med Glæde foruden al Kvide,

den ædleste Kejserinde.

Johannes han saa en Jomfru saa fin,

man maatte hende Dronningen kalde,

hun var klædt i Solsens Skind,

og Maanen hendes Fodballe.

*) Farver. **) tilstrækkelig.

19

Johannes han skriver in Apokalipsi saa

af hendes Kaabe og Krone,

som han in Patmos insula saa

i Himmerigs høje Trone.

Sybilla hun saa det samme Syn,

hun lod en Kejsere skue;

i Romastad under Himmelsens Skind,

det havde os Glæde at byde.

Hun har en Krone baade væn og bold,

er lagd med dyre Stene,

af alle Kreaturer er hun udvalgt,

den ædleste Jomfru al ene.

Hendes Fødder de stander i en stadig Grønne,

ere skoede i Guld det røde,

dem, hende tjener, løser hun af Nød,

i Himmerig vil hun dem lønne.

Judith hun yar en Kvinde fuld skøn,

og klog i alle Sinde,

hun frelste sit Folk og var fuldskøn,

Holifernem monne hun forvinde.

De ligner hende, som Vand for Vin,

den alsom ædleste Lilie.

I al vor Nød er hun fuld fin,

fra Helved kan hun os skille.

Putifar han havde en Datter saa gæv*),

han lukte hende i Taarnet inde,

han gav hende Josef til Hustru lev**),

Aseneth den skønneste Kvinde.

Endda lignes hun ved denne,

som dærves***) af at kvæde,

hun kan vel løse af allehaand Veenef),

i Himmerig haver hun Glæde.

) ypperlig. **) kær. ***) drister sig til. f) Ve-ene
Jammer. 2#

20

Hun er vel væner baade ude og inde,

for allehaande Smitte,

Alverdens Spegl med Tugt og Sinde,

Christ give os hende at hitte.

Hun er end væner end Esther Frue,

frugtsommeligere er hun end Lia,

hun hjælper os gerne af al sin Mue,

hendes Navn det kaldes Maria.

Fuld af poetisk Kraft er ogsaa Peder Ræffs
Litanisang med det stadige Omkvæd: »Kyrie
eleys, Christe eleys, den Helligaand hjælp os i
al vor Reis«.

Og en af Viserne slutter med de Ord:

Hvo denne Vise haver gjort,

han hedder Per Rætf Lille, saa haver jeg spurgt,

han vil sit Navn ej vende.

3. MAJVISEN

»Forvarer Eder, at I ikke bander og sværger
og slaas ud ved hint Majtræ, at I ikke slemme
eller demme! Ingen Nætter maa I vaage ved
Majtræet, det er aflagt til Landsting, ikke heller
St. Volborg Nat (1. Maj). Om I vil føre Som-
mer i By, da laan Eders Husbonds Hest og ride
udi Skoven, hente Maj og komme saa hjem igen
med Pibe og Tromme for Eder, at man kan se,
hvor I ride udi Marken! Ak, hvad der er godt
at vandre om Dagen! Da støder en sig ikke;
men Tyve og Røver, Ulve og Løver, de gaar om
Natter- Tid, og ikke gode Børn, hen udi andres
Lo og Lade, at lokke deres Piger og Døtre; det

21

gør Skalke. Saa vil I nu tage vel Vare paa Eders
Tjeneste og blive gode Børn, at jeg kan faa Glæde
af Eder, naar Gud vil, jeg kommer til Eder
igen«.

Saaledes advarer Peder Plade1) de unge Karle
og Drenge imod de gamle fra Hedenold stam-
mende Nattefester med Fakkelblus og Dans til
Daggry, især om St. Valborg- og Midsommernat;
af disse festlige Skikke har vi endnu Levninger
over hele Norden. Plade vil dog ingenlunde for-
mene Ungdommen denne Morskab, men advarer
mod at bruge Natten til den.

Ogsaa andetsteds omtaler han Majtræet2).
»Er der nogen flere unge Karle eller Drenge
neder hos Eder i Taarnet, da lader dem komme
hid op i Sanghuset til disse andre! Der maa
ingen blive tilbage; jeg vil se Eders unge Kirke
og hvad I have for Børn, hvilken der staar og
trykker sig og vil ikke op, dem skulle I banke
ved Majtræet paa Søndag« *).

Ogsaa en anden Forfatter fra Midten af det
16. Aarhundrede advarer mod de Uskikke, der
paa hin Tid forefaldt ved saadanne Fester; sær-
lig raader han, at man ikke lader en ung Hustru

»at fare i Ringe eller til Majgrevegilde,
det lønner sig ellers paa det sidste ilde«3).

Den katolske Kirke søgte paa to Maader at
modarbejde disse hedenske Uskikke ved Maj-
festen. Fremfor alt ved at forbyde alle Ud-
skejelser; vi kender saadanne Forordninger fra
England (1244), Frankrig (1448), Tyskland (15.
Aarh.) o. s. v. 4). Men en langt mere praktisk

0 »dem skulle I støtte til Majtræet paa Søndag«

22

Metode var at forædle Majfesten. Man gjorde
det ved at holde særlige Festligheder til Ære
for de hl. Apostle Philip og Jakob, hvis Minde-
dag fejres paa den 1. Maj. Men Majtræet skulde
ogsaa minde de troende om Korsets hl. Træ.
Den hl. Karl Borromæus forbinder begge Tan-
ker i det 5. Provincialkoncil af Milano (1579)5).

Allerede i den tidligste Middelalder forsøgte
man i Spanien, Frankrig og Tyskland at indvi
Majfesten til Ære for Gudsmoder, og denne Skik
har i Tidens Løb udviklet sig til de katolske
»Majandagter«6).

Ogsaa i Danmark kender vi en Vise, der i
sin Tid er blevet brugt som Optogsvise, navnlig
for Pigerne ved Majfesten7). Det er Visen om
Jesus og Maria. Fortællingen om Jesus i Tolv-
aarsalderen ligger til Grund for den. Visen
havde flere Varianter og forskellige Omkvæd,
hvad der forklares deraf, at den — oprindelig
en Julevise — først senere blev brugt, som
Majvise8).

Der lyser en Stjerne i Østerland,
— Lovet være Jesu Navn!
den lyser over Land, den lyser over Vand,
— Lovet være hun Maria Mø hin milde! —

Christus blev fød en Julenat,

da blev en Stjerne paa Himmelen sat.

Maria lagde Jesum i Vuggen sin,
hun svøbte ham i det hvide Lin.

Saa voksed han op i Ly og Løn,
den liden Guds og Marias Søn.

Jomfru Maria med Gudssønnen sin
de ginge sig til Jerusalem ind.

23

De ginge sig paa den Kirkegaard,
en Søvn saa sød faldt hende da paa.

Da hun yaagnede af Søvnen op,
borte var Jesus, som hos hende var*).

Maria og hun blev sorrigfuld,

hun søger efter ham i Frost og Kuld.

Maria tog Kæppen udi hendes Haand:
og saa gik hun ad Israels Land.

Maria hun gaar sig ad Vejen hen,
der møder hun Josef sin kæreste Ven.

»Hør du Josef, kær Vennen min!
saa du ikke Jesus, Gudssønnen min?«

»Jeg haver ikke set ham siden i Gaar,
da saa jeg ham i vor Urtegaard.«

Maria gik sig udi Urtegaard:

der fandt hun Jesus blandt Blomster staa.

»Hør du, Jesus, kær Sønnen min,

hvi gjorde du mig den Angst og Kvide?«

Jesus svarede Moder sin:

»Maa jeg ikke luge Blomster min!

Jeg luger de store, jeg luger de smaa,
dem Torne bær, dem kaster jeg fraa.

Dem Torne bær, kaster jeg fraa,
jeg kaster dem i den mørke Vraa.

Paa Jorden er jeg fød iil at lide stor Nød,
men i Himlen hos min Fader skal jeg have

mit Brød.

•) laa,

24

Paa Jorden skal du og have Møde og Tvang,

— Lovet være Jesu Navn!

men i Himlen skal du høre paa Englenes

Sang.

— Lovet være hun, Maria Mø hin milde!

Med et andet Omkvæd blev Visen sunget i
det 18. Aarhundrede:

Her kommer vi vakre Piger smaa:

— Maje er velkommen. —
om vi den Vise kvæde maa.

Alt, saa vidt som Verden er, springer i Ro-
sens-Blommer.

Jomfru Marie og hendes Søn
de gik hen til Jerusalem.

Hun gik sig til Kirkegaard,

en Søvn saa sød faldt hende paa.

Da hun vaagnede af Søvnen op,
borte var Jesus, som hos hende laa.

Marie hun ledte i Stole,
alt som de Jomfruer stode.

Marie hun ledte bag Altertræ:

saa mange Syndere har bøjet deres Knæ.

Der hun kom til Stætte,
Halleluja*) hende mødte.

»Hør du, Halleluja, kær Vennen min,
saa du ikke Jesus, kær Sønnen min?«

»Igaar var jeg i Jerusalem:
der var Jesus, kær Sønnen din.

*) St. Johannes eller en Engel,

25

Jeg ham hørte og jeg ham saa:
en Tornekrone havde han paa.

De sloge ham med Svøber:
de flettede hvasse Remmer.«

Denne Vise skal nu kvædes paany:
— Maje er velkommen. —
for vi skal komme Christus ihu.
Alt, saa vidt som Verden er, springer i Ro

sens-Blommer.

4. JULESANGE

Middelalderens Julestemning var dyb religiøs.
De forskellige Julespil og de herlige Krybbefrem-
stillinger bidrog ikke saa lidt til at forhøje og
fæstne denne Stemning. Magerfremstilligen i Lund
var ligefrem berømt i hele Landet, og langvejs
fra strømmede Folk til Danmarks kirkelige Ho-
vedsæde for at nyde de herlige Skuespil.

Den barnlige Tro og inderlige Enfoldighed
havde ingen Vanskelighed ved levende at udmale
sig den hellige Scene. Som Eksempel skal kun
anføres, hvad Jærtegnspostillen fortæller derom1).

»Men ved Midnatstide fornam Jomfru Maria
ved den Helligaands særlige Naade, at hun da
skulde føde Jesus, Verdens Frelser. Da strømmede
hendes Hjerte over af Glæde og Fryd, mere end
hun nogen Sinde før havde følt i sit Liv, og
hendes Ansigt straalede som en gylden Sol. Og
Josef udbrød: »Eja, velsignede Jomfru, hvad be-
tyder dette?« Og hun svarede med Fryd: »Ret
nu skal jeg føde Guds Søn til Verden«. Men da

26

han derpaa hastelig vilde ile bort efter Kvinder,
der kunde staa hende bi, da forbød hun det;
thi ikke trængte hun til nogen Kvindes Hjælp.
Og paa ny sagde hun til Josef: »Se, ligesom jeg
med Lyst og Fryd undfangede ham, saaledes
skal jeg nu ogsaa bringe ham til Verden med
Jubel og Glæde foruden al Ve og Sorg!« Og
Josef lovede hende at gøre alt, hvad hende tyk-
tes at være det bedste. Men mange tager fejl
her, naar de paastaar, at Kvinder bistod Maria
i denne Stund; dette er kun idel Usandhed og
Opspind, og den Bog, hvori dette fortælles, er
det forbudt at skænke Tiltro eller læse efter
Pave Gelasiuses Raad. Den hellige Hieronymus
siger: »Ingen Kvinder var til Stede den Stund;
thi ligesom Solens gyldne Skin kan trænge gen-
nem et Glas af det klareste Vand uden at skade
det, saaledes fremgik Guds Søn af Jomfruens
allerreneste Skød uden al Men for hende«. Og
hun tog ham straks i sine signede Hænder og
tilbad paa sine Knæ ham, der var Gud og dog
hendes Søn og Skaber, og saaledes bad hun til
ham: »Ak, skønne, stærke Herre, vær velkom-
men til Jorden for at tage os Mennesker til
Naade; eja, elskede Herre, som de hellige Pa-
triarker og Profeter saa inderligen begærede at
skue, jeg favner dig af mit ganske Hjerte og til-
beder dig, der som Gud er min Skaber, og som
Menneske min Søn!« Og saa kyssede hun hans
Fødder som et Tegn paa, at han var hendes
Gud; og hun kyssede hans Hænder, fordi han
var hendes Skaber, og derpaa hans Mund, fordi
han var hendes Søn. Og saa raabte hun de
hundrede Gange saa frydeligt til ham, som Kir-
kens Fædre skriver det: »Du est min Herre og
Gud! Du est min Frelser, du est min Søn!«

27

Og Josef traadte hen iii hende, mens hun græd
af Fryd, og han sagde: »Eja, allerkæreste Jom-
fru, lad nu ogsaa mig tilbede din og Guds Søn,
hvem de hellige Forfædre begærede at skue«.
Og saaledes var hans Bøn: »Ak, almægtige Herre,
velsignet være du i al Evighed, som har forundt
mig arme syndige Menneske en saadan Naade,
at jeg faar at skue dig, hvem Profeter og Kon-
ger længtes saa inderligt efter at se, men hvem
det dog ej forundtes«. Og da begyndte Vor Herre
at græde saa ynkeligt, thi det var bitterlig koldt,
og Josef varmede de fattige Klude, som Ma-
ria havde lagt Barnet i, og siden svøbte hun det
deri. Og Josef vilde atter gaa bort for at finde
en Kvinde, som Barnet kunde die; men ogsaa
det forbød Maria strengeligt, thi hun sagde, at
Gud Fader i Himlen vilde selv tage Vare derpaa.
Og hun faldt paa Knæ og bad saaledes til ham:
»Ak, milde Gud i Himlen, vT har nu begge en
Søn; thi gør nu det Under og giv ham at drikke,
du som opholder alle Skabninger paa Jorden«.
Og se, Underet skete, Jomfruen var straks i Stand
til selv at ernære Barnet.

Den Nat, Vor Herre blev født, var saa klar
som Dagen ved Middagstide; og Herrens Ansigt
straalede som den milde Sol, naar den oprinder
i Øst. Og mange løb hid fra Staden for at se,
hvorfra det lysende Skær kom; men da Maria
fornam den Stimmel, der nærmede sig, lagde hun
Barnet i Krybben. Og da Jøderne saa, at Skæ-
ret udgik fra Barnet, da sagde nogle af dem:
»Se, Profeterne har varslet, at naar den rette
Messias, Verdens Frelser, bliver født, da skal
Natten vorde lys som Dagen!« Andre sagde:
»Mon det dog ikke skulde være ham!« Men
andre igen sagde: »Ti stille med saadanne Ord,

28

thi faar Herodes at vide, at vi taler saaledes,
da er vi om en Hals!« Og derfor turde de ikke
kalde ham den rette Messias eller Guds Søn. —

Dette dybt fromme Sindelag, der saa helt
kunde blive betaget af den hl. Scene, har ogsaa
frembragt de mange herlige Viser og Salmer, som
den danske religiøse Litteratur ejer.

Hans Thomissøn har i sin Psalmebog af 1569
taget 5 Salmer uforandret med fra den katolske
Tid som »gamle Sange, der har været brugte i
Pavedømmet«, deriblandt en gammel Julesang
og en Oversættelse af den gamle Sekvents »Dies
est laetitiae in ortu regali«.

Denne sidste regnes af Vilh. Malling til de
ypperligste Fordanskninger2) og lyder saaledes*):

Den signede Dag er os beted,
thi maa vi frilige kvæde,
Krist er født, det er nu sket,
thi maa vi os vel glæde,
han er et Barn saa underligt,
fagert og skønt og lysteligt,
alt inden sin Manddoms Ære.
Hans Magt hun er utænkelig,
hans Kraft hun er ukrænkelig
alt inden sin Guddoms Ære.

Moder hun er Datter værd,

Fader er Sønsens Herre,

hvo der haver hørt slig underlig Færd

at Gud vilde Menniske være.

Svenden haver Herre Magt,

hvor han gaar, han giver paa Agt,

han kan det ikke befinde.

) Det sidste Vers »Herre Gud, som os haver skabt«, er
ikke medtaget, da det ikke passer til en Julesalme.

29

Han er baade nær og langt derfra
som Skriften siger og undrer derpaa,
han kan det ikke befinde.

Den, som alting haver i Vold

og Himmelen haver at raade,

han fødes i en Asne Stald

for Øksen og Asen baade.

Sol og Maane haver han gjort,

al Verden skabte han med et Ord

Planeter og alle Stjerne.

Han hviltes i den Krybbe saa trang

for Mennisken vilde han lide den Tvang,

thi kendes vi hannem saa gerne.

Krist er født af en Jomfru ren,

det kunde han vel forlæste,

som Rosen springer af Liljegren

imod Naturens Bedste.

Han fødtes af Jomfru spæ og ung,

hendes Byrde var let og ikke tung,

det kunde vel Jesus raade.

De Spener, der hun med gav at di,

der var den Helligaands Dyd udi,

opfyldt med Guddoms Ære.

Som Solen ganger igennem et Glar
og det volder intet at Skade,
saa var Maria en Jomfru klar
udaf den Helligaands Naade.
Salig er den Barnemoder
som Herre Gud gav Naaden sior,
at hun skulde Jesum føde.
Saligt er det Liv, hannum bar,
og saa de Limer, der med var,
som os skulde frelse af Møde.

30

Kejseren lod byde over alt sit Land,

han lod det Folk beskrive.

Alt Verden stod da til hans Haand,

de skulde hannem Skatten give.

Der opstod Josef og Maria glad,

saa fore de til Betlehem Stad,

de kunde ikke længer komme.

Der de kom til Midnats Tid,

da fødtes den Herre baadc mild og blid

os alle til Glæde og Fromme.

Engelen taler til Hyrderne saa,

han fik saa vel til Orde,

der han fandt dem paa Marken gaa

og vogtede deres Hjorde:

Nu er Himmeriges Konge født,

al Verdens Sorg hun er forødt;

det maa vi visselige agte.

Han er en Herre over Engle Kor,

en Høvding over dem paa Jorden bor,

(ager i alle sine Fakte.

Den anden af Hans Thomissøn omtalte Vise
er en makaronisk Julesang, som Vilh. Malling8)
betegner som en Perle, saa at »man føler, af
kun en virkelig Digter kan have sunget saa dybt
og gribende«.

Pris og Ære og Dyd ganske meget

summo Jesu Christe pro isto.

Den Tid, Gud saa os trængte,

dedit auxilium.

Vi vare i Nød saa længe,

tune misit filium.

Hans Lov ville vi sjunge

baade med Hjerte og Tunge,

canendo dulciter, coaequaliter.

31

Engelen bar os Trøst med sin Røs!,

verbum dixit Ave suave.

Maria fuld med Naade,

sit tecum Dominus.

Al Verden frelste af Vaade,

procul et cominus.

Eva Verdens Kvinde

kunde den Naade ej finde,

quam virgo reperit, Deum peperit.

Den som Himmel og Jord med et Ord

in ortu creavit, portavil

Maria foruden al Møde

in ventris gremio.

De glædes, som før vare døde

de vitae praemio.

Af sin Faders Rige

han kom og blev vor Lige,

natus de virgine, sine semine.

Ret i en salig Tid, kom han hid

nuntius fidelis de coelis.

For vor Skyld vilde han lide

mundi tristitiam.

Han tog bort Sorrig og Kvide

reddens laetitiam.

Vi ville hannum derfor love

af alt det vi formove

pro nostro studio, cum tripudio.

Vel os det vi er skabt ufortabt
in Betlehem gratus est natus,
Som os skal frelse og værne
ab hostis fraudibus.
Vi love hannum saa gerne
cunctis temporibus.

32

Havde han ej ladet sig føde,
da havde vi alle været døde,
iam vita claurit, lux apparuit.

Sorrigen er bortvendt, som er kendt,

omnes ergo laete gaudete.

Maria som kaldes at være

impleta gratia.

Hun monne det Foster bære,

nobis solatia.

Alt monne deraf rise,

vi ville det love og prise

cunctis temporibus, cum honoribus.

Hun haver født en Søn fager og skøn,

reddens omnem mundum iucundum.

Der glædes al Himmerigs Skare

de partu Domini. I

Al Verden er frelst af Fare,

pax datur homini.

Gud vilde til os vende

sin Glæde foruden al Ende

post hoc exilium, propter filium.

Alle Mænd vi er til, med godt Skel

grati sumus Deo pro eo.

Han vilde os dyrekøbe

ad vitae meritum.

Nu maa vi alle undløbe

mortis interitum.

Han vil os Himmerig give,

at vi med hannum blive

in regno gloriae, orani tempore.

»Det forstaas let«, skriver Vilh. Malling 4)>
»at det er disse Toner, der har inspireret Grundt-

33

vig til hans mægtige Hymne »Julen har Engle-
lyd«, der i sin hellige Enfold og dybe Følelse,
med det brusende Kor, der høres igennem den,
rager op i vor Salmelitteratur som en af Middel-
alderens Domkirker. Det er ogsaa vanskeligt at
forstaa, at det afvigte Aarhundrede kunde skabe
en saadan Salme uden et saadant Forbillede.
Grundtvigs Julehymne er helt udsprungen af
den gamle Julesang.«

Oversættelsen af »Puer natus in Betlehem«
maa ligeledes henregnes til de danske Salmer
fra Middelalderen5):

»Et Barn er født i Bethlehem,
thi glæder sig Jerusalem.
Han lagdes i et Krybberom,
uden Ende er hans Herredom.

En Okse og Asen hos hannem stod,
de kendte deres Herre og Gud;
de Konger af Saba komme der,
offrede Guld, Røgelse og Mirrhe.

Hans Moder er den rene Mø,
som foruden Mand haver født,
Satan kan ikke staa hannem imod,
uden Synd er han vorden vort Blod.

Efter Kødet er han os lig,
men efter Synden os ganske ulig.
Dermed gjorde han sig selv os lig,
og førte os saa til Himmerig.

Vilh. Malling skriver herom6): »En anden
af vore dejlige Julesalmer er blevet sunget paa
lignende Maade:

Vor Frues Sange. 3

34

Puer natus in Betlehem,
thi glæder sig Jerusalem.

Man sang først en latinsk Strofe og derpaa
en dansk, og saa fremdeles indtil Enden. Men
denne Salme er indført til os fra Tyskland; den
er ikke som den gamle Julesang ejendommelig
dansk«.

Ogsaa den gamle Julesang7) »In dulci jubilo«
fra det 15. Aarhundrede hører til disse mærke-
lige Salmer, hvor Sproget er dels Latin og dels
Dansk, saaledes at de danske og latinske Linjer
veksler i Versene:

In dulci jubilo

sjunge vi og ere fro,

den vort Hjerte trøster,

ligger in praesepio,

og klar som Solen skinner

matris in gremio,

alpha et o, alpha et o.

O Jesu parvule,

for dig er mig saa ve,

trøst mig i min Sinde,

o puer optime,

lad mig den Godhed finde

o princeps gloriae,

trahe rae post te, trahe me post te.

O patris caritas,

o nati lenitas,

vi vare plat fordærvet

per nostra crimina,

han haver os forhværvet

coelorum gaudia;

ej vare vi der, ej vare vi der.

35

Ubi sunt gaudia,

der som vi høre maa,

at Guds Engle sjunge

nova cantica

og Basunerne klinge

in regis curia;

ej vare vi der, ej vare vi der.

Endelig skal endnu nævnes Salmen »Fryd
dig du Kristi Brud«. Viih. Malling skriver om
den8): »Langt højere saavel i poetisk Kraft som
i inderlig og ægte kristelig Forstaaelse staar et
Par af vore dejligste Salmer, som ligeledes begge
hører Middelalderen til. Den første er Advents-
salmen: »Fryd dig du Christi Brud«, der om-
kring 1600 9) omtales som en gammel Salme og
derfor ikke kan være digtet efter Reformationen.
Den regnes og af alle for at tilhøre Middelalde-
ren og skal være sunget paa Dronning Margre-
thes Tid, altsaa omkring 1400, omtrent sam-
tidig med Fordanskningen af »Stabat mater«. —
Den anden er den gamle kristelige »Dagvise«.

Den førstnævnte gamle Salme lyder saaledes:

Fryd dig, du Christi Brud
imod din Herre og Gud,
forhaanden er hans Naade,
som dig Profeten spaa'de.

Gak ud af dit Paulun
og se et glædeligt Syn:
her rider Ærens Konning,
glæd dig, du Sions Dronning.

Et Asen hannem bær,

som dog en Konning mon være,

3*

36

hans Praal er saare ringe,
dog kan han Døden tvinge.

Sagtmodig er han og god,
spagfærdig i Sind og Mod,
Naade har han at føre,
den skal hans Brud tilhøre.

Lad op dine Porte vide,
Christus vil ind til dig ride,
han agter dig at gæste,
din Salighed til bedste.

Strø Grene udi hans Vej,
og spar dine Klæder ej,
Folket skal bære Palmer
og synge aandelige Psalmer.

Umyndige Børn og smaa
skulle gøre ligesaa,
den ganske hele Skare
skal synge foruden al Fare:
Hosianna, Hæder og Ære,
skal denne vor Konning være!

Som man kan se af Indholdet, tager Malling
fejl; det er ingen Adventssalme, men en
meget fri Gengivelse af Palmesøndagssalmen:
Gloria laus et honor tibi sit rex Christe
redemptor. Palmesøndagen drog jo hele Menig-
heden i Procession omkring Kirken, og ved
den Lejlighed blev denne Salme sunget. Om-
kvædet er ordret oversat efter den latinske Ori-
ginal. Ved Christi Brud, Sions Dronning, forstaas
Kirken.

37
5. DEN SMERTEFULDE MODER.

»Vidne er os det, at Jomfru Maria efter hen-
des Søn var opfaren til Himmerigs, da levede
hun her i Verden i 15 Aar og paa det sekstende.
I de 15 Aar da gik hun sin Pilgrimsfærd til de
15 Steder, hvilken som hendes elskede Søn var
pint paa. Da biede hun længe paa hver Sted
og tænkte paa hans hellige Pine og Død, som
han havde der taalt. Der hun skulde deden gaa,
da faldt hun paa sine Knæ og kyssede Jorden
med sin velsignede Mund; saa stod hun op og
gik til en anden, saa længe hun havde dem
overfaret allesammen. Hos Jerusalem ved Sions-
hjerg der var hendes Hjem med hendes kære
Ven Sancto Johanne Evangelista. Ofte sagde han
Messe for hende i det sidste Aar. Ihvo som disse
15 Steder hver Dag øver, faar i sit Hjerte med
en ren Hug og med sand Attraa. Han skal dø
fra Verdens Elskov og gøres levende i Guds Kær-
lighed, fordi det tækkes Gud og Jomfru Maria
meget gerne. Forinden disse 15 Steder da luk-
kes (indesluttes) alle Vor Herre Jesu Christe Piner
og Passie. Amen.«

Saaledes begynder den i 1509 i København
af Godfred af Ghemen trykte Bog »De 15 Ste-
der, Vor Herre taalte sin Pine paa«, en lille
Bog med 28 upaginerede Sider, hvoraf det kgl.
Bibliotek besidder 2 Eksemplarer (Nr. 6 in 8vo).
At der ogsaa toges Afskrifter, beviser Haand-
skriftet i Karen Brahes Bibliotek i Odense. Bogen
er optrykt 1915 i Aarhus i Faksimilitryk under
Titlen: »Jesu Passionsvandring«.

»De 15 Steder, Vor Herre taalte sin
Pine paa« er en af de ældste Korsvejs-

38

andagter, som overhovedet eksisterer og derfor
har stor kulturhistorisk Værd. De 15 Sta-
tioner er følgende:

1) Jesus i Simeons Hus (Fodtvætningen).

2) I Oliehaven (Jesus sveder Blod).

3) Jesus bliver taget til Fange.

4) I Annas Hus.

5) I Caiphas Hus.

6) I Pilatus Hus.

7) I Herodes Hus.

8) Jesus ved Stenstøtten (Hudstrygeisen).

9) Jesus i en Gade i Jerusalem, som man kal-
der »Likostad« (Tornekroningen).

10) Jesus tager sit Kors paa sig.

11) Jesus bliver berøvet sine Klæder in »loco
Galliae« (= Kaivaria, Galge).

12) Jesus i Kælderen.

13) Jesus bliver korsfæstet.

14) Jesus bliver nedtaget af Korset.

15) Jesus bliver lagt i Graven.

Korsvejsandagien indførtes og udbredtes i
Europa af Franciskanerne. Den første kendte
Korsvej stammer fra Dominikaneren Alvarus
(t 1420). Stationernes Antal var forskelligt;
hyppigst møder man 7 Stationer, men 8, 9 eller
15 var ikke saa sjældne. Gotfred af Ghemen
har muligvis benyttet et hollandsk Forbillede.
Endnu i 1536 og 1561 tryktes i Antwerpen en
Korsvejsandagt med 15 Stationer, forfattet af
Heer Bethlem (»Haec est devota meditatio de
passione Domini«).

Det fortjener at fremhæves, at Passionsfrem-
stillingerne paa Odense- og Boelslundetavlen om-
trent svarer til disse 15 Stationer. —

I Aaret 1509 trykte Godfred af Ghemen en
anden meget lille Bog med 28 upaginerede Blade

39

»Gudelige Bønner til Ihukommelse af Guds Pi-
neise og Jomfru Marie Drøvelse«. Et Eksemplar
af denne Bog findes paa det store kongelige Bi-
bliotek (Danske Inkunabler No. 4 in 8vo). Des-
uden eksisterer forskellige Haandskrifter af dette
lille Værk. Et af dem ejes af Karen Brahes Bi-
bliotek i Odense. Af et andet (Ny kgl. Samling
in 8vo Nr. 144 b) blev kun 2 Pergamentblade
reddet. Men ogsaa i Else Holgersdatters Bønne-
bog findes disse Bønner og Betragtninger.

Denne Pergamentkodeks — GI. kgl. Samling
1613 in 4to — med 28 Blade indeholder for-
skellige Andagter til Marias Smerter, saa som en
Paakaldelse af den smertefulde Moder: »O min
alsomkæreste Jomfru o. s. v.«, en Bøn til Marias
7 Glæder, en Bøn til Marias Smerter og Glæder
o. s. v. De fornævnte Bønner begynder med de
Ord: »Herefter skrives noget af vor Herres Pin-
sel, som skal begyndes at læses paa Palme-
lørdag. Paa Palmelørdag ad Aften skal man
læse fem Pater noster og fem Ave Maria og følge
Vor Herre o. s. v.« x) — •

Den smertefulde Moder mindes ofte i den
danske Litteratur. Noget af det ypperligste er
den herlige Oversættelse af Jacopone da Todis
Sekvents — hvis han da virkelig er Forfatteren
til »Stabat mater« — i »Marine Jespersdatters
Bønnebog« (Ara. Magn. No. 421 in 12mo), og
derfor har Brandt medtaget den baade i sin
»gammeldanske Læsebog« og »Dansk Psalme-
digtning«. Men det sjette Vers, der overhovedet
har haft mange Varianter (»Quis non posset
contristari«) mangler. Oversættelsen synes at
være foretaget paa Dronning Margrethes Tid.

40

Hos Korsen s Træ
med Sorg og Ve
stod Kristi Moder
med Graadsens Floder,
hendes Søn paa Korset hængte.

Af Suk og Graad,

som før var spaat,

med stor Ufryd

stak Drøvelsens Spyd,

hendes Hjærte det da trængte,

Hvad Sorg og Nød

af Christi Død

Guds Moder monne faa,

der hun det saa,

hendes Søn da pintes saa saare.

Hun beskelige græd

og sørgede med,

hun styrtede ned

og skælvede ved,

der han skulde lide den Fare.

Hvo er saa haard
han fælder ej Taar,
om han kunde se
med hvor stor Ve
Maria ved Korset pintes.

Hun saa sin Søn

for Menniskens Køn

under Svøbe og Lime

med stor Besvime

med Reb til Støtten bunden.

41

Der han sin Aand

gav Fader i Haand

og siden udrandt

baade Blod og Vand,

da var hun nær forsvunden.

O Moder sød,

for din Søns Død

du unde nu mig

at græde med dig,

din Sorg med dig at hære.

Giv mig i Sind

at lægge paa Vind,

at elske din Søn,

saa din Bøn

hannum tykkelig maatte være.

Udi mit Bryst

du nu indkryst

hans Vunder fem,

at tænke paa dem,

min Sjæl til stor Husvale.

Lad mig ogsaa

i Hj ærtet faa

baade Vilje og Hu

at tjene ham saa nu,

thi han slig Død vilde taale.

O milde Ros

lad mig staa hos

og bære med dig

af Drøvelse slig,

som da dit Hjerte maatte gæste.

42

O Jomfru klar,

hans Kors og Saar,

hans Død og Pine

med Støtte og Lime

du inden mit Hjerte fæste.

Jeg vilde ogsaa,

maatte det saa gaa,

i Hjærte og Bryst,

fra Haand og Top,

hans Saar og Hudstryg bære.

Jeg beder dig nu

af Hjerte og Hu,

paa strenge Dom

du til mig kom,

mit Forsvar da at være.

Fra Djævelens Svig

du frels da mig,

lad hannum ej da

Magt med mig faa

for din Miskund og Naade.

O milde Mø,

naar jeg skal dø,

gak for din Søn

med moderlig Bøn

og frels min Sjæl af Vaade.

En anden Sang til Ære for Vor Frues Smerte,
en fri Bearbejdelse af et latinsk Digt, staar
i en Pergamentkodeks — GI. kgl. Samling 1615
in 4to — . Bogen har senest tilhørt den berømte
Peder Skrams Datter, men har oprindelig haft
en anden Ejer.

43

Hymnen til Ære for Vor Frues 7 Drøvelser
er saaledes oversat:

Hil Maria fuld med Naade,

for Sorrig og Drøvelse Simeon dig spaaede,

at et Drøvelsens Sværd skulde gennem dit Hjerte

gaa,
den Sorrig fik du aldrig før enddaa.

O Maria, bed for mig af Hjertens Grund,
fordi mine Synder er saa mangelund,
bed mig din Søns Venskab til Løn,
fordi jeg hilser dig med denne Bøn.

Din anden Sorrig var dig vist,
Maria du havde din Søn da mist,
du ledte efter hannem i Dage tre,
af Sorrig vorde dit Hjerte ve.
Lad mig den saa hemmelig bære,
at jeg maa komme til Himmerigs Ære!

Maria du varst af Sorrig tvungen,
den Tid du spurgte din Søn var fangen.
Jøderne bunde ham med megen Gire,
saa ledte de hannem for Dommer lire.
Fordi han taalte det uskyldelig,
frels min Sjæl evindelig!

Maria, hvor dit Hjerte skalv veder,

der at Jøderne lagde din Søn paa Korset neder,

de pinte hannem saa jammerlig,

Himmel og Jord maatte ynkes ved.

Med sin Pine og stor Ve

lod han os sin Kærlighed te.

44

Maria, det var Under, at dit Hjerte ikke

rr,. brast,

den lid du under Korset varst,
og hørte de Ord, som Jesus talet,
den Tid han dig sin Discipel befalet.
Saa befal mig din Søn igen,
at han mig frelser af Synd og Men!

Maria, din Pine var alt fornyet,

der Ridderen kom med de hvasse Spyd,

og stak din kære Søns Hjerte igennem, at hans

. værdige Blod

udløb, trels mig fra alt det, mig er imod.

Maria din Pine var besk og ikke sød,
der Jesus lagdes død paa dit Skød,
du saast hans Død og værdige Saar
og fældte saa mange modige Taar.

Af den Pine, du havde, kan ingen Mand sige,

for Graad og Jammer kunde du ikke tie,

dine Kinder var blege, dine Øjne var røde,

aldrig saa nogen taale saadan Møde.

Bed til Jesum for hans Pine,

at han mig frelser af Synder mine

og vende til mig Naade og Miskund sine.

Herhen maa ogsaa Visen om den blinde Mand
ved Jesu Kors regnes. Grundtvig siger om den2):
»Visen synes oprindelig at have delt sig i to Af-
snit, af hvilke det første har indeholdt Spaa-
dommen, det andet Opfyldelsen; det første har
hensat os ved Christi Vugge, det andet ved hans
Kors. Af det første Afsnit har vi da kun Vers
1—2 tilbage; men naar det i Vers 1 hedder, at
Visen er lagt om vor Herre og om Jomfru

45

Maria, saa maatte vi vel vente at høre noget
mere om hende, maaske om, da hun stod ved
Herrens Kors; og naar vi betragter Vers 2, saa
maa vi vel formode, at dette har været fulgt af
flere, der baade udsagde og tydede Herrens
Barnedrømme, samt at der maa have været en
Slags Overgang fra første til andet Afsnit, som
mi ganske fattes.«

Jeg haver en Vise baade hørt og spurgt,

åen er lagt ud om Naade:

om vor Herre Jesum Christ

og Jomfru Maria den bolde.

Lovet være vor Herre for sin Naade!

Sønnen sidder paa Moderens Knæ
og siger ud sine Drømme:
»Jeg haver drømt en Drøm i Nat:
at Jøderne ville mig dømme.«

Saa ledte de Jesus ad Gaderne frem,
saa mangen Mand tilsyne:
saa ledte de op baade Tidsel og Torn,
deraf gjorde de Jesus en Krone.

Saa ledte de Jesus ad Korset op,
de sloge hannem til med Spiger:
»Ak, skal jeg nu lide den haarde Død
alt baade for onde og gode!«

Saa ledte de Jesus ad Korset op,
de sloge hannem til med Spiger:
»Ak, skal jeg nu lide den haarde Død
alt baade for fattig' og rige!«

46

Saa ledte de op den blinde Mand,
de fik hannem Spyd i Hænder:
han stak Jesus i Siden ind,
det hellige Blod udrender.

Saa toge de af del hellige Blod
og strøge paa blinde Mands Øjen;
den blinde Mand fik sit Syn igen
og saa paa Jesu hans Pine.

»Ak, Herre Gud naade mig fattige Mand
for Gerning, jeg nu gjorde!
og skal jeg nu rejse i fremmede Land,
alt baade fra Fader og Moder!

Ak, Herre Gud naade mig arme Mand
for Gerning, jeg nu endte!
ak, skal jeg nu rejse ad fremmede Land,
alt baade fra Venner og Frænder!«
Lovet være vor Herre for sin Naade!

6. PAULUS HELIE.

(GI. kgl. Saml. No. 1551 in 4to.)

Haard var Kampen om den rette Tro i Re-
formationens Dage og ringe Antallet af de Mænd,
der vilde tage Striden op og bryde en Lanse
for den gamle Tro. »Saa vidt de mer end spar-
somme litterære Vidnesbyrd tillader at dømme,
er der over Katolicismens Modangreb hos os1)
— fraregnet en enkelt Mands Indhug — noget
usikkert, spredt og tilfældigt; det er som mang-
lede der et Midtpunkt. Mange af Kirkens og

47

Klostrets Folk traadtes ned af de fremstormende
Skarer uden at komme til Orde; andre frelste
sig og deres Overbevisning ved Flugt til Udlan-
det; ikke faa opgav det gamle og sluttede sig
til det ny, gik over i Sejrherrernes Rækker som
protestantiske Sognepræster; atter andre lukkede
deres Barnetro ind i deres Hjerter, viede deres
Liv til neutrale Sysler og endte deres Dage blandt
deres evangeliske Medborgere som uom vendte
Katolikker. Man kan føle med dem og forstaa
dem alle.

En var der dog, som ikke gav op, ikke gik
paa Aftægt, men som med hele sit Temperaments
Voldsomhed og sin Aands mægtige Kraft kastede
sig mod Strømmen for at slynges til Side uden
at have evnet at dreje Tidens Hjul blot saa
meget som et Haarsbred ud af dets Vej. Det er
Povl Helgesen (Paulus Helie, som han altid selv
skrev sig). Men i Stridens Hede var der egent-
lig ingen, som havde Brug for eller Forstaaelse
af det Standpunkt, han valgte sig at kæmpe fra,
og som han med beundringsværdig Konsekvens,
uanset Larm og Raab fra Venner og Fjender,
fastholdt til det sidste; og i Mangel af Begreb
klarede Samtiden sig da de tilsyneladende Mod-
sætninger i hans Færd med et enkelt Ord og
sendte ham til Efterverdenen med Overløber-
navnet »Vendekaabe« som særligt Kendetegn —
en Dom, den historiske Forskning i et og alt, i
stort som i smaat fuldstændig har underkendt.
Der vil tværtimod altid i det danske Aandsliv
blive anvist denne rigt udrustede Natur en Første-
plads, og han vilde indtage en smuk Plads, i
hvilket Lands han saa blev indsat.«

Hans Forsvar for Helgendyrkelsen er ligefrem
klassisk. Det kan næppe føres bedre end Povl

48

Helgesen har ført det i sit Svar til den svenske
Konge. Og hvor ivrer han ikke mandigt mod
dem, »som ikke er værdige til, at Solen skal I
skinne paa dem, fordi de i deres store Hovmod I
ikke kan taale, at vi kalder den milde Jomfru |
Maria vort Haab og Trøst næst efter Gud, som
hun dog haver baaret og født af sit jomfruelige
Liv, og da hun med sin hellige Bøn haver hu-
svalet saa mangt et sorgfuldt Hjerte og trøstet
saa mangen mistrøstig Conscients.« »En Boler«,
siger han videre, »kalder sin Bole sit Liv og I
Hjertekorn, og vi skal ikke kalde Guds Moder |
vort Liv, da hun dog haver undfanget, baaret j
og født udi sit jomfruelige Liv al Verdens Liv,
Haab og Salighed.«

I »Gammel kgl. Samling« No. 1551 in 4to
findes et meget mærkeligt Haandskrift, »der er j
saa kendelig skrevet med den Haand, som vi
kender fra den skibyske Krønike, at næppe nogen,
der holder dem ved Siden af hinanden, kan
tvivle om, at samme Mand har ført dem i Pen-
nen, — og at denne Mand er Lektor Povl Hel-
gesen, mener jeg for Fremtiden ikke vil være en
Sag, hvorom de lærde skulle tvistes, idet indre
og ydre Grunde lige meget taler for denne An-
tagelses Rigtighed. . . . Alle Stykkerne deri er
skrevne med Povl Helgesens Haand, men til
højst forskellige Tider, og de er indførte uden
Orden imellem hinanden, saaledes at nogle af
de ældre Stykker staar sidst i Hæftet, medens
de senest skrevne latinske Smædeskrifter over
Luther (»Liber generationis Antichristi, filii per-
ditionis«, »In principio erat error et error erat
apud Lutherum«, »Te Lutherum damnamus, te
haereticum confitemur«) ere anførte midt i
samme« 2).

49

I en Mariavise udøser han hele sit Hjerte og
ønsker alt ondt over dem, der haaner Guds hel-
ligste Moder. At Povl Helgesen ikke blot har
afskrevet denne Vise, men at han selv er For-
fatteren til den, fremgaar af en Sammenligning
med hans øvrige Skrifter; f. Eks. taler han ud-
førlig andetsteds3) om det Æmne, som han be-
rører i den 11. Strofe: »Det, som var spaaet for
lange«.

Hil Maria, Jomfru søde,

hvad dig sømmer Ære og Pris,

den Tid, du Guds Søn fødte,

du est over alle Rosenris.

Vi maa dig derfor kalde

et Blomster over dennem alle,

o ædle Jomfru vis.

O castitatis lilium,
som Lugten giver bedst,
jeg ved, det er din Vilje,
at vi skulle alle flest
i Paradis besættes,
der er Glæden mest
og der er Glæden bedst.

Tag bort den Krankheds Plage,

vi bede dig alle saare,

som vi i Verden have.

Med Anger og grædende Taare

vi kendes at have syndet,

som mange som vi ere

med dennem, som før os vare.

Vor Frues Sange.

50

Giv os af Christi Naade,
som hviltes i dit Skød
over al naturlig Maade
med Aarer, Blod og Kød.
Saa var Guds Søn undfangen,
fødet, bundet og tvangen,
for han vilde taale Død.

Ret som en Verdsens Daare

bespottet var han her

og derved pintes saare

af dennem, som han havde kær.

Saa dyre monne han os købe

med Limer og hvasse Svøbe,

tænk derpaa læg og lærd.

Vel er den Mand og Kvinde,
eja, saa mangelund,
som det kan ret besinde
udaf al Hjertens Grund.
Gud vilde os Naaden give,
i Himmerige at blive
og være der allen Stund.

Naar Gud vil Sjælen dømme
alt paa vor Dødsens Vej,
lad dig det ej forsømme,
miskunde os uden alt nej.
Gud vilde os Naaden sende,
naar vi skulle Verden ende,
o mater gratiae!

Eja, hvad var din Glæde,
Maria, Jomfru skøn,
der Gud af højeste Sæde
gav dig sin eneste Søn.

51

Eja, hvad var hans Pine

ikke for Synderne sine

men alt for Menniskens Køn.

O Maria, Jomfru fin,

hør, hvad jeg beder dig,

og du est Trøsterinde min,

om du vilt høre mig.

Gud vil min Svnd fordrive,

naar du monne for mig bede

alt efter din gamle Sæd.

Naar Gud er vore Synder gram,

dig gerne da vil han høre.

Jesus, din Søn, det himmelske Lam,

monne det saa kraftelige gøre,

vore Synder dennem bar han paa sin Ryg,

en Patron er han fordi saa tryg,

udi Gud Faders Øre.

Dog du foragtes af mange,

som nu bespotte Gud,

det som var spaat for lange

imod hans hellige Bud.

Du est dog Himmeriges Dronning,

naar du haver født den eneste Søn,

som er baade Mand og Gud.

Ville de dig ikke bekende
af al deres Hjertens Grund
og lade udaf at skænde
med deres spotske Mund:
Giv dennem i Verden Plage,
at de ikke flere bedrage
med Løgn saa mangelund.

52

Povl Helgesens Skrivehæfte indeholder en hel
Samling, deriblandt ogsaa en poetisk, med Noder
forsynet Gengivelse af de 10 Guds Bud. Men
her skal kun endnu nævnes hans vidunderlig
kønne Ave Maria:

Gabriel Engel sagde:
Maria, fuld med Naade,
Herren, han er med dig,
som frelser Israel.

Du est benedidet
blandt alle gode Kvinder,
du kaldes Havsens Stjerne
af dem, som er i Nød.

Vær Jesus benedidet,
som er Guds evige Søn,
og dit hellige Livs Frugt,
al Verdens Salighed.

7. »KRISTELIG FORVENDTE« MARIEVISER.

Da den saakaldte Kirkereformation havde
holdt sit Indtog i Landet, led de gamle kriste-
lige Sange samme Skæbne som de fleste andre
Mindesmærker fra den katolske Tid, — de
skulde ogsaa reformeres.

»Disse gamle Sange«, siger Hans Thomissøn,
»have vi ogsaa tilhobe sanket til et Vidnesbyrd
om de fromme Kristne, som levede før vor
Tid midt udi den falske Lærdoms store Blind-
hed og Vildfarelse, paa det man jo maa se, hvor

53

der haver alligevel altid været Guds Folk, som
haver rettelig kendt den Herre Jesum Christum,
endog de saare underligt i samme Kundskab
ved Guds Naade bleve beholdne. Og endog saa-
danne danske Sange brugtes ikke meget i Kir-
kerne — thi alle Vraaer var i Pavedømmet fulde
af latinske Sange, hvilket den menige Almue
ikke forstaa kunde — , dog bleve de sunget for
Døre og i Huse.«

Til disse regner Hans Thomissøn ogsaa føl-
gende tre, »der blev kristelig forvendte«:

»Maria bold«,
»Jeg vil mig en Jomfru love« og
»Maria hun er en Jomfru ren«1).

Skønt de — ligesom mange andre — blev for-
andret i en betydelig Grad, kan dog meget af
den oprindelige Form kendes, saaledes at man
blot behøver at ombytte det hellige Navn for at
faa den oprindelige Ordlyd tilbage.

Den Salme, som nu er kendt under Navnet:
»Jeg vil mig Herren love«, vil da paa sine Ste-
der have set saaledes ud:

Hun lignes ved Solen klare,
som skinner over Verden bold.
Hendes Naade er aabenbare,
jeg giver mig hende i Vold,
hun kan vel Sorrig udslukke,
det haver jeg fundet med mig,
min Tjeneste vil jeg dig række,
Maria, det lover jeg dig.

Nu flyr jeg til din Naade,
jeg giver mig i din Haand,
du maatte vel over mig raade
alt baade til Land og Vand;

54

den Stund jeg er i Live,
jeg trøster mig ved din Magt,
tro dig jeg altid vil blive,
til dig stander al min Agt.

Eller som det hedder i Visen »Maria hun var
en Jomfru ren«:

Var Verdens Mestre paa et Sted,

det var saa fager en Skare,

de kunde ej alle med deres Kloghed

hendes Godhed aabenbare,

saa er Maria med Naaden fuld,

hun være os huld,

naar vi af Verden skulle fare.

Hertil maa ogsaa regnes en Vise, som al-
mindelig er kendt under Navnet »Marieskjold«.

Det er Peder Plade, som giver os Underret-
ning om Visens Indhold og Form i sin Indled-
ning til »Vor Herre Christi Brudevise«.

»Derfor«, siger han, »er denne mærkelige og
trøstelige Christi Brudepsalme udsat paa Rim,
at ærlige Kvindfolk, Fruer og Jomfruer, Danne-
kvinder og gode Møer kunde bruge den til Gavns
og til Guds Ære at sjunge Brude til Seng med
lige under de samme Noder, som den ugudelige
Brudevise ved Navn Marieskjold blev sædvanlig
sjunget med og hører hen til Helgenernes Paa-
kaldelse og er derfor aflagt, at Gud skal ikke
mere deraf fortørnes.«

En international Vise, der ofte blev sunget
med det antydede Omkvæd, er meget kendt;
den bærer Navnet St. Stefan s vi s en og har i
Kalkmalerierne efterladt sig et Spor:

55

En Jomfru ren oprunden er,2)
en Rose over alle Kvinder;
hun er den vænest i Verden til,
hun kaldes Himlens Kejserinde.
Saa vorde jo Maria vort Skjold i hverende Vaade!

Hendes Hals var hvid som Hermelin,
hendes Kinder saa roselig røde;
for hun var saadan en Jomfru fin,
skulde hun Vor Herre føde.
Saa vorde jo Maria vort Skjold i hverende Vande!

Gabriel Engel blev til hende sendt,
til Jomfru Maria med Ære:
»Min Herre han haver mig til eder sendt,
I skulle Christi Moder være.«
Saa vorde jo Maria vort Skjold i hverende Vaade!

Maria svarede saa dertil,
som Gud gav hende i Sinde:
»Mig ske alt efter Guds Vilje!
Jeg er Vor Herre hans Tjenestekvinde!«
Saa vorde jo Maria vort Skjold i hverende Vaade!

Udi to Snes Uger med Barnet hun gik,
foruden al Sorrig og Møde:
men det var paa en Julenat,
den Herre han lod sig føde.
Saa vorde jo Maria vort Skjold i hverende Vaade!

Sankt Stefan han leder de Foler i Vand
alt ved den lyse Stjerne:
»For vist er nu Profeten fød,
som frelse skal al Verden!«
Saa vorde jo Maria vort Skjold i hverende Vaade!

56

Kong Herodes han svarede saa dertil:
»Jeg tror ikke denne Tale:
foruden den Hane paa Bordet staar stegt,
slaar ud sine Vinger at gale.«
Saa vorde jo Maria vort Skjold i hverende Vaade!

Den Hane slog ud sine Vinger og gol,
vor Herre hans Fødsels Time:
Herodes faldt af sin kongelig* Stol,
af Sorrig begyndte at svime.
Saa vorde jo Maria vort Skjold i hverende Vaade!

Tre Vise Mænd af Østerland kom,
hos Herodem monne de søge
efter Jesum, den Frelser saa from,
de vilde hannem gærne tilbede.
Saa vorde jo Maria vort Skjold i hverende Vaade!

Hans Stjerne, som for os fremgangen er
fra Øster, den monne os sige,
at han er den ny Konge saa kær,
paa Jorden findes ikke hans Lige.«
Saa vorde jo Maria vort Skjold i hverende Vaade!

»Gaar bort og søger efter Barnet kær,
indtil at I det monne finde!
og siger mig, naar det opfundet er,
at tilbede det har jeg i Sinde.
Saa vorde jo Maria vort Skjold i hverende Vaade!

Herodes blev vred og alle hans Mænd
han spurgte, hvor Christus skulde fødes;
de sagde til hannem: i Betlehem
i Jødeland skulde han søges.
Saa vorde jo Marie vort Skjold i hverende Vaade!

57

Kong Herodes lod sadle Gangeren graa,
til Bethlehem lyster ham at ride:
han vilde der dræbe det lille Barn,
som agted mod hannem at stride.
Saa vorde jo Maria vort Skjold i hverende Vaade!

Maria tog Barnet udi hendes Arm,
og Josef 'tog Asnet tillige:
saa rejste de gennem det jødiske Land,
til Ægypten, som Gud dennem viste.
Saa vorde jo" Maria vort Skjold i hverende Vaade!

Vel fjorten tusinde*) Børn saa smaa,
deres Blod lod han udgyde:
men Jesus var tredive Mile derfra,
før Solen den gik til Hvile.
Saa vorde jo Maria vort Skjold i hverende Vaade!

Sv. Grundtvig bemærker hertil3): »Af Peder
Plades Ord tør man vistnok slutte, at den gamle
Marieskjold har været en Marievise og i
Omkvædet har haft Navnet Maria i Stedet for
Jesus4), og det er endvidere rimeligt, at den
har handlet om Marie Bebudelse og Jesu Fød-
sel Det ligger da meget nær at antage, at det
har været en Variant af den her omhandlede
Vise — maaske kun omfattende dens første Af*
snit, der før Reformationen har været brugt til
»at synge Brude til Sengs med«, og da af sit
Omkvæd har faaet Navnet Marieskjold.«

Grundtvig har maaske Ret; jeg mener imid-
lertid, at den af Peder Plade omtalte »Mane-
skjold« har været en anden Vise med det samme

•) eller »Atten Hundrede«, »Elleve Tusinde« o. s. v,

58

Omkvæd, da Visen jo skulde være en Brude-
vise. Og desuden er der jo slet ingen Lig-
hed mellem Peder Plades »Vor Herres Jesu
Christi Brudevise« og den ovenfor gengivne.

Nogle af Visens Vers maa have lydt omtrent
saaledes5):

Nu vil vi sjunge etf Vise
i denne Stund

vor Dronning dermed at prise
udaf ret Hjertens Grund;
saa vorde jo Maria vort Skjold
i hverende Vaade.

Du est den dejligste i Verden er,
baade mild og blid;
derfor haver Gud dig saare kær
alt indtil evig Tid;
saa vorde jo Maria vort Skjold
i hverende Vaade

Du est vor Konnings Datter væn,

saa ærefuld;

dine Klæder er besat omkring

alt med det røde Guld;

saa vorde jo Maria vort Skjold

i hverende Vaade

Her ville vi ende vor Vise.
Dit hellige Navn
det ville vi love og prise
os alle til Gavn;
saa vorde jo Maria vort Skjold
i hverende Vaade.

59
8. MARIBO HAANDSKRIFTER

I 1563 klagede Biskop Magister Niels Jesper-
sen1)* at »Søstrene i Maribo holdt saa fast som
muligt paa den katolske Kirkes Afguderi, havde
ugudelige, det er papistiske, Bønnebøger,
bad til Helgene, navnlig til Moder Maria.«

Vi ejer mindst endnu fire af disse Bønne-
bøger; to — Anna Brahes og Marine Ilsdatters
— navngiver sig selv, og to andre — Arn. Magn.
72 og 75 — røber saa megen Lighed med de
første, at man ogsaa maa henlægge dem lil
Maribo.

For bedre at forstaa deres Indhold, skal der
fremfor alt henvises til et andet Manuskript,
som har tjent til Grundlag for Maribobøgerne,
idetmindste fornogle af Bønnernes Vedkommende.
Det er Ny kgl. Saml. No. 45 in 8vo. Bogen
bestaar af latinske, danske og andre paa frem-
mede Sprog skrevne Bønner. At der ogsaa i den
latinske Del mindes en dansk Mand, ses bedst
af Litaniet, der har følgende Paakaldelser:
»Sancte Kanute rex, ora pro nobis.
Sancte Kanute dux, ora pro nobis.
Sancte Olave, ora pro nobis.«
Af Folio 54 fremgaar, at Ejeren, eller bedre sagt
en af Ejerne, holdt sit Bryllup »anno dominii
MCDXXXVIII«.

Af Indholdet fortjener at fremhæves »Horae
de doloribus Mariae«, »Septem gaudia Mariae«,
»de septem gaudiis spiritualibus Mariae«, »de
sancta Anna« o. s. v. Men det interessanteste er,
at Bogen indeholder den latinske Originaltekst
til den kendte Rosenkrans »Ave, salve, gaude,
vale, o Maria«, saa Bogen — eller en Afskrift

60

deraf — muligvis har tjent Maribo-Søstrene til
Forbillede. Thi i to af Maribobøgerne finder vi
en — næsten enslydende — Oversættelse deraf.

Den første tilhørte Anna Brahe.

Den kendte historiske Slægt Brahe, der senere
frembragte den store Astronom og ogsaa Stifter-
inden af Frøkenklostret i Odense, har ogsaa
skænket Maribo-Klosteret en dygtig og from
Abedisse. I 1497 lod hun sin Bønnebog afskrive;
hendes Søster Birgitte forærede den senere til
en tredje Søster Elisabeth, der var gift.

»Thotts Samling 553 in 4to« er Betegnelsen
for Anna Brahes Bønnebog, der opbevares paa
det store kgl. Bibliotek; en Kodeks med 214
Pergaments- og 6 Papirsblade. Folio 92 findes
en ejendommelig Maade at bede Rosenkransen
paa; efter hvert af de 50 Vers skal der læses et
Ave Maria og efter hvert tiende Vers et Salve
regina.

»Ave; der du fødtes, da varst du forudset at
være Christi Brud og Jomfru og Christi Moder,
ophøjet over alle Kvinder, af Verdens Ophav
saa skuet og af de gamle saa forudspaat, at du
tykkedes Guds Aasyn.

Ave, du lystelige Rosen, som est opvoksen
af koninge Rod, ophøjet over alle Himle, spredt
over al Verden, vær os Skjul og Skygge.

Ave, du est Guddommens Himmel, aller-
lysteligste Paradis, allerhøjeste Magtens Sol, hel-
lige Trefoldigheds Mønster, Christi enkønnelige
Bolig.

Ave du viede Brud, hilset med Engelen, om-
skygget af Gud Fader, frugtsomgjort af den
Helligaand, og hans Moder, som er Gud Faders
Ord.

61

Ave du Jomfru med Barn, tegnet ved Moysi
brændende Busk, thi at du est brændende af
den Helligaands Ild; du est vor Fortalerske, lad
os med dig bo i Himmerige.

Ave du sande Salomons Moder, som est vær-
dig koniglige Spir og Krone, du est Ærens Dron-
ning, værdig over alle Himle i Sæde og Værdig-
hed, din Søns helligste Gaver.

Ave du ædle Urlegaard, levende Kilde, der
dem alle tørster efter, som angerfulde ere; to os
af Syndens Falske; du som skænker alle Naade,
giv os Attraa ad Himmeriges hulde Rige.

Ave du skinnende Hafsens Stjerne, af hvil-
ken som udgangen er al sande Solens Lys, du
som tegnes ved disse Bjerge, den Hjørnesten kom
af foruden al Mands Haandværk.

Ave du skinnende Guds Ark, den som saa
ren var, at hans Skin overgik Dagens Lys, giv
Gem mine Bønner, thi at du est alt mit Haabs
Dygd....

Salve du Jesse Vaand, som bar det Blomster,
der Himmerige gav dig, Jomfru med Ære og
Fejrende, al Jorderigs Døn og Lugt, al Blyhed
og Last bortkørende.

Salve du velsignede Jomfru, i hvilken ingen
Synder er, ej vord du drøvet og tyngt i din
Søns Fødelse, men du fødte ham glædefuld,
fordi du varst ikke bunden til Ve med Eva.

Salve du ydmyge sande Gudsterne, som ham
fostrede med dine Spene, lad os nyde det Lys,
der du est udi, skinnende over alle skabte Ting.

Salve du synderlige og dog saa underlige
Mands Moder, fordi er ingen dine Lige, og fordi
est du værdskyldig at være Frue over alle i
højeste kongelige Sæde.

62

Salve, thi at tale med dig er Sødme, fuld at
tænke om dig er mildeligt, at blides i dig er
lysteligt, at omfavne dig i Kærligheds Arm er
helligt

Gaude, thi at du est den Lampe, som Gud
selv optændte, den som uslukkelig er og har
lyst for al Verden, den Tid du fremførte det
sande Lys. . . .

Gaude, thi at du est alle Helgens Glæde, i
hvilken Himmerigs Konning glædes, dig hædrer
alle retvise Mennesker, dig love alle Engles Kor
med sødeste Lovsang.

Gaude, thi at du est al god Omgangs Skole,
Lovens Udtydning, Kendedoms Kilde, Himmerigs
Lægedoms Land; thi beder vi, at du giver os
alle Lægedom, som syndige Ting have saargjort.

Gaude Jomfru, vær blid af Glæde og end saa
vort Levnet, at alle de, som dig kundgøre Glæde,
maa evindelige glædes med dig og love dig
blandt Himmerigs Herskabs højeste Almue. ... .

Vale, Jomfru jeg raaber til dig, frels mig al
Dødsens Angst og Magt med din Mildhed; værn
og sæt mig oppaa højre Haanden paa min Doms
Dag«

Med smaa Variationer findes alle 50 Vers
ogsaa i »Arn. Magn. 75 in 8vo.«, og man kan
deraf med Rette drage den Slutning, at ogsaa
den sidstnævnte Kodeks er af birgittinsk Oprin-
delse, og at Oversættelsen af det originale latin-
ske Digt blev foretaget i Maribo.

Derimod synes Anna Brahe selv at have
oversat eller forfattet »elleve Bønner af Jom-
fru Maria og hendes velsignede Moder«:

63

Glædes benedide Frue, sancte Anna,
en Regel i ret Ægteskabs Levned;
glædes benedide Jomfru Maria,
under Josefs Værn var givet.

Glædes benedide sancta Anna,
Engelens Budskab du hørte;
glædes benedide Jomfru Maria,
Gud Faders Vilje du gjorde.

Glædes benedide sancta Anna,

som ydmygelig med Joachim gik;

glædes benedide Jomfru Maria,

som den værdige Herre Jesum Christum undfik.

Glædes benedide sancta Anna,
Jomfru Maria du fødte;
glædes benedide Jomfru Maria,
du Jesum fødte og Djævelen ødte.

Glædes benedide sancta Anna
ret Ægteskabs Støtte;
glædes benedide Jomfru Maria,
den Helligaands Brud.

Glædes benedide sancta Anna

og Jomfru, I baade

der opfyldtes med den Helligaands Naade.

Hjælper mig nu med eders Bønner, at jeg
maatte fange Styrkelse af den Helligaands Naade
og fuldkommelige at leve i Jorderige, saa at jeg
maa fange sandt Skriftemaal og Hjertens Ruelse
og Guds Legeme i min sidste Time til Værn
mod Helvedes Pine, og annamme min Sjæl
under eders Gemme og frelser hende fra evinde-
lig Pine. Amen.«

64

I Anna Brahes Bønnebog findes ogsaa »me-
get skønne Bønner af Jomfru Maria« til
Ære for hendes 7 Glæder. At de er forfat-
tede af en Kvinde, maaske af hende selv, synes
at fremgaa af Indholdet, naar det hedder:

»O du søde Jomfru og ren,

i tre Dage havde du hannem tabt

og taalte for hannem Men;

alsomhelst vil jeg din Tjenestekvinde være.«

Andensteds i samme Bøn beder hun, at hun
maatte som Jesu »tro Tjenestekvinde dø.«

Næsten hver Glæde ender med Bøn om en
salig Dødstime med disse eller lignende Ord:

»For denne Glæde beder jeg dig,
bed dit allerkæreste Barn for mig,
det han mig frelser udaf min Nød
og glæder mig udi min haarde Død.«

Folio 192 findes en Bøn til den hl. Josef og
en anden til den hl. Joakim.

Og hvor herligt lyder ikke de Ord, hvormed
Anna Brahe i Højsangens Sprog lader Jomfru
Marie sukke efter Brudgommens Komme: »Søde
Gud, kom snart eller send mig Bud eller kald
mig til dig; jeg formaar ej længer at leve uden
dig. . . . Jeg venter, jeg bier, jeg raaber, jeg kal-
der, og ej aflader jeg med grædende Taare at
lokke dig, til du kommer. Veni, veni, veni,
dulcis Jesu bone, deus, mitissime domine, som
jeg tror til dig, som jeg haaber til dig og min
Trøst er til dig. Amen.«

Da »Ave, salve, gaude, vale, o Maria« med
smaa Variationer ligeledes findes i »Arn. Magn.

65

No. 7 5 in 8 vo — en Kodeks med 249 Papirs-
og 2 Pergamentsblade — , stammer vistnok ogsaa
denne fra Maribo; og da denne sidste er meget
nær beslægtet med Arn. Magn. No. 7 2 in 8vo
(148 Pergamentsblade), kan man heller ikke
være i Tvivl om dennes Oprindelse.

Disse to Manuskripter er meget værdifulde;
thi de indeholder en Oversættelse af »Vor
Frue Psalter«, der med Urette tilskrives den
hl. Bonaventura. Oversættelsen er i poetisk
Henseende ikke helt lykkedes, hvad følgende
Prøver vil bevise:

Ave, hellige Herrens Mønster,
som alle de, der skyldige er, løbe til,
at de maa frelses fra Uvenner,
som de holdes fangne af,

Ave du ædle Dronning,

baade kysk og ydmyg,

som staar paa din Søns højre Haand,

og est fager af mangehaande Lydie*) Klædebon.

Ave du, som est enfoldig som Due,
du tog dig Vinger
og fløj fra denne Døds Skygge
til den Hvile, som du elskede.

Ave du hellige Guds Moder,
du blomstrede som Palmetræ
og voksede høj som Cedrustræ,
den Tid du fødte Christum.

*) Farvers.

Vor Frues Sange.

66

Den hellige Bonaventuras Skrifter blev læst
flittigt her i Landet; 1318 skænkede Biskop
Henrik af Reval 1. Del af Bonaventuras Sentent-
ser til Klostret i Ystad. I Grinderslev- Haand-
skriftet findes baade »Kærlighedens Sting«
og hans »Raad til Klosterfolk« oversatte.
Dog ogsaa disse Bøger er uægte og ikke forfat-
tede af den hellige Bonaventura. Derimod stam-
mer de lyriske »Betragtninger over Kristi
Liv« i Dronning Kristines Bønnebog i Up-
sala virkelig fra ham. —

»Havets Stjerne« har den hl. Hieronymus og
Efrem kaldt Maria, og som Havets Stjerne har
man tydet hendes Navn. Hvad Under da, at
Poesien har forherliget hende og skabt en Krans
af Stjernehymner til hendes Ære? Hvad Venan-
tius Fortunatus — eller hvem ellers Forfatteren
til »Ave maris stella« kan være — paabegyndte,
det har senere Slægter trolig fortsat, idet de
ærede den allersaligste Jomfru som Havets Stjerne
og Stjernernes Dronning.

Vort havombølgede Land har ogsaa i mange
Sange og Hymner forherliget den allersaligste
Jomfru som »Havets Stjerne«.

Saaledes læser vi en gammel Sang i før-
nævnte »Am. Magn. 7 5 in 8vocc:

Hil Maria, Havsens Stjerne,

jeg beder din signede Søn saa gerne,

at han mig hjælper af al min Nød,

og da helst, naar jeg skal dø2).

Gud har mig givet Vid og Skel,

giv mig dem at styre vel,

min arme Sjæl til Ro og Lise,

jeg kan dig aldrig fuldkommelig prise:

67

Du er oprunden af Davids Rod,

aldrig fødes saadan imod,

jeg kan det prøve med selver mig,

ærligste Blomster fødes af dig.

Hil Maria, Ledestjerne,

jeg beder dig Jomfru al saa gerne,

at du mig hjælper af al min Nød,

og gem mig fra evindelig Død.

Maria føj det saa med mig,

at jeg evindelig tjener dig.

Hil Maria? Jomfru bold,

jeg giver dig Liv og Sjæl i Vold.

Jeg hædrer dig med denne Bøn

og lover og ærer dig, Jomfru skøn.

9. Hr. MICHAEL NICOLAI.

Hr. Michael Nicolai, Sognepræst ved den
gamle St. Albanikirke i Odense 1), er vor katolske
Middelalders lødigste Digter; han ejede den rige
Evne at kunne forme det danske Sprog saa
mesterligt, at hans tre berømte Digtninger: »Om
Jomfru Mariæ Rosenkrans«, »Om Menneskets
Levnet« og »Om Skabelsen«, samlet under Titlen
»Hr. Michaels danske Rimværker«2), fremtræder
som et originalt dansk Digterværk, til Trods for,
at han vel nærmest havde tilsigtet en Oversæt-
telse af latinske Forbilleder. Hr, Michael ejer
den sande Digters Kærlighed til baade Sproget
og Stoffet, hvad der i hine Dage var mere end
et Særsyn. Hvor dyb en Følelse og Forstaaelse
lægger den middelalderlige Skjald ikke for Dagen,
naar han i sit Digt »Om Skabelsen« lader Adam

5*

68

og Eva føle en salig Trøst ved Protoevangelieti
store Forjættelse:

1.

En Søvn kastecP Gud paa Adams Krop,

skabte af hans Ribben, før han stod op,

en Kvinde udaf hans Side.

En Jomfru blev Eva i Paradis,

dog var hun ej som Adam vis,

det skulle alle vide.

Gud spurgte Adam, hvad det monne være,
som han havde skabt, og da stod dere?
Det vilde han af hannem vide.
Adam han bøjed' sit Hoved og Knæ,
han sagde: »Det er det fagreste Fæ*)
at leve udi disse Tide.

Det er mit Kød, baade Blod og Ben,

min Hustru kaldes hun foruden Men,

begge ville vi sammen blive.

Denne Kvinde, du skabte, og mig staar nær,

o Herre, hvor jeg haver hende kær,

medens vi muge**) sammen leve.«

De vare da nøgne, baade hun og han,
Adam var skabt som en meget stor Mand,
Gud monne det saa behage.
Udødelige skabtes de begge at være,
de havde hverandre og meget kære,
de skulde leve mange Dage.

') Skabning. **) maatte, formaa at.

69

Gud tog straks Adam og Eva om Haand
jog bandt dem sammen med Ægteskabs Baand,
I han havde dem ganske*) kære.
i Han ledte dem hist, han ledte dem hid,

over Paradis i den samme Tid,

tede**) dem Paradisets Ære.

Eja, hvad Hæder, hvad Ære og Dyd***)
Gud gav dem begge i Paradis Fryd,
den kunde de lidet skødet).
Verdens Modgang skulde de ej have,
ej heller og taale Dødsens Plage,
ej sørge for deres Føde. ....

Til Kvinden gik han med falske List:

»Hvad sagde Gud eder? Sig mig det vist!«

Hun kunde ej staa for Orde.

Hun sagde: »Æde vi af Visdoms tt) Træ,

mod hvilket Adam bøjde sine Knæ,

da skulde vi dødelige vorde.«

»Nej«, sagde Djævelen, »det kan ej være,

til evig Tid blive I vel here,

det Ord, det var hans Gamenfft).

I skulle og aldrig blive døde,

med sine Ord vilde han eder høde§),

i Fred blive I her sammen.

Som andre Guder blive I da vise,
og skulle her være med Ro og Lise.

*)' særdeles, meget. **) viste. ***) Kraft. f) skønne
paa. ft) I Udgaven staar »Livsens Træ« (Trykfejl).
ttt) Spøg. §) true.

70

Eja, vilt du mig lyde,

jeg vil dig kende*) gode Raad,

mine Ord hold ej for Spot eller Haad**),

over Gud skalt du vel byde.«

Af Djævelen lokkedes hun til at æde,

al Menneskens Køn***) maa derved græde,

for Døden vi skulle lide.

Mod Djævelen rakte hun ud sin Haand,

blev svegen af den onde Mand,

af Æblet vilde hun bide.

Djævelen brød Æblet af den Kvisi

og fikf) det Kvinden med megen List,

o ve, hvor det var ilde!

Det Stykke, hun bed, det aad hun op,

fuld dyre købte hun det paa sin Krop:

vor Glæde monne hun spilde.

Adam fikf) hun den anden Del,

som hun bed af, og var ej hel,

bad hannem ligervis saa gøre.

Adam blev straks baade bleg og rød,

»det Bid, du bedstff), det vorder vor Død«

Æblet vilde han ej røre.

Thi Adam tænkte grangivelig paa,
hvad Ende det Bid, det skulde faa,
stor Rædsel barftt) han derfore.
Djævelen sagde: »Adam est du ræd,
alle Ting ere under dine Fødder træd§),
som de tilforen vore§§).

) lære. **) Haan. ***) Slægt. f) gav. ft) du af-
bed. ftt) havde. §) traadt. §§) vare.

71

Tag Æblet af Kvinden og bid fuld sagt,
mer end du haver, da faar du Magt,
jeg men*), du skulde mig kende:
som andre Guder, da bliver I vise,
alle Ting, Gud skabte, skal eder prise,
saa sagde jeg før til hende.

Adam, om du gør hende imod,

ved Mænd**), du faar det aldrig Bod***),

det skal du visseligen vide.

Se, hvor favr hun for dig staar,

hun sjælden af din Amindelsef) gaar,

Gud skabte hende af din Side.«

Adam saa med naturligt Skelff),
hun var fortabt, det vidste han vel,
og alle Kvindfolk med hende,
som Gud vilde skabe efter Adams Tid,
over al Verden, baade hist og hid;
Adam kunde det vel kendett+).

Han ynkede sig over det Kreatur,

dog§) han var stærkere end nogen Mur,

med hende vilde han jo falde.

Han bed af Æblet, gjorde Gud imod,

desvær vi faar det aldrig Bod,

saa ilde monne han os halle§§).

Haa bandt os til den evige Død,

til Verdsens Kummer og Sorg og Nød

og Pine foruden Ende.

') tror, mener. **) Ved alle Helgen (sandelig). ***) Du
faar aldrig bødet for det. f) Hukommelse; Erindring.
ff) Fornuft, Omdømme, fff) forstaa. §) skønt. §§)
handle med, behandle.

72

Gud var os førre blid og huld,

nu taale vi Hunger, Tørst, Frost og Kuld,

slig Nød vil Verden os sende

3.

»Eva,« sagde Gud, »hvi gjorde du det?
Komst Adam og dig i Djævelens Net,
monne det være dine Brøde?
Hvo haver det gjort, det vil jeg vide,
at du skulde først paa Æblet bide,
sig mig, jeg vil det skøde*)?«

Langt borte stod Ormen og skulede til,

tænkte, hvad Kvinden svare vil,

om hun vilde over ham kære**).

Det Adam og Eva havde gjort,

det vilde ej Djævelen have af Ord***),

uskyldig vilde han være.

Eva saa Ormen, han skulede fast

og havde sine Øjen til hende kast,

hun ræddes foF hans Komme.

»Den gamle Forrædere, han staar nu hist,

som os sveg baade med Falskf) og List,«

sagde Eva med Tugt og Sommeff).

»Han fik mig Æblet i min Haand

og var saa smidigftt) som en Vaand§),

han stod mig for al Fare.

) agte derpaa. **) klage. ***) ikke have Ord for det.
t) Falskhed, ft) Sømmelighed, Ærbarhed, ftt) bøje-
lig, indsmigrende. §) Pilekvist.

73

Det skete ud i den samme Stund,
jeg bed et Stykke med min Mund,
jeg kunde det intet spare.

O Herre, dette maa du høre,

at jeg bad Adam og saa gøre,

hvad skal jeg mere si'e*)?

Det jeg da sagde, vilde han ej skøde**),

fuld haardelige monne han mig da høde***),

han bad mig stande og tie.

Jeg haver nu sagt dig al min Grund,
driv Ormen bort i samme Stund,
som os haver kommet i Vaade.
Gør det nu Herre for dit Voldf),
beseeft) den Fristelse, vi haver toldfft),
forbarme dig over os baade§).((

»Du Djævel«, sagde Gud, »i Ormelige§§)
for alle Mennisker skalt du vige,
forbandet skalt du og vorde.
Du havde meget ondt udi dine Sinde,
den Tid du komst til denne Kvinde
og hende svige turde.

Dit Hoved skal blive sønderkryst§§§),
du skalt og krybe paa dit Bryst,
Jorden skalt du fortære.
Dig skal ej skjule Klæder eller Haar,
alle skulle hade dig, hvor du gaar,
forsmaa't*f) skalt du og være.

•) sige. **) ænse. ***) true, skræmme. f) For din
Magts Skyld, ft), betænk, ftt) taalt. §) begge. §§)
Slangeskikkelse. §§§) knust. *f) ringeagtet.

74

Dig skal og slaa baade liden og stor

og hade dig, alle paa Jorden bor,

det giver jeg dig til Kende.

En Kvinde skal en Tid dig saa slaa,

at al din Magt skal fra dig gaa,

vogte dig fuld vel for hende.

Hvor hun dig finder, du maat alt fly,
hvad heller du est paa Mark eller By,
hun vil dig ikke lide.
Hvor hendes Navn nævnes med stadig Tro,
der maat du hverken bide*) eller bo,
det varer til evige Tide.

Som du haver sviget den første Kvinde,
den anden skal dig hjemme finde**),
hun skal gøre dig stor Vande***). *
Og skal dig svigtet) mangefold,
betage din Magt og alt dit Voldft),
det spørsfft) over alle Lande.«

Adam gik frem, saa ræd han stod:
»Jeg beder dig Herre, du var mig god,
giv mig ej dine Vrede.
Det jeg haver gjort, gjorde jeg af Nød,
den Tid mig Kvinden Æblet bød,
vi bleve da begge lede§).«

Herre, hvad du vilt af os gøre,

vi staar her begge og ville det høre,

forse os med det bedste §§).

) blive. •*) faa dig fat. ***) Vaande. t) bøje, over-
vælde, ft) Vælde, ftt) det skal blive kendt. §) blev
kede deraf. §§) vær mild imod os.

75

Giv os nu Pligt*) for vor Utugt,
vi aade af den forbudne Frugt,
vi bøde det, vi kunde læste**).

Hans Thomissøn optog ogsaa i sin Salmebog
»Sange, som er samlit af de papistiske Riim,
som Hr. Mikkel, Sognepræst i Othense, screff
A. Chr. 1496«.

Naar Thomissøn samlede disse Rim og udgav
dem i en »kristelig forvendt« Skikkelse, saa er
det sandsynligt, at man allerede i katolsk Tid
har brugt dem paa enkelte Steder, nemlig over-
alt, hvor der har været et Rosenkransbroder-
skab. Ved de maanedlige Forsamlinger har man
saa rimeligvis forelæst enkelte Salmer af Rosen-
kransbogen og sunget andre efter kendte Melo-
dier3).

Ved Bearbejdelsen af »Jomfru Mariæ Rosen-
krans« havde Hr. Michael Alanus de Rupes'
Bog »De Psalterio Beatæ Mariæ Virginis« foran
sig4). Hvor mesterligt har han ikke ogsaa for-
staaet at forme det saa vanskelige didaktiske
Stof i letflydende Vers. Alanus' Bog er et la-
tinsk Prosaskrift, men Hr. Michaels Fordansk-
ning former sig til en virkelig dansk Original-
digtning; dette røber den sande Digters Evner.
Han forfattede dette Digt i 1496 og kun paa
Dronning Christines udtrykkelige Opfordring;
fire Aar i Forvejen havde han dog ladet et
Rosenkransalter oprette i sin Kirke5). At op-
rette saadanne Altre var for Resten ret alminde-
ligt i hin Tid, da Rosenkransbroderskaber spi-
rede frem trindt i Landet, saaledes i Odense,

) Straf, Bod. **) har Evne til, formaa.

76

Slesvig og Flensborg. Intet Under derfor, at
baade gejstlige og Digtere søgte at behandle
dette Emne saavel i Bønnebøger som andetsteds.
»Arne Magn. 75 in 8vo« og Anna Brahes
Bønnebog indeholder en poetisk Oversættelse
af det latinske Digt »Ave, salve, gaude, vale« —
»med en Ave Maria mellem hvert Vers og til
Blomsternes Prydelse og Fagrende da skal læses
en Salve Regina hvert tiende Vers«.

Hører i Faaborg Jens Jensen, Enken Ma-
rine Jespersdatter og Am. Magn. 790 in
4to har en anden Rosenkrans i deres Bønne-
bøger. Men Palmen tilfalder Sognepræsten fra
Odense. Efter hans Død, i Aarene 1514 — 1515,
blev Rosenkransbogen tillige med de to andre
trykt af Kannik Povl Ræff i København.

Størst Betydning for Eftertiden faar vel Hr.
Michaels Digtning derved, at Reformationstidens
og senere Tiders Salmedigtere øste af hans Rim-
værker til deres skønne Salmer, saa at man
med Rette kan sige, at han var den, der lagde
de første Sten til den religiøse Digtnings Byg-
ning, der rejste sig i den paafølgende Tid.

Her skal blot bringes nogle enkelte Prøver
af Hr. Michaels Digterværk for at vise dets Aand:

Thi er det sket i fordums Tid,
at Menneskene begyndte fuldgod en Id
Gud og Guds Moder at love
med Psalter og med Rosenkrans —
Pater noster til eneste Gud,
Ave Maria, hans eneste Brud,
der blev af en Sædvane. —
Sixtus Pave den fjerde af Navn
alle Mennesker til Nytte og Gavn
det Budskab han stadfæstede —

77

Særdeles de, som i det Broderskab ere,

— enhver som helst det kan nu være —
hver Uge de ville læse

tre Rosenkranse, som er en Psalter hel

— hver Rosenkrans er deraf en Del —
til Tider eller under Messe

Franciskus svarede Paven med en Tolk:
»Den Læsning kaldes saa blandt mit Folk
og over Britanias Rige*).
Vor Frues Psalter sættes paa et Baand,
de bære det om deres Hals og Haand
og læse derpaa tillige.« —

Dette Baand det skal du bære
vil du med Jomfru Maria være.
Bær dette Baand alt paa din Haand,
da gemmer Maria dig Liv og Aand.

Vil du være gemt for Djævelens Svig,
da bær dette Baand altid hos dig.
Om Djævelen skal dig ikke svige,
lad dette Baand ej fra dig vige.

Bær dette Baand alt om din Arm,
da gemmer det dig fra Synd og Harm.
Med dette Baand tjen Mariæ Mø,
da hjælper hun dig, naar du skal dø.
Hav dette BaancJ og gem det vel,
da gemmer Maria baade Liv og Sjæl.
Bær dette Baand for Mariæ Skyld,
da vorder hun dig baade blid og huld.
Vil du have Gavn til Liv og Sjæl,
da gem Vor Frues Psalter vel. —

»Først skal du mærke af Baandets Dyd,
som du skal bære med Glæde og Fryd
omkring dig som en Krone.

*) Bretagne.

78

Med Baandet og de hundrede Stene
betegnes den Glæde, som jeg har ene
øverst udi Himmeriges Trone......

Jeg beder eder for vor Frues Ære,

at eders Folk denne Psalter lære;

selv skulle I ej den glemme.

Gud frelser eders Sjæl fra evigt Ve,

eders Liv bevares, det skulle I se;

disse Ord dem skulle I gemme.

I have nu hørt af Baandets Dyd,

som I skulle bære med Hjertets Fryd,

ville I Mariæ tjene.

Til anden Ting vil jeg nu gaa,

som paa en Rosenkrans har at staa,

fem store Mærkestene.

Den første Sten skal være rød,
dermed betegnes Christi Død,
hans Pine og store Plage.
Den sæt udi dit Hjertes Grund,
baade nu og siden i hver en Stund,
om du vil Himmerige have.

Se fra hans Hoved og .til hans Fod

der udgød han sit dyre Blod

for dine Synder mange.

Hvor ynkeligen han paa Korset stod

den Tid, han saa sig pine lod

og Døden maatte til ham gange.

Han raabte da af Hjertets Ve:

»O alt mit Folk, I maa mig se,

hvad kan nu være min lige?

Beskuer eder selv, hvad I have gjort

med Tanke, med Tale, med Gerning eller Ord,

den fattige med den rige.«

79

Han hang paa Korset, bleg og rød,
for dig led han den store Nød,
med Geisler vord' han slagen.
Han hang og mellem Vejr og Jord,
som alt skabte med sine Guddoms Ord,
bespottet, forsmaaet og nøgen.

Han sagde: »Maria, se nu din Søn,

som du fødte baade klar og skøn,

beskue ham vel tillige.

Her hænger dit Kød, dit eget Blod,

hans egne Kreaturer er ham imod,

han maa nu fra dig vige.«

O Menneske, som har Liv og Sjæl,
beskue og læs denne Sten fuldvei,
hvad Sorg var mellem dem baade
deu Tid, hun saa sin Søn saa hænge
og vidste, han kunde ej leve længe,
hans Liv stod da i Vaade.

Den anden Sten læs tit og fast,

det er din Synd, din Skam og Last;

den skal have mange Lyde.

Sæt den paa Baandet vel i Lag

og tænk den over baade Nat og Dag,

vil du Guds Venskab nyde.

Synden gør Mennesket blind og lam,

forhverver Guds Vrede og Verdens Skam,

den beske Helvedes Pine.

Den smager fuldsød udi din Mund,

for den gaar du til Helvedes Grund,

saa lærer Gud Tjenere sine. —

Saa lægger Maria Djævelen øde.

dem, Synden har dræbt, rejser hun af Døde,

han monne alt for hende vige.

80

Hun er alle Menneskers Hjælp og Haab,

som tvinges efter Verdsens Lov,

en Dronning af Himmerige

»Jeg er den Sol, som altid skin,

det Vand, som Gud vendte om til Vin,

Paradisets rindende Kilde.

Hvad jeg vil gøre paa Himmel og Jord,.

den Magt staar altid til mine Ord,

Gud haver mig givet stor Vælde.

Om du var dømt til Helvedes Grund6)
og skulde derned i samme Stund —
vilde du dig til mig vende,
jeg kan dig redde fra Pine og Nød,
du skalt ej friste den evige Død,
min Naade vil jeg dig sende.

Alle de Ting, som Gud haver skabt,
skulle før forgaa og blive fortabt,
end nogen af Tjenere mine,
som lære min Psalter med gudeligt Agt
skal blive fordømt, som jeg haver sagt
for Bøder eller Synder sine.

Thi raader jeg alle, baade store og smaa:

min Psalter lader eder ikke undgaa,

haver hannem i eders Gemme,

bærer hannem hos eder med Tugt og Ære,

I, som ville mine Tjenere være —

dette Raad skulle I ej glemme.«

II. DEL.

LATINSKE SANGE.

Vor Frues Sange.

1. INDLEDNING.

Paa det kgl. Bibliotek (Thotts Samling in 4to
No. 581) findes nogle (17) skolastisk filoso-
fiske Afhandlinger, som Dominikaneren Nico-
laus de Ripis (Niels fra Ribe) 1473 har skre-
vet, enten til eget Brug eller til sine Forelæs-
ninger. Foran i Bogen er en dobbelt Index.

Ved Gennemlæsning af disse subtile Spørgs-
maal1) faar man et Begreb om den skolastiske
Filosofi, som den den Gang lærtes ved Landets
Skoler.

Skolastikken var Middelalderens ypperligste
Videnskab. Den aabnede Døren til de højeste
kirkelige Rangtrin.

Saaledes skrev Pave Gregor XI. den 18. Juli
1371 2) til Kansleren i Paris om Franciskane-
ren Hans Gudensberg, der den Gang var Lek-
tor ved Ordensuniversitetet i Erfurt, at han
havde forfattet Kommentarer til Aristoteles* filo-
sofiske Skrifter og holdt Forelæsninger over Bi-
belen. Derfor befalede Paven Kansleren, at han
skulde tillade Hans Gudensberg at læse over
»libri sententiarum« og give ham de Privilegier,
der ellers tilkom de Franciskanere, der holdt

84

Forelæsninger i Paris. Endvidere skulde han efter
disse Forelæsninger give ham Magistergraden og
»Jus docendi«. Allerede 4 Aar senere, den 25.
Januar 1375 8), udnævnte den samme Pave Ma-
gister Hans Gudensberg til Biskop i Slesvig.

Men Skolastikken hæmmede ikke Poesien.
Intet Tidsrum frembragte saa mange latinske
Hymner og Digte som netop Middelalderens
sidste Sekler. Endog til de tørre Afladsbreve
forvildede sig et lille Pust af denne Poesi, hvad
maaske bedst kan ses af Afladsbrevet til Maribo
1416, der bl. a. er underskrevet af den berømte
Bessarion4).

At Skolastik og Poesi ofte fulgtes ad, ses
klart ved Studiet af Danmarks største middel-
alderlige Teolog, Andreas Sunesøn, om hvem
den gamle Krønike5) beretter:

»Den Andagt og Ærbødighed, Andreas Sune-
søn følte for Vor Frue, den allersaligste Jomfru
Maria, fremgaar klart af de Sekventser6), som
han digtede til den ophøjede Jomfrues Pris, og
som begyndte med Ordene: »Missus Gabriel de
cælis« (S. 158ff.), og »Stella solem praeter morem«,
der gengives her7):

Stella solem praeter morem
virga Jesse novum florem
genitura genitorem
excellenter egerit;
parit Natum Nati nata
virgo manens illibata;
mira sunt incomparata,
quae sic fides comparit!

Ad exempla transeamus
et exemplis intendamus

85

atque fide capiamus,
quae non capit ratio.
Rubum ignis non comburit:
in Mariam frustra furit
Manichaeus, nulla prurit
castitatis laesio.

Gedeonis rorat vellus,
året irrorata tellus:
partus Virginis novellus
huius umbrae veritas.
Gedeonque secus orat:
vellus året, tellus rorat,
et, quam homo non deflorat,
parturit virginitas.

Danielque massam cibi
suscipit immissam sibi;
intrat massa claustrum ibi
clausum habens aditum:
Verbum Patris plus potenter
concipit et parit venter
gravitatae tam decenter
per umbrantem Spiritum.

Lapis sine manu caesus
natus ex Maria lesus,
cuius honor non est laesus,
manu complectentium;
ut admittit vitrum solem,
sic admittit Virgo prolem,
quae effudit levem molem,
sicut sidus radium.

Exemplorum documentum
fidei sit firmamentum;

86

sit salutis incrementum
veritatis argumentum
obvians erroribus!
Coadiulrix sit Maria
faciatque prece pia
perfrui nos harmonia,
vera quoque soteria
cum cælorum civibus!

»Missus Gabriel de cælis« er en af de mange
Sekventser, der anvendtes hyppigt, og som ogsaa
findes i Lunds og Københavns Missaler. Den
største Hymnolog, Drewes, skriver om den: »Den
staar ikke alene i talrige tyske, baadehaand-
skrevne og trykte Messebøger, men ogsaa i
engelske og franske.«

Naar Andreas Sunesøn priste den allersaligste
Jomfru i sine Sekventser, vilde han heller
ikke glemme hende i sit teologiske Hovedværk.
Mange af »Hexaémeron«s 8140 Vers taler om
den reneste Jomfru. Interessant er det at læse
de korte og prægnante Definitioner, han giver
om den Tilbedelse, der alene tilkommer
Gud:

»Latria Factori soli debetur, ut ipsi
sacrificetur, et ut ipse excellenter ametur«

og den Dyrkelse, der vises Helgenerne:

»Non Domino dulia est sed sancto debita

servo«.

Ogsaa den allersaligste Jomfru Maria skal
æres med denne »dulia«, men i en særlig Grad,
da hun er Guds Moder (»hyperdulia«).

87

Om jeg prøvede paa, den Mø og Moder

at prise,
for hvad hun herligt har gjort og virket,

sandelig vilde
hendes Fortjenesters Ry hvert andet over-

gaa, ret som
Solen Faklen, og Havet Draaben, og Li-
nien Punktet.

Ogsaa i selve Seksdageværket søger han
at fremdrage den allersaligste Jomfru t

Paa den første Dag fremtraadte Verdens
Stjerne, Maria, for at bortjage alle Mørkets
Skygger.

Paa den anden Dag bekræftede den aller-
kyskeste Jomfru Renhedens Løfte.

Paa den tredje Dag blev der givet den
jomfruelige Jord Magt til at frembringe Blom-
sten Christus.

Den fjerde Dag gav os Retfærdighedens
Sol, Christus; thi i det Øjeblik, Jomfruen gav
sit Samtykke, undfangede hun straks af den
Helligaand Christus, sand Gud og sandt Men-
neske.

Paa den femte Dag valgte Christus sine
Venner.

Paa den sjette Dag fremtraadte fra Christi
aabnede Side Kirken som en anden Eva:

»Ille dies sextus fuit, in quo sanguis et unda
de Christi latere fluxerunt, ex quibus uxor
ipsius ecclesia formata fuit velut Eva.«

Paa den syvende Dag hviler Gud med sin
Naade i vort Hjerte o. s. v.8).

88

»St. Johannes, Jomfru ren,
hvem Gud befalede sin Moder uden Menr
den Tid han taalte paa Korset Død
og frelste os alle af Helvedes Nød;
hjælp nu mig, som Synden har slagen,
at Je8 eJ vorder af Djævelen dragen9).«

Denne Andreas Sunesøns Tanke at paakalde
St. Johannes, bragte en vis Skolastikers, Petrus
de Dacia's, Navn frem i Litteraturen. Domini-
kaneren Aldobrandinus Papparonus fra Vienne
havde fremsat det Spørgsmaal, hvem Kristus
vel havde hædret med den største Værdighed,
Apostlen Petrus eller Apostlen Johannes. Sorte-
broderen hævdede Petrus som den, der af Frel-
seren var bleven indsat som Kirkens Overhoved;
men den danske Teolog mente derimod, at St.
Johannes havde faaet en værdifuldere Arv, idet
Kristus iil ham havde sagt: »Se der din Moder!«
Petrus de Dacia's Navn nød forøvrigt europæisk
Ry; Trithemius roser ham som en dygtig Filosof
og fremhæver, at han ogsaa var velbevandret i
det græske Sprog.

Men ikke med Urette spørger allerede Suhm
om, hvem han var, da der findes flere Skriben-
ter af dette Navn10).

Først og fremmest vækker den svenske
Dominikaner Petrus de Dacia Opmærksom-
heden; han er kendt for sin Kristinabiografi.
Professor Henrik Schuck har i Bogen »Vår forstå
forfattere« (1916) sat ham et Mindesmærke, der
dog næppe, -■ — hvor udmærket Bogen ellers er —
bedømmer Mysticismen helt rigtigt.

En anden Petrus de Dacia har udmærket
sig ved sine matematiske og astronomiske Stu-
dier, og hans Hovedværk, en Kommentar til

89

Sacroboscos »Algorismus vulgaris«, er verdens«
berømt. Han er blevet kaldt »Nattergalen fra
Roskilde«, fordi man antager, at hans Vugge
har staaet der.

Bulæus skriver i sin »Historia universitatis
Parisiensis«, at Petrus var Kannik i Ribe, og at
han i 1326 — 27 var Rektor ved Universitetet,
hvorfor det Spørgsmaal staar aabent, om disse
to Personer muligvis kan identificeres; om Sor-
bonnerektoren stammer fra Byen ved Isefjorden
eller fra Jylland? I 1326 var der 34 svenske og
9 danske Hørere i Paris, om hvem man ellers
ved saare lidet at berette, saa at Petrus de Da-
cias Personalier vel ikke saa let lader sig ud-
finde. —

I »Ny kgl. Samling in 8vo No. 13« findes
en latinsk Dogmatik fra Vidskøl Kloster »Com-
pendium theologicae veritatis«. Den er
delt i 7 Bøger; foran i hver Bog staar et Regi-
ster over Kapitlerne og deres Indhold; og aller-
sidst i Bogen tindes disse Ord, skrevne med
rødt Blæk, men næsten ulæselige paa Grund af
Ælde: »Explicit Compendium theologicae veri-
tatis per manum fratris Johannis scriptum tem-
pore venerabilis ae omni honore dignissimi Pa-
tris Domini Petri abbatis Vitae scholae (= c.
1392). Paa Spænderne, som Bogen hæftes med,
læses disse Ord: »Abbas Henricus me restituit«,
hvoraf man kan slutte, at Abbed Henrik Chxi-
stierni (1493—1502) har ladet Bogen, der alt
da har været gammel, beklæde med det Bind,
som den endnu har.

Fr. Hammerich karakteriserer Bogen11) paa
følgende Maade: »Havde vi Sikkerhed for,
at det latinske compendium theologicae verita-
tis fra Vidskøl Kloster var dansk Arbejde, for-

90

tjente det nøjagtig at gennemgaas. Det er en
tyk Pergamentsoktav, tætskreven og med tydelig
Skrift, men desuagtet ikke ganske let læst paa
Grund af idelige Forkortelser i Ordene. Førsie
Bog behandler Guddommens Væsen, anden
Skaberværket, tredje Synden, fjerde Kristi Men-
neskevordelse, femte Naaden, sjette Sakramen-
terne, syvende de sidste Ting; altsaa er det teo-
logiske System fuldstændigt. Værket begynder
med en Udvikling om Troen efter den sædvan-
lige Adskillelse mellem credere deum, in deuni
og deo. Spørgsmaalet opstilles, om der er to
Grundprincipper, Treenighedens Væsen bestem-
mes, Sønnen »den fødte Visdom«, Aanden »Kær-
lighed«; i den Stil gaar Forfatteren videre. Han
er afgjort Skolastiker, han er en lærd Mand,
belæst i Skriften og Fædrene, og erklærer at
følge de store Teologer og sammendrage deres
Sætninger i Korthed, thi »den brede Fremstilling
er kun Moder til Kedsommelighed«. Kortheden
drives dog paa sine Steder saa vidt, at den bli-
ver helt dunkel. Men hvo er han da, hvor et-
han fra? Næppe fra Danmark. Selv vore saa
tarvelige Efterretninger synes ellers ikke at have
kunnet undgaa Omtale af en Forfatter til saa
stort et Værk. Vi tør altsaa ikke tage Bogen
som Bevis for andet, end at man i Klostrene
syslede med Skolastikerne og afskrev dem. Saa
meget er ialfald sikkert, at den ingen stor Be-
tydning har for den danske Kirke, der end ikke
kender eller nævner den nogensteds i Middel-
alderen12); først for omtrent et hundrede Aar
siden er den kommen for Dagen«.

Det af Hammerich stillede Spørgsmaal om
Bogens Oprindelse skal herved besvares. For-
fatteren til dette »compendium theologicae veri-

91

tatis« er Dominikanerprioren Hugo af
Strassburg. Som det nemlig fremgaar af dets
Indhold, er det identisk med det Værk, som
denne skrev mellem 1268 — 1296, og som for
sin Kortheds og praktiske Inddelings Skyld be-
nyttedes som Skolebog i næsten 400 Aar og
blev afskrevet og trykt utallige Gange. De tal-
rige Inkunabeludgaver (Venedig, Lyon, Strass-
burg, Ulm, Nurnberg), som Hain (Repertorium
bibliogr. I, n. 432 — 446) beskriver, nævner ikke
Forfatteren. Da Juristen Thomas Dorniberg
besørgede en Indholdsfortegnelse til en Udgave
i 1473, betegnede senere Haandskrifter fejlagtig
ofte ham som Forfatter. Andre tilskrev det den
hl. Thomas af Aquin, fra hvem ogsaa et, men
dog helt forskelligt »Gompendium Lheologiae ad
fratrum Reginaldum« i 2 Bøger stammer.

I en udmærket Udgave, der besørgedes af
Franciskaneren Johannes de Combes 1557 i
Lyon, og som var forsynet med Noter og Hen-
visninger (Eftertryk 1559 og 1564 i Paris, 1575
i Venedig, 1573 og 1579 i Lyon), blev Alber-
tus Magnus betegnet som Forfatteren, og Vær-
ket blev taget med i Folioudgaven af hans
Bøger (Lyon 1651, XIII. Bind). Atter andre
mente, at Bogen stammede fra den hl. Bona-
ventura, og den findes derfor ogsaa i Udgaven
af hans Værker (Rom 1588 — 1596; Appendix til
VIII. Bind).

Dog hverken Thomas af Aquin, Albertus
Magnus eller Bonaventura har forfattet Værket,
men som allerede sagt, Dominikanerprioren i
Strassburg. Hans Marialogi maa fremfor alt
søges i 5. Bog af hans Gompendium, hvori han
taler om Jesu Menneskevordelse.

92

Danmark har ogsaa haft sine latinske Dig-
tere: Andreas Sunesøn, Martin Børup, Lage
Urne, Laurentius Olai o. a.

Vore Breviarer er imidlertid for lidt viden-
skabeligt undersøgte til, at man deraf kan
fastslaa, hvilke Hymner der er af specifik dansk
Oprindelse.

Dog disse Blade skal heller ikke give et
Billede af den liturgiske Gudstjeneste, Messe og
Timesang, men vise, hvorledes den ikke litur-
giske Gudstjeneste, visse Privatandagter
opstod, og fortælle om disse Privatandagters
Udvikling og Form. —

Samtidig med Marieviserne opstod »Vor
Frues Lov«. Det er latinske Antifoner, Hym-
ner og Sekventser, der blev stiftet af Medlem-
mer af det kongelige Hus, Adelsmænd, Biskop-
per og enkelte Præster. »Vor Frues Lov« skulde
enten synges af Kannikerne, Munke eller Non-
ner, Præster eller Peblinge. Naar en Rigmand
eller Biskop havde en vis Forkærlighed for en
bestemt Antifon, søgte han at vise det ved en
Fundats. Foruden »Vor Frues Lov« blev der
ogsaa stiftet »Vor Herres Lov«18) og Minde-
sange for de afdøde14).

Ved Konciliet i Trient satte Kirken en Grænse
for disse Privatandagter; en hel Mængde Privat-
andagter blev strøget af Breviarerne for at skaffe
en fælles Norm for hele Kirken.

Men Stiftelserne, især »Salve regina« Stiftel-
sen, bevaredes læage, og enkelte (4) Antifoner
blev ogsaa føjet til Breviaret som saakaldte
»Slutningsantifoner«, der paa denne Maade er
en Reminiscens om Antifonstiftelserne, hvoraf
de er opstaaet.

93

Fra det 13. Aarhundrede af gik Antifon-
bevægelsen sin Sejrsgang gennem hele Kirken15);
ogsaa til Danmark nagede denne Bevægelse,
hvis Frugter vi endnu kan spore i henimod
100 Antifonstiftelser. Middelalderens vidunderlig
skønne Bønner træder os i Møde i Antifonerne
»Salve reginacc, »O florens rosa«, »Ave
Maria«, »Gaude Maria«, »Inviolata«, »Alma
redemptoris mater«, »Regina coeli«, »Ave
regina coelorum«, »Ave beatissima civi-
tas«, »Ave stella matutina«, »Ora pro po-
pulo«, »De te, virgo nasciturum«, »Mundi
domina«, »Felix namque«; hertil maa ogsaa
Hymnen »Ave maris stella« og Sekventserne
»Missus Gabriel de coelis« og »Ave prae-
clara« regnes.

I Begyndelsen var disse Antifoner kun Pri-
vatandagter, der knyttedes til den ene eller den
anden Gudstjeneste eller i mindre Kirker blev
holdt som en Aftengudstjeneste. Med Tiden fik
de fastere Form og blev som »Slutnings-
antifoner« optaget i Breviarerne. Mer eller
mindre kan vi i alle Stifter gøre denne Iagt-
tagelse, men bedst ses det dog af »Breviarium
Lundense«; thi heri findes som Slutningsanti
fon netop den, Ærkebiskop Magnus 30 Aar i
Forvejen havde stiftet.

Det eftertridentinske Breviar kender kun
fire saadanne Maria-Antifoner; Middelalderen
har derimod en hel Mængde, der var forskellige
for hvert Stift.

Breviarium Slesvieense, der saa smukt
begynder Dagtiderne med Bønnen : l6) »Aperi os
meum, Domine Iesu Christe ad benedieendum
sanctissimum nomen tuum gloriosissimumque
nomen genitricis tuae, virginis Mariae«, har føl-

94

gende Antifoner, der skiftevis skal bedes: »O
florens rosa«, »Mundi domina coeli re-
gina«, »Speciosa facta«, »O lucis luminum«,
»Alma redemptoris mater«, »Salve regina«
og »Ave regina coelorum«17).

Breviarum Roschildense har som Slut-
ningsantifoner de samme to, som vi finder om-
talt i Lage Urnes Synodalstatutter, nemlig
»Beata viscera Mariae Virginis« og »Ave
regina coelorum«18).

Breviarium Lundense foreskriver for
Lørdagen: »Ave beatissima civitas« og for
Adventstiden: »De te, virgo, nasciturum«19).

Breviarerne fra Aarhus20) og Odense om-
taler ikke nogen fast Antifon.

De svenske og de norske Breviarer er
endnu mere righoldige end det slesvigske. Saa-
ledes har Breviarium Upsaliense følgende
Antifoner for Ugedagene: »Alma redemptoris
mater«, »Ave regina coelorum mater regis
angelorum«, »O florens rosa«, »Ave regina
coelorum, ave domina angelorum«, »Ave
Stella matutina«, »Mundi domina coeli
regina« og »Salve regina« og atter andre for
de forskellige Festtider: »De te, virgo, nasci-
turum«, »Ave Maria«, »Nesciens mater«,
»Ecce Maria«, »Ecce completa«, »Regina
coeli« og »Surge aquilo«21).

Breviarium Nidrosiense fastsætter for
Ugedagene: »Salve regina«, »Ave regina
coelorum«, »Sub tuum praesidium confu-
gimus«, »O florens rosa«, »Rogamus te
virgo virginum«, »Ave stella matutina«
og »Mundi domina coeli regina«; for Fest-
tiderne er fastsat: »De te, virgo, nasci-
iurum«, »Ne timeas Maria«, »O virgo vir-

95

ginum«, »Nesciens Maria virgo«, »Alma
redemptoris mater«, »Regina coeli lae-
tare.«

Det var ikke blot Præsterne og Peblingene,
der kunde disse Antifoner og Sekventser udenad;
men hele Folket sang dem, ellers havde
protestantiske Salmedigtere fra Reformationstiden
ikke kunnet henvise til dem som til kendte
Melodier. At dette er sket, viser Peder Pla-
des Oversættelse af Salmen »Quam bonus Is-
rael Deus«, som skulde »siunges med de No-
der, som den ugudelige Sequents »ave prae-
clara« blev siungen met i Paffuedommen«22).
Og ved Slaget ved Hestebjerg 1325 skal netop
en saadan Antifon23) have ført Heltene til Sejr
og Glæde; thi saadanne Sange brugtes ikke
sjælden som Krigssange i Tyskland24), Bøhmen,
Polen25) og andre Lande. »Salve regina« blev
vistnok ligefrem Korsfarernes Marschsang.

Ogsaa paa Modersmaalet blev disse Antifoner
sunget paa enkelte Steder26). For Danmarks
Vedkommende har vi intet andet Bevis herpaa
end de »christelig forvendte« Rester af »Salve
regina« og »Regina coeli«. Sidstnævnte hører jo
til Paaskesangene27), der ved Siden af Jule-
sangene28) i alle Lande blev sunget paa Mo-
dersmaalet; thi allerede i det 12. Aarhundrede
blev f. Eks. Sangen »Christus er opstanden«29)
sunget i Tyskland; og ogsaa vore Paaskesange
»Fra Døde opstod den Herre Christ«30) og
»Til Himmels for den Herre sand« stammer
fra Middelalderen.

Middelalderens fromme Kristne modtog med
Glæde Opfordringen til at synge den allersaligste
Jomfrus Lov i de poesirige Legender, men frem-
for alt i selve Officiet. Som en Prøve herpaa

96

skal kun meddeles Begyndelsen af Kristjern Pe-
dersens »Vor Frue Tider«:

»Ave Maria gratia.
Jomfru Maria, din Fødsel bebudede al Verden
si or Glæde, thi at Jesus Christus, Vor Herre,
Retfærdighedens Sol er født af dig, hvilken som
borttog Forbandelsen og gav os Velsignelse og
frelste os fra den evige Død og gav os det evin-
delige Liv. Amen. Gabriel Engel indgik til Jom-
fru Maria og sagde: Hil Maria, fuld med Naade,
Herren er med dig, benedidet est du over alle
Kvinder og benedidet er din Livsfrugt Jesus
Christus. Amen.

Allerhelligste Jomfru gør mig værdig til at
love dig og giv mig Magt mod dine Fjender.

O alsommægtigste Gud, oplad mine Læber,
at jeg maa taknemmeligen kundgøre dit Lov. O
barmhjertige Gud, værdiges at komme mig til
Hjælp, o Herre kom snart at trøste mig.

Hæder og Ære være Gud Fader og Søn og
den Helligaand, som været har af første Begyn-
delse og nu er og altid bliver til evig Tid. Amen.
Alleluja (Lover Gud alsommægtigste).

Antifon: Vi ville synge glade Guds Lov i al-
somhelligste Jomfru Marias Hæder og Ære.

Psalme: Venite exultemus Domino:

Kommer med en stadig Tro og Kærlighed,
vi ville glædes med Gud og love Jesum Chri-
stum vor Frelser. Vi ville betimeligen gange for
hans Ansigt og takke ham inderligen for hans
store Velgerninger og love hans ubeskrivelige
Godhed baade med Sang og Læsning.

Vi ville synge glade Guds Lov i alsomhellig-
ste Jomfru Marias Ære.

1\

97

Vi ville love den enige Gud, som er vor
Skaber og Frelser; thi han vil ikke fortabe Men-
neskene, som han har igenløst med sit værdige
uskyldige Blod. Han er Gud og Herre over al
Verden, og mange Verdens umilde Høvdinge, som
vare mod ham, de ere nu hans kristelige og tro
Tjenere.

I alsomhelligste Jomfru Marias Hæder og
Ære.

Vi ville takke den ærefulde Gud, som skabt
har og Jorden, og falde paa Knæ for hans blide
Ansigt og bede Naade af ham for vore Synder
med sørgende Hjerte og grædende Taare; thi
han er vor Herre og Skaber, og vi er hans fat-
tige Kreatur og Tjenere.

Vi ville synge glade Guds Lov i alsomhellig-
ste Jomfru Marias Hæder og Ære.

Gud den Helligaand taler til Mennisken si-
gende: Men I er nu i Naadens Tid og høre den
rette kristelige Tro og Guds Lærdom. Derfor
haver en stadig Tro og frister mig ikke som
eders Forfædre gjorde i det gamle Testamente,
forhærdende dem i deres Vantro, alligevel at de
saa mine mange underlige Gerninger og Jærtegn.

I alsomhelligste Jomfru Marias Hæder og
Ære.

I fyrretyve Aar, mens jeg dem fødte i Ørken,
fortørnede de mig, ideligen bedende til Afguder.
Da sagde jeg: Sandelig, mens de er saa vantro
og forblindede i deres Hjerter, saa skulle de
ikke komme i det frugtsommelige Land, som
jeg dem lovet haver.

Vi ville synge glade Guds Lov i alsomhellig-
ste Jomfru Marias Hæder og Ære.

Hæder og Ære være Gud Fader og Søn og

Vor Frues Sange. 7

98

den Helligaand, som været har af første Be-
gyndelse og nu er og altid bliver til evig Tid.

I alsomhelligste Jomfru Marias Hæder og
Ære.

Vi ville synge glade Guds Lov i alsomhellig-
ste Jomfru Marias Hæder og Ære.

Hymnus: Quem terra:

Jomfru Maria fødte Jesus, som alle Kreatur
tjener, baade i Himlen, paa Jorden og i Havet
ogsaa, den, som regerer Himmerige, Jorderige og
Helvede.

Jomfru Marias Liv, som opfyldt var med
den Helligaand, bar Jesum, som Sol og Maane
og alle Kreatur tjener og er undergivne til evig
Tid.

O, hvor hellig er Miskundheds Moder Maria
af saadan stor underlig Gave, at den almægtig-
ste Gud, som alting haver i sin Magt, vilde
værdiges til at tage Manddom i hendes kyske
jomfruelige Liv.

Hun var hellig og frugtsommeliggjort af den
Helligaand efter Gabriel Engels Ord, fordi den
fødtes af hendes Liv, som alle Patriarker og
Profeter længe tilforn begæret havde.

O Maria, Miskundheds Moder, beskærme os
fra vore Fjender og annamme os i vor Døds-
time.

Hæder og Ære være dig, Guds Søn, som
født var af Jomfru Maria; Lov være og Gud
Fader og Gud Helligaand til evig Tid.«

99
2. ANTIFONSTIFTELSERNES HISTORIE.

I den danske Historie findes første Gang
en Antifon (d. e. »Salve regina«) omtalt i Aaret
1228; vel sker det paa fransk Jord, men i en
ulykkelig dansk Kongedatters Historie1). Noget
senere findes den igen i Sortebrødrenes Provin-
cialkapitel i Ribe 1253 og i Aarhus 1291.

Den første Antifon blev stiftet her i
Landet af Niels Lændi i Ribe og blev stad-
fæstet af Biskop Kristjern, første Søndag
i Fasten, den 28. Februar 1300. Og siden
hen knyttedes mange kendte Navne til Antifon-
bevægelsen som Kristjern L, Dronning Kri-
stine, Povl Laksmand, Eggert Frille, Bi-
skop Jens Iversøn af Aarhus, Biskop Niko-
laus Jakobsen af Roskilde og hans Efterfølger
Peter Jenssøn Lodehat o. s. v. Men de tre
Skikkelser, som har virket mest for Antifonens
Udbredelse, fortjener en nærmere Omtale.

Den største Betydning for Antifonbevægelsen
i Danmark fik Dronning Margrethes lange
Regeringstid; thi af de kendte 100 Antifon-
stiftelser stammer omtrent Fjerdeparten
fra den store Dronning. Og vi kan godt
forstaa det; thi Dronning Margrethe er den hel-
lige Birgittas aandelige Datter. I denne Skole
har hun indsuget Fromhedens Aand; her har
hun lært at elske Maria; her fik hun sin stærke,
maalbevidste og dog taalmodige Karakter. Da
den unge Prinsesse var kommet til Sverig, havde
hun den Lykke at faa en Hovmesterinde, som
vidste, hvorledes en vordende Dronning skulde
opdrages. Thi Mærethe havde lært af sin Mo-
der, den hellige Birgitta, at sige Sandheden og-

7*

1

100

saa til Konger og Dronninger. Den store Seer-
ske havde jo indtaget en lignende Plads hos
Dronning Blanka. Men Mærethe havde større
Held med sin Elev end Moderen med hendes
letsindige Svigermoder. Hovmesterindens Ka-
rakter havde yderligere udviklet sig i dennes
første ulykkelige Ægteskab, saa at hun ikke
var for blødagtig, men ogsaa forstod at bruge
Riset, naar det skulde være. Uden Mærethe
Ulfsdatter var Dronning Margrethe aldrig blevet
den Kvinde, hun var. Mærethe forstod den
Kunst at indprente dyb Religiøsitet i Barnets
Sind, og Moderens Bønner i det fjerne Rom
har vistnok bidraget væsentlig dertil. Hvor ofte
har Mærethe ikke maattet fortælle sin videbe-
gærlige Elev alt, hvad hun vidste om sin Mo-
der I Og det var stærke Indtryk, saa stærke, at
de satte hele den lille Prinsesses Sind i Bevæ-
gelse. Hvilken Glæde, hver Gang der hørtes nyt
fra Rom! Derfor kan vi godt forstaa Margre-
thes Begejstring for den hellige Birgitta. Med
hvilken Iver arbejdede hun ikke senere paa
hendes Kanonisation! Pave Bonifacius IX siger
udtrykkelig, at hun i den Anledning flere Gange
havde gjort Henvendelser i Rom2). Hvad hun
saa meget attraaede, skulde hun opleve; den 7.
Oktober 1391 blev Birgitta under stor Højtide-
lighed optaget i de Helliges Tal. Gentagne
Gange valfartede Margrethe til hendes Relikvier
i Vadstena; 1403 blev hun endogsaa der opta-
get som Tertiar- eller Oblatsøster og kyssede
ved denne Lejlighed i al Ærbødighed Munkenes
og Søstrenes Hænder. Ifølge Klostrets Dagbog
fortalte Dronningen selv engang til Munkene,
hvorledes Birgitta havde vist sig for hende i et
Syn ^gg- havde sagt: »Elsk Brødrene i Vadstena,

101

saa skal du blive reddet fra de Farer, der truer
dig.« Her hentede Margrethe ofte Raad og
Styrke hos de fromme og lærde Munke og Sø-
stre. »Der var Broder Andreas, som havde
døjet ondt i Fangenskabet hos Saracenerne, og
Broder Ivan, som havde været sammen med
Birgitta i Rom. Otte Aar før sin Død blev han
lam og mistede næsten Mælet; men han bar
sin Sygdom med en saadan enfoldig Gudsfrygt,
at han snarere syntes lig en Engel end et Men-
neske. I særlig Grad havde han Taarernes
Naadegave; der gik ikke en Dag, hvor han ikke
græd over sine Synder. Mange lignende Træk
af klosterlig Fromhed træffer vi. Broder Bengt
var blind og svag og længe sengeliggende; dog
vilde han kun ligge paa Halm, og sine Lidelser
har han taalmodigt og takkede Gud. Søster
Ramborg blev 110 Aar gammel; alligevel var
alle hendes Sanser usvækkede — en Naade,
der skænkedes hende, fordi hun sit lange Liv
igennem havde bevaret sin Jomfrustand«3). Her
talte Margrethe med den fromme og hellige
danskfødte Munk Thydekinus, der viste hende
sit »Hymnarium.«4) Mange Gange samtalede
hun med Johannes Johannis om Birgittas Sy-
ner, som han paa den Tid nedskrev,5) hun
fandt Munken Thorikus i Færd med et »Specu-
lum historiale,«6) og en anden ved Navn Erik
skrev et Antiphonarium og et Missale7)- Det
havde været Margrethes Mening ogsaa at for-
plante Ordenen til Danmark; men hun døde,
førend Planen kunde udføres. Da Erik af Pom-
mern i Maj 1413 besøgte den hellige Birgittas
Grav, lovede han derfor at bygge Klostret i Ma-
ribo, til Guds Moders og Birgittas Ære8). Fire
Aar senere opfordrede han tillige med Ærke-

102

bispen enhver i hele Riget iil at yde Bidrag
dertil. Enhver Enke eller Enkemand skulde
give en Penning, enhver Husbonde 2 Penninge,
en for sig og en for sin Hustru; for hvert Barn,
der var over 16 Aar gammelt, skulde der lige-
ledes betales en Penning9). Det har sikkert
været Margrethes stille Ønske at finde sit sid-
ste Hvilested i Vadstena, men hun indsaa selvr
at det ikke lod sig gøre, og vilde derfor ligge
ved Siden af sin elskede Fader. Først den
tapre Filippa skulde hvile her, og St. Sigfrids
Dag i Februar 1430 udstedte Erik af Pommern
i denne Kirke Fundats for en evig Gudstjeneste,
den saakaldte Psalterlæsning, for sin Hustrus
Sjælefred10).

»Margrethes ydre Liv var gennemvævet af
Kirkens Ceremonier — hun spiste eller drak
aldrig, fortælles der, uden at have ladet læse to
Messer for sin Sjæls Frelse. I alle Landets
store Kirker indrettede hun særlige Kapeller,
hvor der ikke blot een Gang om Aaret, som
den almindelige Skik ellers var, men til evig
Tid skulde læses Sjælemesse for hende og hen-
des Forfædre; selv bestemte hun, hvorledes
Handlingen i det enkelte skulde gaa for sig
Gerne havde Margrethe valfartet til den hellige
Stad Rom, — i det mindste skrev hun saaledes
til Paven. Hun maatte imidlertid nøjes med
den kortere Rejse til Aachen og til de hjemlige
Valfartssteder .... Et gudeligt Øjemed havde
ogsaa Dronningens Gaver til Kirkers og Klostres
Virksomhed for syge og fattige. .Hun skænkede
med rund Haand til alle nødlidende, blandt
hvilke hendes svenske Undersaatter syntes at
ligge hende mest paa Hjerte, og bag de vidtløf-
tige Bestemmelser mærkes en kærlig Omtanke,

103

Særlig storslaaede var de Gaver, hun bortgav i
December 1411, da hun paa Kallundborg Slot
havde samlet hele Sjællands Højgejstlighed med
Peder Jenssøn Lodehat i Spidseu om sig.«11)
Hvor store Gaverne ofte har været, viser et
Brev af 10. Juli 1413, hvori Biskop Peter i
Ribe bevidner af Kong Eriks og Dronning Mar-
grethes Legat at have modtaget 59 Sølvkalke
samt tilhørende Patener og 60 Messehagler (ca-
sulas) for Dronningens Sjælefred12). Lunde
Domkirke havde af hendes gavmilde Haand
modtaget en køn Monstrans13). Til Kirken i
Børglum havde hun som Almisse givet en med
forskellige Ædelstene prydet Guldkrone, der paa
alle Fester for Guds Moder og paa andre større
Festdage skulde sættes paa Mariestatuens Ho-
vede14)- Ogsaa til den hellige Trefoldigheds
Kirke i Flensborg havde hun foræret et Par
saadanne Kroner15). Vi kender de Gaver, hvor-
med hun betænkte Kirkerne i Trondhjem,
Strengnæs, Vadstena, Aabo, Risinge, Gudhem
og Eskilstuna16). Men som de vigtigste Stiftel-
ser har hun sikkert betragtet dem, hun i 1401
lod stadfæste af Erik, nemlig Messe- og Anti-
fonstiftelserne i Lund, Roskilde, Gavnø, Esrom,
Sorø, Ringstedkloster, Vor Frue Kloster i Ros-
kilde, Grimstorp, Odense, Aarhus, Viborg, Børg-
lum, Hundslunde, Vor Frue Kloster i Aalborg,
Aas, Lingkøping, Vor Frue Kloster i Kalmar,
Romakloster og Domkirken i Strengnæs17).
Naar vå kender noget til Dronningens Gavmild-
hed og ved, i hvilken Skole hun har gaaet, saa
er hendes Antifonstiftelser ingen Gaade mere,
men en psychologisk Nødvendighed.

Det er paafaldende, at næsten alle disse

104

Stiftelser har den samme Ordlyd; naar vi ken-
der en, kender vi dem alle.

»Først, at der skal nu genest bygges et
Alter i den fornævnte Kirke og vies Fader
og Søn og den Helligaand til18), og hol-
des en sjungen Messe af Fader og Søn
og den Helligaand hver Dag indtil Dom-
men; og medens Messen synges, skal
brændes et Lys; og hver Dag genest efter
den samme Messe skal synges et Lov af
Vor Frue, som hedder »Salve regina
misericordiae«19). Dette skal gøres for
fornævnte vor naadige Frues, Dronning
Margrethes Faders og hendes Foræl-
dres og Venners og hendes Sjæles Gavn
og Bestandelse. Og skal gøres hendes
Faders og hendes Forældres og hendes
egen A ar tid hvert Aar anden Dag efter
Sanctæ Trinitatis Søndag20). Og paa
den Dag skal Biskoppen pleje Kanni-
kerne21) det bedste, han kan, til Mad og
01. Og Peblingene skal bedes hellig den
Dag og skal gives dem en Tønde 01 og
hundrede Brød og Mad dertil. Og Peb-
linge skal synge det fornævnte Vor
Frues Lov, Salve regina misericordiæ22)
den samme Aften hvert Aar i den for-
nævnte Kirke for Vor Frue Alter.«

Der nævnes 5 Antifoner i Dronningens Stif-
telsesbreve: »Salve regina,« »O florens
rosa,« »Ave Maria,« »Ave regina coelo-
rum,« »De te, virgo, nasciturum.«

»Salve regina« blev stiftet for følgende
Kirker: Børglum23), Hundslunde24), Vor Frue
Kloster i Aalborg25), Esrom26) og Aarhus27).

»O florens rosa« skulde synges i Børg-

105

lurn Domkirke28), i en anden Kirke i samme
Stift29), Odense80) og i Eskilstuna31).

»Ave Maria« var knyttet til Domkirkerne i
Roskilde82) og Ribe88); »Ave regina coeio-
rum« til Viborg84), til Vor Frue Kirke i Ros-
kilde85) og til Gudhem86); De te, virgo, nas-
citurum« til Ringsted87).

Utrættelig virkede Margrethe fremfor alt for
at skaffe sin lille Søn Danmarks Krone, og i
Vaaren 1376 kronedes hendes Arbejde med
Held. Olaf blev i Slagelse valgt til Danernes
Konge. Og da Haakon fire Aar efter døde,
blev Margrethes Søn Konge over to Lande. Vi
kan godt forstaa Moderens Sorg, da Olafs Død
1387 syntes at tilintetgøre alle hendes stolte
Planer. Vel blev hun udnævnt til »Frue og
Husbonde og hele Landets mægtige Formynder;«
men den »falske Olaf,« af Dronningens Fjender
hidført fra Bøhmen, viser, hvilke Kampe den
barnløse Dronning maatte vente. Dog havde
hun allerede kastet sine Øjne paa en nær Slægt-
ning, som hun adopterede, og hendes Maal var
naaet, da i Pinsetiden 1397 den fjortenaarige
Erik blev kronet til Unionskonge, Alle, der
saa den nye Konge, maatte indtages af hans
ridderlige Væsen. Æneas Sylvius, den senere
Pave Pius II, giver følgende Skildring af Erik
af Pommern: »Han havde en smuk Legems-
bygning, guldfarvet Haar, røde Kinder og en
lang, smal Hals, der stedse var bedækket paa
en ejendommelig Maade .... Alene og uden
Hjælp kunde han springe op paa sin Hest«88).

Erik søgte at efterligne sit store Forbillede

106

ogsaa ved Antifonstiftelser, men som overalt og
i alt var han ogsaa uheldig hermed. Hans An-
tifonstiftelser har kun bidraget til at berøve
ham Støtte fra Gejstligheden, paa hvilken han
ved sine Psalterstiftelser søgte at udøve et Tryk.
Saaledes protesterede Domkapitlet i Lund den
25. Januar 1434 imod hans Stiftelse, som kun
var en Tvang og en ulovlig Indblanding i Kir-
kens Sager39). Vi kender saadanne Psalterstif-
telser i Vadstena, Kalmar, Trondhjem,
Lund, Roskilde, København etc.

I hvilket Forhold Antifonerne stod til denne
Psalterlæsning, ser vi f. Eks. af et Brev, som
Kapitlet ved Vor Frue i København udstedte
den 13. Januar 1432 40): »I Guds Navn. Amen.
Til evig Amindelse. Vi Jens Klementsøn, De-
kan, Klaus Lubertsøn og vi Kanniker og Kapitlet
i den samme Stad gøre vitterligt med dette Brev
alle Mænd, nærværende og tilkommende, at ef-
ter det, at mægtig højbaarne Fyrste, vor kære,
naadige Herre, Konnung Erik i Danmark, Sve-
rig og Norge, saa til Sinde er, at han til For-
øgelse af Vor Herres Lov og Tjeneste, sig og
hans kære Hustru Drotning Philippa og Drot-
ning Margrethe og andre hans Forfædre og For-
ældre, Konnunge og Drotninge, hvilke alle Sjæle
Gud naade, til ærlig Amindelse os rede fanget
og antvordet haver 500 Nobele til en evig Guds-
tjeneste og Lovs Uppeholdelse i Vor Frue Kirke
i København, saasom er, at vi under os og vore
Efterkommere under dem efter os, skulle og
ville være pligtige til at holde og lade
læse Psalteren tii tva tilsammen baade
Nat og Dag uden Afladelse .... og synge
»Ave regina coelorum« med en Kollekt
efter hver Tid, som holdes i Koret, uden

107

efter Højmessen og Aftensang, at der da
synges »Salve regina«. — Paa samme Maade
blev ogsaa fornævnte og andre Antifoner og
Hymner, som »Ave maris stella,« »Regina
coeli laetare,« »Ora pro populo« etc. knyt-
tet til Psalterlæsningen.

Eriks »evige Psalterlæsning« mødte for me-
gen Modstand fra Kirkens Side41), saa den ikke
længe kunde bestaa i den oprindelige Form.
Den blev forandret enten til »Vor Frue Tider«
eller Messe- og Antifonstiftelser. Et talende Eks-
empel paa denne Forandring er Roskilde Dom-
kapitels Brev af 7. November 1451: »at vi
ville og skulle holde en evig daglig Messe i
høje Kor i sancti Lucii Kirke her i Roskilde,
den hellige Trefoldighed, Jomfru Mariae, sancto
Lucio og sanctae Mariae Magdalenae til Lov og
Ære og alle christne Sjæle til Lise og Ro. Og
naar Gud det saa forset har, at fornævnte vor
naadige Herre Konning Kristian eller højbaaren
Fyrstinde Dronning Dorothea, hans kære Hus-
frue, vor naadige Frue, dør og afgaar, da skulle
vi straks ved samme Tid begynde at holde en
højtidelig evig Aartid med Vigilier om Aftenen
og Messe om Morgenen i høje Kor med Kari-
niker, Perpetuis, Præster og Peblinge, og holde
hende paa hvert Aar evindelig ved samme Tid
for fornævnte vor naadige Herres Konning Kri-
stians og Dronning Dorotheas, deres Arvingers,
forfarne og efterkommende Konninge og Drot-
ninge i Danmark, Sjæles Saligheds Skyld. Og
skulle vi og ville hvert Aar udgive en lødig
Mark samme Tid deles skullendes med fattigt
Folk og Peblinge og til forskrevne Aartids evige
Opholdelse. Hvilken forskreven Gudstje-
neste vi holde skulle i Staden for den

108

Psalterlæsning, som Konning Erik i sancti
Lucii Kirke stiftet havde. Og paa det,
at fornævnte Gudstjeneste evig holdes
skal og maa, da har vor naadige Herre
ladet os og vore Efterkommere fri og
kvitte til evig Tid for forskrevne Psalter-
læsning og naadeligen undt, stadfæstet og
tilladt, at sanctae Maria Magdalenae
Haand skal evig blive i sancti Lucii Kirke
ved Kapitlet, som hun nu er, dog saa, at
hun skal Kronen tilhøre i alle Maader,
som Konning Erik det tilforn undt, stad-
fæstet og tilladt havde«42).

Den herligste Stiftelse er uden Tvivl Ærke-
biskop Birgers. Allen skriver derom: »Bir-
ger vilde stifte sig et Minde iblandt Lunds
Ærkebisper ved en prægtig Gudstjeneste, som
han grundede i Lund for Himmeldronningen,
Jomfru Maria, og paa det rigeligste udstyrede
med Gods paa det, den maatte blive ligesaa
varig, som den var prægtig41).

Suhm44) kender to Haandskrifter til denne
Stiftelse. Originalen opbevares i den Arnæ-
Magnæanske Samling og er en smuk Perga-
mentkodeks paa 78 Blade. En anden mindre
Kodeks, en Kopi af et nu tabt Originalhaand-
skrift, er skrevet med Langebeks Haand. »Sanc-
tuarium Birgerianum« begynder saaledes:

»I Guds Navn Amen. Hellig Trefoldighed,
Jomfru Marie, sancto Michaeli, sancto Gabrieli,
sancto Raphaeli, sancto Urieli et omnibus sanc-
tis angelis et archangelis; sancto Johanni Bap-
tistae, sanctis tribus regibus, et omnibus sanc-

109

tis patriarchis et prophetis; sancto Petro, sancto
Paulo, sancto Andreae, sancto Jacobo, sancto
Johanni apostolo et evan^elistae et omnibus
sanctis apostolis et evangelistis; sancto Lauren-
ti o, sancto Stefano; sancto Vincentio et omni-
bus sanctis levitis;. sancto Lucio, sancto Ketillo,
sancto Blasio, sancto Georgio, sancto Cristofero
sancto Canuto regi, sancto Canuto duci; sancto
Cosmae, sancto Damiano, sancto Fabiano, sancto
Sebastiano; sancto Silvestro, sancto Martino,
sancto Nicolao, sancto Ansgario, sancto Rim-
berto, sancto Thomae Cantoarensi, sancto An-
tonio, sancto Gregorio, sancto Augustino, sancto
Ambrosio, sancto Hieronymo, sancto. Benedicto,
sancto Bernardo, sancto Erasmo; sancto Fran-
cisco, sancto Dominico, sancto Severino, sancto
Iodoco; sancto Olavo regi, sancto Erico regi,
sancto Quintino, sanctis decem millium mili-
tum ; sanctis undecim millium virginum ; sancto
Dionysio curn sociis suis, sancto Hypolito cum
sociis suis et sancto Mauritio cum omnibus
sociis suis; et cum omnibus summis Romanis
Pontificibus, Cardinalibus, Patriarchis, Archie-
piscopis, Episcopis, Doctoribus et Confessoribus;
et omnibus sanctis martyribus et confessoribus ;
sanctae Mariae Magdalenae, sanctae Annae,
sanctae Birgittae, sanctae Elisabeth, sanctae He-
lenae, sanctae Catherinae, sanctae Margarethae,
sanctae Barbarae, sanctae Dorotheae, sanctae
Agneti, sanctae Clarae, sanctae Agathae, sanciae
Luciae, sanctae Ceciliae et sanctae Gertrudi ei
omnibus sanctis virginibus et viduis og alle
Guds Helgen til Lov, Hæder og Ære til evig

Tid

Derfor og for alle fornævnte Artiklers Skyld
i Hellig Trefoldigheds Navn funderer og stifter

iio

vi med vort hæderlige Lunde Kapitels Vilje og
Sam Lykke Jomfru Marias Tider og vigilias no-
vem lectionum daglig synges skullendes og en
daglig læst Sjælemesse og en daglig læst vigi-
lias og dertil 4 Aartider udi hvert Aar til evig
Tid, som herefter derom ydermere skrevet staar,
nedre udi Kraft*) under høje Kor i fornævnte
Lunde Domkirke; Tiderne med Ottesang, Prim,
Terts, Sext, Non, Aftensang og Natsang; og
daglig sungen Messe af Vor Frue med fem Col-
lecter hver Dag .... Aar efter Aar, det ene
efter det andet til evig Tid ....

Og skal Jomfru Marias Aftensang begyndes
hver Dag nedre i Kraft, efter at »Benedicamus«
og »Deo gratias« sunget er oppe i høje Kor
efter Kannikernes Aftensang.

Og straks efter at »Benedicamus« og »Deo
gratias« sunget er i Jomfru Marias Aftensang,
skulle hver Dag straks synges disse efierskrevne
Suffragia: Først de beata Virgine (»Sancta Ma-
ria non est tibi similis«), de sancto Johanne
Baptista (»Ingresso Zacharia templunr dei«), de
sancto Laurentio (»Gloriosus dei martyr. Lau-
rentius«), pro pace (»Da pacem domine«), de
omnibus sanctis (»O quam gloriosum est reg-
num«). —

Og naar »Benedicamus« og »Deo gratias«
sunget er, skulle fornævnte perpetui Vicarii,
Degne og Versicularii straks synge Aftensangen pro
omnibus fidelibus defunctis, som er »Placebo«. —
Og straks efter at Aftensang pro defunciis
sungen er, skal begyndes Natsang de beata
Virgine.

Og straks efter at »Benedicamus« og »Deo
gratias« næst efter Natsangen i fornævnte Jom-

) Kraft = Krypt.

111

Marias Tider sungne er, skal altid straks ringes
tre Ring med en liden Klokke og synges »Ave
Maria gratia plena dominus tecum,« saa
at udi første Ring skal straks synges 6 Ord af
»Ave Maria, <( som er »Ave Maria gratia
plena, dominus tecum;« og straks efter det
Ord »tecum« sunget er, saa skal straks ringes
det første Ring.

Og straks udi det Ring skulle atter synges
fornævnte 6 Ord af »Ave Maria,« og saa straks
atter efter fornævnte Ord »tecum« sunget er,
skal klemptes eller ringes det andre Ring.

Og udi det samme andre Ring skal atter
straks begyndes igen »Ave Maria « Og straks
efter, at »tecum« sunget er, skal ringes det
tredje Ring og synges saa ud til Ende cum
prosa de sancta Anna, sic videlicet »Ave Ma-
ria gratia plena dominus tecum, bene
dicta tu in mulieribus et benedictus frue-
tus ventris tui, Jesus Christus. Et bene-
dicta sit mater tua sancta Anna, de qua
sine macula tua caro processit vir-
ginea.«

Og naar det Ord »virginea« sunget er hver
Dag efter Natsang in perpetuum, da skulle for-
nævnte 2 perpetui Vicarii med de 4 Degne,
store og smaa, stande processionaliter omkring
vor Grav. —

Og siden, skal Klokkeren til St. Laurentii
Kirke siraks udslukke Lysene og straks lukke
og tillaase Dørene til forskrevne Jomfru Marias
Kapel i Kraft, sammeledes ogsaa lukke og til-
laase baade Krafts Døre og beholde Nøglen hos
sig i god, tro Forvaring, til om Morgenen at
sammenringet er til Kannikernes Ottesang. Da
skal han straks siden oplaase fornævnte Krafts

112

Døre og Kapellets Dør igen og optænde Lys
baade i Kraft og Kapel.

Og Jomfru Marie Ottesangs Tider skulle
hver Dag begyndes i Kraft straks efter at »Bene-
dicamus« og »Deo gratias« sunget er, og efter
det klempter efter Kannikernes Ottesang oppe i
fornævnte høje Kor.

Og hver Dag naar »Benedicamus« og »Deo
gratias« sunget er efter fornævnte Jomfru Ma-
ries Ottesang i fornævnte Kraft, da skal straks
synges »Ave s te 11a matutina« cum collecta.
Og saa straks skulle begyndes Suffragia. —

Og straks disse .... sungne er, skal straks
synges »Ave Maria« med tre Ring og cum
Prosa de sancta Anna aldeles ud til Ende, som
synges til forskrevne Jomfru Marias Natsang.
Og straks dette Ord »virginea,« som her sidst
staar i den samme Prosa sunget er efter for-
nævnte Jomfru Maries Ottesang, skulle de for-
nævnte perpetui Vicarii, Degne og Versikularii
straks næst efter begylide vigilias eller og straks
efter Messen eller og straks efter Aftensangen,
som dem bedst bekvemmeligt være kan, og
synge dem ud hver Dag, helligt og søgnt, med
9 Lektier, som synges oppe i høje Kor, og med
3 Collecter, som forskrevet staar.

Og saa straks der lidt efter, at Collecterne
udi Vigilien ude er, skal synges Prim, Terts,
Sekst og Non, altid tøvendes en Pater Stund
eller og en Ave Maria Stund (bene intentiona-
litet' legendo, devote orando seu contemplando)
mellem Prim og Terts, og mellem Terts og
Sekst, og mellem Sekst og Non, og mellem Non
og Messen.

Og hver Dag, førend Messen begyndes, skal

113

synges »Alma redem ptoris mater« cum col-
lecta, som synges oppe i høje Kor.

Og Messen (synges) af Vor Frue »Salve
sancta parens« hver Dag med fem Collecter,
som foreskrevet staar.

Og efter »Ite missa est« eller »Renedica-
mus« efter Messen siungne er, skal synges
»Salve regina« alt Aaret igennem uden imel-
lem Paaske og Pinsedag, da skal synges »Re-
gina coeli laetare« cum versiculis et collectis,
som synges oppe i høje Kor.«

Fundatsen slutter med en vidunderlig køn
Henvendelse til den allersaligste Jomfru Maria,
hvori han erklærer sig for hendes Kapellan og
nedbeder alt godt over hele Kirken45).

3. SALVE REGINA.

(Melodien: Båumker II Nr. l).

Salve regina misericordiae; vita, dulcedo et spes nostra
salve. Ad te clamamus exules filii Hevae. Ad te suspira-
mus gementes et ftentes in hac lacrimarum valle. Eja,
ergo advocata nostra, illos tuos misericordes oculos ad nos
converte. Et Jesum, benedictum fructum ventris tui, nobis
post hoc exilium ostende1). O demens, o pia, o dulcis
Maria.

[Breviarium Windechimense fol. LX versp: in
festis IX lectionum et in fra ferialibus diebus;
Breviarium Aarhusiense f. VVIII v.; Brevia-
rium Nidrosiense fol. h. IIII recto: in sabba-
tis; Breviarium Slesvieense fol. 325 (nyt); 238
(nyt); Q. III (Teksten findes fol MXVIII (325
. nyt).]
Vor Frues Sange. 8

114

»Vi3) læse i en Bog, i hvilken beskrevne ere
mange gode Brødres Levned af Sorte Brødre
Orden, at der var en ung Broder af samme Or-
den udi et af deres Konvent og Kloster i England,
som kaldes Derbia, som levede ganske ydmyge-
lige og gudelige og øvede sig idelig i Guds Tje-
neste. Han gik til en By ikke langt derfra og
havde med sig tvende af sine Ordens Brødre
og gæstede udi et Graabrødre Kloster. Der blev
han straks dødssyg, og var derinde hos hannum
i det Kammer, han ligge skulde, to Brødre af
samme Kloster. Som han laa paa Sengen,
saa holdt han sin Haand for sine Øjen og lo
sagtelige. Thi spurgte den, som var Superior i
Klosteret, ad, hvi han lo. Han svarede: »Fordi
at Sanctus Eadmundus, vor Konge og Martyr,
kom nu ind til mig, og Huset er fuldt med
skinnende Engle.« Liden Stund derefter lo han
fast mere og sagde: »Lader os nu alle hædre
denne Himmeriges Dronning Jomfru Maria med
»Salve regina«, som nu kom.« Den Tid de
hende havde læst, da sagde han: »O hvor tak-
nemmelige og kærlige annammede Jomfru Maria
denne Bøn; hun lo gladelige derved.« Nogen
Stund derefter vendte han sig mod Døren og
blev bleg og sort i hans Øjen og sagde: »Nu
kom den alsommægtigste Gud at dømme mig.«
Saa svedtes han saa svarlige, skalv og bævede,
at de alle, som nærværendes vare, gruede der-
for. Og han talte, ligervis som han havde
staaet paa en Verdsens Dom (for en verdslig
Domstol). Stundom sagde han: »Nej, det er
ikke saa.« Stundom sagde haa: »Jeg staar det
til, at saa er.« Siden sagde han: »O Jomfru
Maria, gak ikke nu fra mig i denne min Død.«
Fremdeles sagde han: »O milde Jesu, forlad

115

mig denne føje Synd!« Da sagde fornævnte
Superior: »Kære Broder, regnes ogsaa smaa
naadelige Synder iblandt store og dødelige Syn-
der?« Han svarede grædelige: »Ja, visselige
regnes de.« Da sagde Superioren: »Kære Bro-
der, falder ingeledes i Mishaab; endog at nogen
Engel af Himmerige mistrøste eder. Thi at
Guds Miskundhed er saa stor, at han overgaar
alle Menneskes Synder og Ondskab.« Saa sva-
rede han hannum igen med et mildt og glad
Ansigt sigendes: »Sandelige er han mild og
barmhjertig; thi han har nu forladt mig mine
Synder. Velsignet og benedidet være Jomfru
Maria og alle Guds Helgene, som nu vare her
tilstede at bede for mig.« Og dermed gav han
sin Aand op mildelige i Guds Hænder, som
kom straks til Himmeriges* Rige. Did at komme
og der at blive, det unde os den alsommægtig-
ste Gud til evig Tid.

Mange af Middelalderens Læsere eller Til-
hørere har sikkert ved saadanne Eksempler i
deres barnlige Tro og Enfold følt sig tilskyndet
til ofte at hilse den allersaligste Jomfru med
den vidunderlig herlige Bøn: »Hil dig, o Dron-
ning«. Ja, mange tænkte endog i deres Enfold,
at det var en Fornærmelse mod den højeste
blandt alle, at hun kun skulde hædres med saa
ringe en Titel, og kaldte hende derfor »Kejser-
inde«. »Glædes, Guds Moder, Jomfru Maria,
Verdens keyserinde og himmeriges styrerinde,«
læses i Anna Brahes Bønnebog8); andensteds4)
siges i den samme Bog: »Her begyndes aller-
ærefulleste himmeriges keyserinde, Jomfru
Maries rosenkranz.« »Jeg beder dig, himmeriges
keyserinde,« saaledes begynder Marine Ifs-
datter sin Bøn5). Kendt er Sekventsen »Impe-

8*

116

ratrix gloriosa, potens et imperiosa,« som
findes i Messebøgerne fra København og Lund ;
og Lage Urne anbefaler sin Sjæl fremfor alt til
den himmelske Kejserinde og Jomfru Maria.«
Dog de fleste holdt fast ved Kirkens ældgamle
Skik og ærede hende med Dronningenavnet. —

Den smukkeste af alle Antifonerne er »Salve
regina« — »Hil dig, Barmhjertighedens
Dronning;« den nuværende Begyndelse, »Hil
dig, o Dronning, Barmhjertighedens Moder«, fik
Antifonen først ved Middelalderens Udgang. —

Længe ansaas den hellige Bernard som For-
fatter til denne vidunderlig skønne Antifon. De
nyeste Granskninger har dog modbevist denne
Hypotese6). Den ældste troværdige Efterret-
ning om »Salve regina«s Oprindelse findes i
Munken Alberichs Krønike. Alberich skrev
omkring 1240, altsaa endnu ikke 100 Aar efter
Bernards Død. For ham er Helgenen ikke For-
fatteren til denne Antifon. »Meget kønt,« saa-
ledes talte, ifølge hans korte Notits, den hellige
Bernard til Munkene i Djion, »har I i denne
Nat sunget Antifonen af Puy ved Guds-
moders Alter.« — »Den kaldtes saaledes,
fordi Biskop Naymerus af Puy havde for-
fattet den.«

Vel har vi en endnu ældre Kilde. Johan-
nes Eremita, der omkring 1180 skrev sin Bog
»vita S. Bernardi,« fortæller, hvorledes den hel-
lige Bernard om Natten, medens alle andre
sov, havde hørt Englesang. Øjeblikkelig begav
han sig til Kirken; der saa han Guds Moder,
omgivet af en Engleskare, og her hørte han for
første Gang Antifonen »Salve regina« og det af
Englemund.

Desværre er alt, hvad Johannes Eremita har

117

skrevet, mer eller mindre legendarisk, saa at
denne Fortælling heller ikke kan betegnes som
troværdig.

Vi er derfor nødt til i Biskop Naymerus
eller Ademar af Puy7) at se Forfatteren
til »Salve regina.« »Vor Frue af Puy« var
i det ellevte Aarhundrede et meget søgt Val-
fartssted, og det har sikkert bidraget sit til, at
denne Antifon saa hurtig blev udbredt. End-
videre var Naymerus Urban II. s Legat under
Korstogene. Han har sikkert pfte paa Marschen
bedt Antifonen, og da Korsfarerne atter var
kommet hjem, vilde de ikke mere give Afkald
paa den skønne tilvante Sang.

Dog snart blev Naymerus glemt, og et Par
hundrede Aar derefter dannede der sig hele My-
ter om »Salve regina«s Oprindelse, idet nogle
med Durandus og Ricobaldus betegnede Biskop
Petrus af Compostella som Forfatter, og andre
fuldt ud troede Johannes Eremita og tilskrev
den hellige Bernard Antifonen. Med det fem-
tende Aarhundrede forøgedes denne Forvirring
endnu mere, idet fra dette Tidspunkt af ogsaa
Hermannus Contractus nævnes som Forfatter.

Selv om den hl. Bernard ikke kan anses
som »Salve regina«s Forfatter, saa har en from
Legende dog tilskrevet ham Slutningsordene:
»O clemens, o pia, o dulcis Maria.« Alminde-
lig kendt er Legenden om, hvorledes den hel-
lige Mand i Speyer overværede de kirkelige
Dagtider; og da »Salve regina« istemmedes, blev
Bernard saa grebet af Begejstring, at han i Ex-
tase tilføjede ovennævnte Ord.

En lignende Fortælling findes i to Munche-
ner-Haandskrifter fra det 15. Aarhundrede.

Selv om den hl. Bernard sikkert ofte

118

har brugt disse Ord, stammer de allige-
vel ikke fra ham. Thi de ældste Haand-
skrifter før eller fra St. Bernards Tid,
der meddeler os Anti fonens Tekst, har
allerede disse Ord, saaledes Kodeks
390 i St. Gallen fra det 12. Aar hundrede,
en Kodeks fra Einsiedeln, en Kodeks
fra Cambridge o. s. v.

Det gik med »Salve regina« som med for-
skellige andre Bønner, hvis Forfattere blev
glemte, og som senere blev tilskrevet saadanne
Helgener, der med Forkærlighed havde bedt
dem. Et talende Bevis herpaa er »Anima Chri-
sti,« der af mange er blevet tilskrevet St. Igna-
tius af Loyola endskønt man længe før hans Tid
har kendt denne Bøn. Ogsaa i vore danske
Bønnebøger fra Middelalderen findes den alle
rede, f. Eks. i Marine I fs datters Bønnebog8):

»O Jesu Kristi Sjæl helliggør mig,

Jesu Kristi Legeme hele mig,

Jesu Kristi Blod drukkengør mig o. s. v.9).«

Allerede i. den første Halvdel af det 13. Aar-
hundrede var Bønnen »Salve regina« almindelig
brugt. Omkring 1240 forordnede Pave Gregor
IX., at denne Antifon skulde bedes af alle Præ-
ster. »Chronica Urspergense« siger i de
tilføjede »Paraleipomena rerum mirabilium«:
»Paa hin Tid bestemte Gregor IX., at »Salve
regina« skulde tilføjes visse kirkelige Dagtider,
og at der skulde ringes med Klokkerne til For-
vandlingen og til den allersaligste Jomfrus Lov.«
Endnu tidligere siger Tubinger- Provsten Johan-
nes Nauclerus det samme10). »Salve regina,«
skriver derfor en senere Forfatter 11)> »blev alle-

119

rede foreskrevet af Konciliet i Penafiel i Spa-
nien 1202 og af Pave Gregor IX. 1239. De for-
skellige Ordener, som Cistercienserne, Domi-
nikanerne under deres anden Ordensgeneral
Jordan af Sachsen, Franciskanerne (som det
fremgaar af et Brev fra Generalen i 1249), Kar-
melitterne etc, var de første, der indførte
denne Skik.«

Det vilde være interessant i de enkelte Or-
dener at efterspore og følge »Salve regina«s Hi-
storie og Udvikling. Her skal som Eksempel i
al Korthed kun gengives Dominikanernes
og Cisterciensernes forskellige Bestemmelser
om Antifonens Brug ved Gudstjenesten.

Dominikanerne sluttede allerede i Orde-
nens første Dage deres »officium divinum« med
denne Antifon; og i det syvende Generalkapitel
i Paris 1226 blev det under den salige Jordan
af Sachsen bestemt, at »Salve regina« hver Aften
skulde synges højtideligt og under Procession
efter Kompletoriet. Men i 4aret 1254, da Brød-
renes Ritus i det saakaldte »Prototypon« under
den femte General, den salige Humbert, blev
ordnet, hedder det, at der efter Kompletoriet
skal bedes enten »Salve regina« eller »Ave
regina coelorem«, en Bestemmelse, der blev for-
nyet i 1465 af Generalkapitlet i Novara12).
Men Kapitlet i Milano 1505 vendte tilbage til
den oprindelige Skik18). Denne Forordning gjaldt
først kun for Kompletoriet, men traadte senere
i Kraft ogsaa for de andre Dagtider, saa at
»Salve regina«, samt Antifonen til den hl. Do-
minikus nu skal bedes efter hver »terminatio
horarum«. Endelig bestemte et Generalkapitel i
Rom, at Ordet »Jomfru« skulde tages med ved
Slutningen u).

120

Det er klart, at der ogsaa ved Ordenens for-
skellige Provincialkapitler blev givet lignende
Forskrifter, eller at de allerede bestaaende blev
skærpet. Saaledes blev det i 1253 i Ribe be-
stemt, at der skulde bedes 50 »Salve regina« for-
en Mængde Personer, som havde staaet i et
nærmere Forhold til Dominikanerordenen, der-
iblandt for Helena, Erik X.'s Datter, Richissa,
Kong Valdemars Datter, Johanna de Monte,
Priorinde af Skovklostret, Biskopperne Thomas,
Nikolaus og Gunnar16). I 1291 blev det ved et
Provincialkapitel, som i August Maaned holdtes
i Aarhus, bestemt, at der efter Non skulde bedes
et »Salve regina« for Ærkebiskoppen af Upsala,
der var i Rom for at hente Palliet16).

Ingen har maaske været mere begejstret for
denne Antifon end den hl. Bernard. Derfor kan
vi godt forstaa, at hans aandelige Sønner har
arvet denne Forkærlighed. Første Gang møder
»Salve regina« os i Cister ciense mes Histo-
rie i 1218 17). To Aar senere blev det bestemt,
at »Salve regina« i Fremtiden kun skulde bedes
privatim18); fra 1221 blev det angivet, for hvem
Antifonen skulde bedes19). Denne Intention fik
i 1228 en ny Udvidelse20); blandt andet skulde
den ogsaa bedes for den ulykkelige franske
Dronning, hvis Vugge havde staaet i Danmark.
I 1231 blev det forordnet, at nævnte Bønner
ikke længer skulde forrettes21). Men »Salve re-
gina« blev ikke for stedse slettet af Ordenens
Andagtsøvelser; Antifonen fik kun anvist en
anden Plads. Før blev den bedt om Morgenen
efter Prim; nu skulde den bedes om Aftenen efter
Komplektoriet, som Kapitlet i 1251 foreskriver22).
De samme Bestemmelser blev fornyet i 1255,
1272 og 12752S). Indtil 1463 findes saa intet

121

nyt om »Salve regina«; dog Til dette Aar stedse
huskes i Cisterciensernes Ordenskrønike24). Ved
Generalkapitlet i 1601 blev det paany indskær-
pet, at ingen turde blive borte fra denne Aften-
andagt25).

Paa »Salve regina«s Udbredelse skal der kun
bringes endnu et Eksempel. For Livlands Ved-
kommende skriver Bruiningk20): »Det er højst
sandsynligt, at »Salve regina« i Korsfarernes
Kampe om Marielandet først rigtig har vist sin
Popularitet som Pilgrimssang. Biskop Albert
havde, da han flyttede sit Bispesæde til Riga i
1202, indviet dette og hele Livland til Guds
Moder og endnu en Gang mundtlig af Innocens
III. faaet den højtidelige Forsikring, at han med
den samme faderlige Omhu, hvormed han be-
tragtede det hellige Land som Sønnens Land,
ogsaa vilde tænke paa Livland som Moderens
Land . . , . Vi ved, at Salvesangen, der saa
udmærket egnede sig som Folkesang, endnu lød
i det 16. Aarhundrede i St. Peterskirken i Riga
efter Vesper, og at i Tilslutning til Vesperen
»Salve regina« etc. ligeledes blev sunget hver
Fredag i Domkirken af den hele Klerus og en
uhyre Folkemængde.

Kendt er Luthers Ord om »Salve regina«27).
Med Luther bekæmpede endnu andre som Hei-
den, Urbanus Regius, Mathias Bodt denne An-
dagt. Men den fandt ivrige Forsvarere i Hauer,
Dietenberger, Usingen o. s. v.

»Item Nyaars dag oc Fastelaghens syndag
oc første dag i May monet skulle the hawe
en besynnerlig tiænist met there bøner, eller
offer brænnen lyss eller flyet soo the, som thet
sømmer eller quæmmer, oc then dag næst efter

122

Siæle dagh skulle the sey mæsse eller offer eller
seye hundert Pater noster . . . . Oc vm nogher
ær so skrøpelig eller so siwghe eller so hindret
i loflig gerninge, at the hindres stundom aff
fornefnde løsling, eller the hawe so hord hiertæ
eller vertz hug, at the kunne ey gøre hwert
særdeles sosoni sagd ær for there vkunnels, tha
skulle the seyie 9 Pater noster oc so manne
Aue Maria, oc skulle gøre forsagd aminnels.
Oc thetta skulle the gøre met there mening in-
follelig, som the anner gøre atskillelig, oc thet
ær nogh. Oc vm nogher vare som ville
skifte forsagd Aue Maria i so manne
Salue, oc then Pater noster som seyies ower
bord, før æn madh taghes, for siæle i then
psalm de profundis, tha gøre the væl til
ewinnelig visdoms hedher, som ær vel-
signet ewinnelig« 28).

Naar vi gennemblader Middelalderens for-
skellige Bønnebøger, finder vi, at den fromme
Susos Opmuntring i rigeste Maal er blevet
overført til det praktiske Liv, thi overalt møder
vi »Salve regina.«

Meget mærkelig og oplysende i saa Hen-
seende er Marine I fs datters Bønnebog29),
der indeholder en hel Samling af Antifoner.
Hvem Bogen har tilhørt, kan vi læse straks i
Begyndelsen: »Tænna bøn hørær søstær ma-
rine ifsdaatær til. konvænt søstær i maribo.«

Fra Side 148 — 150 findes en Bøn, som kal-
des Jomfru Marias Klædebon og bestaar af hen-
imod 20 Antifoner. Iblandt dem læser vi Side
149: »Salve regina cum prosa Virgo
mater.«

Som alle afholdte liturgiske Sange blev og-
saa »Salve regina« interpoleret, troperet. Saa-

123

danne Tillæg til den liturgiske Tekst karakteri-
serer den senere Middelalder. De er et interes-
sant Minde om gammel Fromhed og et Bevis
paa det umiddelbare Forhold, i hvilket man
stod til Liturgien. Men paa den anden Side
kan det ikke nægtes, at det Gode, der paa denne
Maade indførtes i Kirken, var af en tvivlsom
Art, og Officiets og Messeliturgiens ærværdige
Bygning blev ikke sjælden overfyldt af den
Slags Blomster, saa at den enkeltes Kunst ofte
kom mere til sin Ret end den hl. Gregors æld-
gamle Liturgi. Saaledes blev ogsaa »Salve re-
gina« paa forskellig Maade interpoleret. Den
ældste kendte Version findes i Haandskriftet i
St. Gallen fra det 12. Aarhundrede. Den i Ma-
rine Ifsdatters Bønnebog angivne findes før-
ste Gang i et Manuskript fra Dombibliotheket i
Salisbury og lyder saaledes:

»Virgo mater ecclesiae,

aeternae porta gloriae,

eslo nobis refugium

apud patrem et filium. O demens.

Virgo demens, virgo pia,
virgo dulcis, o Maria,
exaudi preces omnium
ad te pie clamantium. O pia.

Funde preces tuo nato,

crucifixo, vulnerato,

et pro nobis flagellato,,

spinis puncto, felle potato. O mitis.

Gloriosa dei mater,
cuius natus exstat pater,

124

ora pro nobis omnibus,

qui tui memoriam agimus. O felix.

Dele culpas miserorum,

terge sordes peccatorum,

dona nobis beatorum

vitam tuis precibus. O dulcis Maria.«

Som saa mange andre Sange skulde ogsaa
»Salve regina« blive »kristelig forvendt.« Dette
alene viser, hvor kendt og yndet Sangen har
været i den katolske Tid. Den Mand, der om-
skrev Sangen, var Hans Tausen.

I sin »kristelig forvendte« Form lyder Anti-
fonen saaledes30):

»Salve, Jesu Christe, vor Frelsermand,
du, som al Guds Vrede overvandt,
at Adam i dig Naade fand.

Du est vort Liv og søde Trøst

baade i Modgang og i Lyst,

paa dig vi haaber, o Jesu Christ!

Vi paakalder dig udi vor Nød,
som ere faldne i evig Død,
med Eva, vor Moder, alle.

Vi raaber til dig af denne grædelige Dal,
vi græder og sukker saadant et Fald,
dog est du fuld af Guds Gunst og Naade,
thi hjælp os o naadefulde Christ!

Eja Christ, vor Talsmand,

est du vorden til vor Fader,

forlad os for din Døds Skyld alle Sager!

125

Og vend dit naadefulde Ansigt til os usle

og arme,
og lad dig mildelige altid over os forbarme

O Jesu, lær os nu at kende Fader din,
hvis Naade og Fromhed i dig skin!

Lad os saa kende hannem i ret Tro,

at vi hans blide Ansigt skue,

og siden med dig og hannem bo,

o gode Jesu, o milde Jesu, o søde Jesu.

Første Prosa:

Jesu Christe, Guds Søn,

hør nu vor Hjertens Bøn,

og skil os ved vor fortjente Løn,

du som frelste Adams Køn,

Hør nu vor gudelige Bøn,

og som vi tro dig, du os vel røn.

Træd ned den gamle Slange,

at han os ej maa fange,

som han har gjort ved mange.

O Abrahams Sæd,

du os ikke forgæt,

men del os din Naade med!

O Jomfru Mariæ Søn,

o Kong Davids evige Søn,

o Jesu Christe, du hør nu vor Bøn!

o gode Jesu !

Anden Prosa:

Jesu, du est vor Trøst,
hør vor grædelige Røst
og benaad os i vor Brøst!

126

Du est Emmanuel,

oplys vor mørke Skel

og optænd Naadens Lys i vor Sjæl!

Du est Jakobs Stjerne og Israels Kvist,

som Bileam sagde forvist,

og Esajas alt mest!

Du est den Kilde,

som Naaden udvældte,

som Profeten før af meldte!

O Jomfru Mariæ Søn,

o Kong Davids evige Køn,

o Jesu Christe, du hør nu vor Bøn!

O milde Jesu!

Tredje Prosa.

Jesu, du est vor Vej

til Himmels og vor Sti,

lad os ej vild fare i Vej!

Du est Paradisets Port,

lad os ej vildes bort

i den bistre Mørke, vild og sort!

Du est en fager Sol, skinnende og klar,

som i Verden skin aabenbar,

hvo den ser gaar uden Fare.

Du est det Guds Lam,

som for os i Nød kom,

skilte os ved den gamle Ham.

O Jomfru Mariæ Søn,

o Kong Davids evige Køn,

o Jesu Christe, du hør nu vor Bøn!

o søde Jesu!

Allerede den Omstændighed, at Hans Tausen
saa sig foranlediget »kristelig at forvende« Salve
regina, viser os, hvor afholdt Sangen har været,

127

og at Antifonen ligesom i de andre Lande31)
ogsaa blev sunget paa Modersmaalet. Fra Is-
land kender man en Vise82), der bestaar af 23
Vers, hvis Omkvæd lyder:

»Omnes dicete Salve regina.«

I Anna Brahes Bønnebog læser vi lige-
ledes Gang paa Gang en Opfordring til at bede
»Salve regina«88).

Folio 92 begynder det allerede før omtalte
»Ave, salve, gaude, vale, o Maria«....
»med en Ave Maria mellem hvert Vers og til
Blomsternes Prydelse og Fagrende, da skal læses
en Salve regina hvert tiende Vers.«

»Salve regina« møder os ogsaa i alle danske
Breviarer og, — saavidt jeg kan se — ogsaa i
alle Bønnebøger fra den danske Middelalder,
hvor Bønnen har sit gamle Klædebon uden
Ordene »mater« og »virgo«, saa at det ikke
begyndte: »Hil dig o Dronning, Barmhjertighe-
dens Moder«, men »Hil dig, Barmhjertighedens
Dronning«, og sluttede med »o milde, o kærlige,
o søde Maria«. Først i de eftertridentinske
Breviarer blev den nye Form foreskrevet34).
Dog findes den allerede i enkelte kirkelige Kilde-
skrifter før den Tid.

Saaledes opbevares paa Nemzeti Muzeum
konyvtåråbol i Budapest under Signaturen
»Codex Latinus medii aevi No. 133« ei
»Breviarum mauscriptum, codex membran,
saec. XIV.«, der folio 64 meddeler os Antifonens
Tekst, hvis Slutningsord lyder: »o demens, o
pia, o dulcis virgo Maria«.

Trombelli anfører i sin »Summa aurea de
laudibus B. M, V., tomus IV., dissertatio X.« et
ganske lignende Eksempel36).

128

I Kardinal Bellarmin fandt den nye, nuvæ-
rende Form af »Salve regina« en begejstret For-
svarer36). —

Den første Stiftelse for denne Antifon paa
dansk Jordbund kender vi fra Aar 1300. Præsten
Lændi havde skænket sine Besiddelser i Simmer-
sted til Ribekirken paa den Betingelse, at der
skulde bygges et nyt Alter, hvert Aar holdes
hans og hans Faders Anniversarium og daglig
tændes et Lys foran Højalteret, medens der ef-
ter Kompletoriet skulde synges »Salve regina«87).

Det næste Dokument stammer fra Aar 1319.
Pontoppidan38) har, som »Reperlorium diploma-
ticum«39) beviser, taget fejl, naar han sætter det i
til 1317. Det er et Afladsbrev til Skaarup Kirke
paa Fyn, hvori der gives 40 Dages Aflad til i
alle, »qui ante altare virginis Mariae eiusdem |
ecclesiae, cum »Salve regina« cantatur, inter-
fuerint«.

I den katolske Kirke bedes i vore Dage efter hver
Messe 3 Gange »Hil dig Maria« og et »Salve re-
gina«. Lignende Bestemmelser40) blev for Dan-
marks Vedkommende allerede truffet paa Pro-
vincialkonciliet i Helsingborg den 9. Maj 134541).

Næste Gang møder vi »Salve regina« i Sta-
tutterne for Korvikarerne i Aarhus, der den
4. Maj 1388 fik Biskop Niels Billes Approba-
tion; enhver Korvikar, som ikke var til Stede,
naar »Salve regina« blev sunget om Aftenen,
skulde betale en Obol til Kassen42).

Den 30. April 1389 udstedte Provsten i Børg-
lum et Brev; dette oplyser os om, at der hver
Dag — baade Lørdag og de andre Dage —
skulde læses en Messe af Vor Frue; naar Mes-
sen var endt, skulde »Salve regina« synges,
og under hele Gudstjenesten skulde to Vokslys
brænde43).

129

Ifølge et Brev af 6. Juli 1393 skænker Dron-
ning Margrethe Agatorp med mere Gods i Jyl-
land, som hun havde købt af Henneke og Timme
Lembeck, til Hundslunde Kloster, »først at der
nu skal genest bygges et Alter i fornævnte Nonne-
kloster og vies det hellige Kors til, og holdes en
sungen Messe af det hellige Kors hver Dag ind-
til Dommen; og medens Messen synges, skal
brændes et Lys, og hver Dag genest efter, at
den Messe er sungen, da skal genest derefter
synges Vor Frues Lov, som hedder »Salve
regina misericordiae«. Dette skal gøres
for vor Faders og vore Forældres og vore Ven-
ners og vor Sjæles Gavn og Bestandelse, og skal
gøres vor Faders og vore Forældres og vor Aar-
tid hvert Aar anden Dag efter Hellig Kors Dag
exaltationis, og den samme Dag skal Priorinden
pleje Nonnerne, det bedste hun kan, til Mad og
Øl«44).

Ved et andet Brev fra 6. Juli 1393 forpligter
Priorinden og Konventet i Vor Frue Kloster i
Aalborg sig til at opfylde Vilkaarene ved Mar-
grethes Donation af Gaarden Egholm til Klostret.
»Først at der skal nu genest bygges et Alter i
vort fornævnte Kloster og vies Sancte Kristoffer
til, og holdes en sungen Messe af Sancte Kristof-
fer hver Dag indtil Dommen, og medens Messen
synges, skal brændes et Lys. Dette skal gøres
til fornævnte Dronning Margrethes og hendes
Faders og hendes Forældres og hendes Venners
Sjæles Gavn og Bestandelse. Og skal gøres hen-
des og hendes Faders og hendes Forældres Aar-
tid hvert Aar anden Dag efter Sancte »Jægops«
Dag45), og den samme Dag skal Priorinden pleje
Nonnerne, det bedste hun kan, til Mad og 01;
og skal hver Dag synges Vor Frues Lov, som

Vor Frues Sange. 9

130

hedder »Salve regina mi serie ord i ae« efler
den fornævnte Sancte Kristoffer Messe, som hver
Dag skal synges, som tilforn er sagt«46).

Ogsaa i Dronning Margrethes Stiftelse og
Gave til Esrom af 10. Februar 1400 nævnes
»Salve regina«47).

Biskop Bo med Aarhus Kapitel bevidner
9. April 1407 Stiftelsen af et nyt Alter i St. Kle-
mens Kirke48). »Først at der nu genest skal
bygges det fornævnte Alter i fornævnte St. Kle-
mens Kirke i Aarhus og vies St. Klemens til, og
holdes en sungen Messe for hver Dag evindelig
indtil Dommedag; og medens Messen synges, da
skal brændes et Lys, og hver Dag genest efter
den samme Messe skal synges et Lov af Vor
Frue, som hedder »Salve regina«. Og for
denne Messe, som synges skal for St. Klemens
Alter, som for er sagt, skal den Messe, som
daglig synges i vor fornævnte Aarhus Domkirke,
som kaldes Konungsmessen, ikke nedlægges, men
at videre skal synges alligevel, besynderlig efterdi
som de er funderede, og som foreskrevet staar.
Dette skal gøres for fornævnte vor naadige Frues,
Dronning Margrethes Faders og hendes Foræl-
dres og Venners og hendes Sjæls Gavn og Be-
standelse. Og skal gøres fornævnte vor Frues,
Dronning Margrethes og hendes Faders og hen-
des Forældres og hendes Aartid hvert Aar anden
Dag næst efter St. Klemens Dag, og paa den
samme Dag skal den, som det fornævnte Alter
og Gods da ejer, give Kanniker i den samme
Stad, som om Dagen er i Sjælemessen og om
Aftenen tilforn i Vigiliis, en lødig Mark at skifte
iblandt dem efter den vor Kirkes Sædvane, og
skal det samme Alters Forstander pleje Kanni-
kerne, det bedste han kan, til 01 og Mad paa

131

den Dag, og Peblingene skal bedes hellig den
Dag, og dem skal da gives en Tønde 01 og hun-
drede Brød og Mad dertil, og de skal synge
det samme Vor Frues Lov, som hedder »Salve
regina« den samme Aften i fornævnte St. Kle-
mens Kirke for Vor Frue Alter.«

Den samme Dag bevidner Biskoppen49) »af
Dronningen at have modtaget 1000 lødige Mark
i rede Penge at anvende til Aarhus Domkirkes
Bod og Bedring i Tag, Bygning, Ornamenter og
Vinduer, og endvidere 600 lødige Mark i Penge
til at købe Jordegods, for hvis Rente »Kannikerne
skal hver Aften evindelig til Dommen mellem Af-
tensang og Natsang gøre en højtidelig Procession
med Blus og Røgelse og med Klerke og Peblinge,
som da hver Aften skal gøres i Aftensangs-
stunden ud af Koret og til Vor Frue Alter næst
sønden ved Korsdøren, derfor at blive standende
og synge hjertelige det Vor Frues Lov, som hed-
der »Salve regina misericordiae«, og det
Lov derefter af Vor Frue, som hedder »Ora
pro populo, i nter ve ni pro cl er o« og det
Versikel »Ora pro nobis sancta Dei gene-
trix« og tre Collecter, den første af Vor Frue,
den anden for Fred, den tredje for alle kristne
Sjæle«.

I Kjerteminde skulde der ifølge en Stiftelse
af 25. Maj 1487 hver Lørdag synges en Messe
af Vor Frue og derefter »Vor Frues Lov«, der
vel nærmest maa tydes som »Salve regina«50).

Statutterne for Vor Frues Gilde i Flensborg
fra 1492 bestemmer: »Item noch schal de schol-
mester myd alle den scholern alle daghe
singhen Salue regina in de ere Ma-
llen«51).

9*

132

Ogsaa i Dronning Kristines Dagbog finder
vi et Bidrag til Salve reginas Historie, der staar
nemlig: »II Mark III ss (skilling) til Knut
Kempe for Voxlyus, han haffuer snoedt fore
myn Frues Nåde till Kyndermøsse Lyuss oc
till the Lyus, ther komme til Clostheret og
S. Hanss at tændis, naar salve regina
sy unge s«52).

Erik af Pommerns og Ærkebiskop Birgers
Stiftelser er allerede blevet omtalt.

Det er vel ikke Stedet til nærmere at gaa
ind paa Nabolandenes Sliftelser; men til Slut
skal der dog henvises til den interessante Form,
i hvilken »Salve regina« flere Gange møder os
paa norsk Grund, saaledes i forskellige Do-
kumenter af 4. December 1422 53), 19. Juni
1452 54) o. s. v., hvori der tilstedes en »Aflad
til alle dem, der knælende beder tre Gange
»Hil dig Maria«, medens »Salve regina« bliver
sunget.«

4. AVE MARIA.

Ave Maria, gratia plena, Dominus tecum, benedicta tu
in mulieribus et benedictus fructus ventris tuU Jesus Ckri-
stiis. Amen. —

Hil Maria, fuld med Naade, Gud er med
dig, hellig est du blandt alle Kvinder, og hel-
lig er din Livs Frugt, Jesus Christus. Amen
(Thott 553 in 4to fol. 145 recto).

133

Hil Maria, fuld med Naade, Herren er med
dig, benedidet est du over alle Kvinder, og
benedidet er din Livsfrugt, Jesus Christus.
Amen (Kristjern Pedersens Tidebog).

(Hil Maria, fuld med Naade, Herren er med
dig), velsignet est du blandt alle Kvinder, og
velsignet er din Livsfrugt. (Jesus Christus.
Amen). [Kristjern Pedersens Tidebog: Respon-
soriet efter første Lektie].

»Hil Maria, fuld med Naade, Herren er med
dig, du est en ædle Violblomst, den himmelske
Faders. Hil Maria, du est en Kyskheds Lilje,
den Helligaands. Hil Maria, du est din eneste
Søns ædle Rosen, og et Spejl, den hellige Trefol-
digheds, og et Lys, alle Engles og alt Himmerigs
Herskabs. Amen,« Saaledes lyder en gammel
Interpolation af Ave Maria, som læses i Gam-
mel kgl. Saml. 1614 in 4101).

Den er taget af en Røn, om hvem Kristjern
Pedersen i anden Del af Tidebogen2) siger:
»Denne efterskrevne Røn var aabenbaret Sancto
Rernardo af Guds Engel . . . .:

Hil Maria, hellig Trefoldigheds allerydmygste

Tjenerinde;
Hil Maria, Gud Faders allerypperste og udvalgte

Datter af evig Tid;
Hil Maria, den værdige Helligaands allerkæreste

Rrud;
Hil Maria, Jesu Christi, Guds levende Søns

allerværdigste Moder;
Hil Maria, alle Engles allerdejligste Søster;

134

Hil Maria, som af Patriarkerne og Profeterne

allermest begærendes var;
Hil Maria, alle Evangelisters allersandeste Me-

sterinde;
Hil Maria, Apostlenes allerviseste Doktorinde;
Hil Maria, alle Martyres allerstærkeste Trøster-

inde;
Hil Maria, Confessores' allermildeste Husvaler-

inde;
Hil Maria, alle Jomfruers allerhøjtideligste og

lysteligste Hæder og Ære.
Hil Maria, som altid er redebon til at hjælpe
og husvale alle baade levende og døde, vær
hos mig i al min Nød, Sorg og Drøvelse og be-
skærme mig fra alle mine Fjender og annamme
min Sjæl i min Dødstime og ofre hende din
allerkæreste Søn, og vore Forældres Sjæle og
alle andre, som vi er skyldige at bede godt for.
Amen.«

Englens Hilsen var ogsaa i Middelalde-
ren en meget yndet Bøn.

Men i næsten alle danske Mindesmærker
møder den os i sin gamle Form uden Slutnings-
bønnen. Denne tilføjedes paa enkelte Steder
først i det sidste Decennium af det 15.
Aar hundrede, og findes første Gang paa
Mainzer Tavlen3), et Manuskript fra 1499, og
paa en Klokke fra 1513 4). I Vehes Psalmebog
fra 1537 5) angives Englens Hilsen endnu i den
gamle .Skikkelse; først ved Slutningen af det
16. Aarhundrede fandt den ny Form almindelig
Indgang.

I de tyske Bønnebøger tilskrives Slutnings-
bønnen Pave Aleksander VI. I de danske
Bøger: Ærkebiskop Birgers Stiftelse,

135

Else Holgersdatters Bønnebog6) og Kri-
stjern Pedersens Tidebog7) tilføjes en an-
den Slutningsform til Ære for den hl. Anna,
og ogsaa denne tilskrives Pave Aleksander VI.8).
Originalteksten findes i Birgers Fundats: »Et
benedicta sit mater tua sancta Anna, de qua
sine macula tua caro processit virginea;« Kri-
stjérn Pedersen har oversat det: »Velsignet
er din benedide Moder sancta Anna, af hvilken
du fødtes uden al Synd; og Jesus Christus,
(iuds Søn er født af dig. Amen.« Else Hol-
gersdatters Oversættelse lyder saaledes: »Og
benedidet være din Moder, sancta Anna, af
hvilken du, Jomfru Maria, født var foruden
Synd og Smitte; af dig er født den levendes
Guds Søn, Jesus Christus. Amen.«

Paa de ældste Mindesmærker fra det 12. og
13. Aarhundrede læses Englens Hilsen i Ru-
ner, ofte i hele den gamle Form, f. Eks.
paa Røgelseskarret fra Ul bølle9), Gravstenen
fra A 1 1 e r u m i S k a a n e 10), Døbefonten fra P j e t-
teryd11) (Smaaland), paa Hastrup Klokke12)
og paa en anden fra Wrigstad i Smaaland 18a);
ofte er den forkortet, f. Eks. paa Røgelseskarret fra
Svinninge14), ogsaa paa et andet fynsk Røgel-
seskar, der blev forfærdiget af Mester Jacobus
rufus15), paa de svenske Klokker fra Malma16),
Hjerljunga17), Høgsna18), Sale by19) og
Dref20), paa Klokken fra Jerpen21) i Nedre
Tellemarken i Norge o. s. v.

Paa mange af de ca. 100 kendte Klokker,
der bærer Guds Moders Navn, og hvormed der
blev ringet til »Ave Maria,« staar ligeledes En-
gelens Hilsen med latinske Bogstaver, i hele
Ordlyden eller forkortet.

I hele den gamle uforkortede Form findes

136

den f. Eks. paa Klokkerne fra Græsted22),
Butterup28), Sjørring24). I den forkortede
Form staar den, f. Eks. paa Klokkerne i Gjers-
lev25)> Drøsselbjerg26), Helsinge27), Hum-
ble28), Tostrup29), Bara30), M agiehelm 31),
Mern32), Tiustrup83), Kværkeby34) og
Snødstrup85).

»Ave Maria« skulde ifølge Kirkens Forskrifter
ogsaa bedes hver Søndag fra Prædikestolen paa
Modersmaalet tilligemed »Fader Vor,» Trosbe-
kendelsen og de 10 Guds Bud. Vi kender en
saadan Forskrift fra 1493 i Mainz; i Upsala
blev der allerede 1441 truffet en lignende Be-
stemmelse36). Åf Statutterne fra 1344 ses, at
der ofte blev paalagt en daglig Bod af 10, 15,
20 eller 30 »Pater noster« og »Ave Maria«37).
I Dominikanerkonciliet fra Aarhus — 22. Au
gust 1291 — blev det anordnet, at der for visse
navngivne Personer af Lægbrødrene skulde be-
des 100 »Fader Vor« og lige saa mange »Hil dig
Maria«38). En lignende Bestemmelse findes hos
Augustinerne39). Søster Eisbeth Rud fra Mari-
ager begynder alle sine Breve med Ordene:
»Ave Maria gratia plena«40). I Aarhus paa-
mindes 1443, at alle skal kunde »Fader Vor«,
»Hil dig Maria« og Trosbekendelsen udenad.41)
»Liber Agendarum ecelesiae et diocesis Sleszwi-
censis« har i Daabsritualet en lignende For-
skrift42).

Englens Hilsen skulde fremfor alt bedes,
naar Klokkerne hørtes at ringe til Ave.

Som saa meget andet maa ogsaa denne Skiks
Oprindelse føres tilbage til den stille Kloster-
kirke, hvor de fromme Brødre ved en lille
Klokke efter Kompletoriet opfordredes til Bøn.

137

Mårtene beviser det ved at fremdrage forskellige
Eksempler fra Frankrig, England og Tyskland43).

Vel var det fra først af ikke »Ave Maria«,
der blev bedt ved Klokkeringningen; ved den
hl. Dunstans Concordia blev det f. Eks. fore-
skrevet, at 2 af Davids Psalmer (»Usquequo
Domine«, »Judica me«), Kyrie eleison, Fader
Vor og Bønnen »Averte faciem« skulde synges,
naar Klokken lød.

Men det varede dog ikke længe, førend Aften-
klokkens Klang betragtedes som en Opfordring
til at hilse den allersaligste Jomfru. Graa-
brødrekrøniken bemærker herom ved Aaret
1263 44): »Det sker derfor, fordi Vor Frue blev
hilset af Engelen i hin Time.« I Bursfelder
Congregationen bades 3 Gange »Hil dig Maria45).«
I Konciliet af Strassburg blev det 1549 anord-
net46), at Antifonen »Hac est dies, quarn fecit
Dominus,» »Hil dig Maria« og Grationen »Deus
qui de beatae Virginis utero« skulde bedes.

En meget udbredt Bøn ved Klokkering-
ningen meddeles af den berømte Domprædi-
kant i Augsburg, Dominikaneren Johannes Fa-
bri (1562), og af den spanske Jurist Navarrus

(t 1586) 47).

I den nuværende Form (de 3 »Hil dig
Maria« og de 3 Versikler »Angelus Domini«,
»Ecce ancilla«, »Et Verbum caro factum est«)
nævnes Bønnen første Gang i en italiensk Ka-
tekismus af 1560, hvor den betegnes som en
almindelig Skik48).

Det første Afladsbrev for »Klokkeringning«
og »Ave Maria« stammer fra 1239 og blev givet
Kirken Treins i Tirol.

Provincialkoncilierne for Køln og Mainz
foreskrev i 1423, at der daglig skulde ringes

138

Morgen og Aften, men om Fredagen ogsaa
til Middag49).

Angelusringningen nævnes første Gang
i den danske Kirkehistorie i et Dokument af
1319 i Skaarup50); næste Gang 1345 i Odense51),
og saa 1359 i Roskilde52), 1372 i St. Jørgens
Hospital i Svendborg53) og 1380 i Unløse54).
Derefter følger Dokumenterne Slag i Slag. Vi
kender saadanne af 1386 55), 1393 56), 1397 57),
139858), 140358a), 140859), 141659a), 141760),
141961), 142462), 143363), 143464), 143565),
1437 66), 1443 67), 1445 68), 1450 69), 1453 70),
1465 71), 1466 7g), 1469 73), 1476 74) 1508 75) og
1513 76).

Alle disse Afladsbreve taler kun om Aften-
ringningen; i Aarhus var denne allerede i
1443 blevet til en fast Norm, hvad Biskop Ul-
rik Stykkes Dekreter beviser 77), og i Afladsbrevet
fra Maribo 1416 kaldes den en almindelig
Skik 78).

Naar der i enkelte Breve af 1403 79), 1466 80)5
1509 81) etc. kun tales om, at der skal ringes,
uden at nogen Tidsbestemmelse angives, maa
der ligeledes kun være tænkt paa Aftenring-
ningen.

Antallet af »Ave Maria« er forskelligt i de
anførte Afladsbreve; det sædvanlige er 3 »Ave
Maria«82), men der nævnes ogsaa 3 »Fader
Vor« og 3 »Hil dig Maria«83), 3 »Fader
Vor« og 4 »Hil dig Maria«84) og et eneste
»Hil dig Maria«85).

Morgenringningen kendes mindst af 9
Dokumenter.

I Juli 1386 anbefalede Ærkebisperne af Lund
og Nidaros, samt Biskopperne af Ribe, Viborg,
Børglum, Roskilde og Garda Morgen- og Af-

139

U nringningen til 5 Kirker: Ribe86), Sten-
sirup87), S nøde88) Brenderup og »Hår-
by«89).

Den 14. Oktober 1435 undertegnede 10 dan-
ske, svenske og norske Biskopper et lignende
Afladsbrev90). Det næste kendes fra 1476 91), og
det sidste stammer endelig fra 25. Juli 151392).

Derfor er det intet Under, at denne dob-
belte Ringning ligefrem blev befalet i Lunde
Stift98).

Om Ave- Ringningen ved Middags-
ti de læser vi i en gammel dansk Aarbog fra
1286-1549 følgende:

»MCCCCLV: Samme Aar døde Pave Niko-
laus, den femte af det Navn. I hans Sted blev
udvalgt Calixtus den tredje, hvilken som var en
god, from Mand og havde mange gode Vilkaar.
Han skikkede, at der skal ringes i Middags-
stund, naar Klokken slaar 12, at man skal der-
af paamindes at bede godt for de Kristne, som
strider imod Tyrkerne og andre Hedninge«94),

Den første kendte Stiftelse for Middagsring-
ningen i Danmark findes hos Niels Skave
(1486—1500), der havde funderet den til Ære
for den helligste Trefoldighed, Kristi Pineise og
Vor Frues Drøvelse i Roskilde Domkirke, hvor-
til han blandt andet ogsaa havde afstaaet en
Gaard i Reerslev95).

Ogsaa Hans Pedersen bestemte i sin Fun-
dats af 31. Oktober 1495, at der til Ære og Hu-
kommelse af Jesu Christi bitre Pineise skulde
ringes med den største Klokke i St. Olafskirke
i Helsingør, naar Klokken slor tolv96).

Endelig kendes Middagsringningen af
Ærkebiskop Birgers Brev fra 25. Juli 1513,
hvori der, foruden Morgen- og Aftenringningen,

140

omtales en anden efter Højmessen (»post
summam missam«)97). Men desuden kender vi
en anden Middagsringning i Lunde Domkirke.
Thi den 25. April 1524 ved vi fra et Pavebrev,
at Lunde-Kanniken Kristjern Pedersen har ind-
ført, at Domkirkens Klokker ringer ved Mid-
dagstid, og han faar bevilget 10 Aars Aflad til
dem, der paa den Tid besøger Kirken og beder
»Fader vor« og »Ave Maria« 97a).

Paa Næsby Klokken fra 1502 kunde der
slaa med Rette:

»Stolte Klokke er mit Navn, og i Næsby

bommer
Pater-Noster, Ave-Maria Klang Høst, Vinter,

Vaar og Sommer«98).

Som Antifonstiftelse maa anses et Brev fra
2. Febr. 1396, hvori Biskop Peder fra Roskilde
og hele Kapitlet forpligter sig til at opfylde de
Vilkaar, hvorunder Dronning Margrethe til Bi-
skoppens Bord i Roskilde havde skænket Gaar-
den Saltø ved Næstved99).

»Først, at det Alter, som nu bygget er i
Roskilde Kor hos vor Broders Grav skal genest
vies Fader og Søn og den Helligaand til, og for
det samme Alter skal holdes en sjungen Messe
af Fader og Søn og den Helligaand genest efter
Sakristi- Messen hver Dag indtil Dommen. Og
medens den samme Messe synges, skal brændes
et Lys, og hver Dag efter den samme Messe
skal synges et Lov af Vor Frue, som hedder
»Ave Maria, gratia plena, dominus tecum etc.«
Dette skal gøres til fornævnte Dronning Mar-
grethes Faders og hendes Forældres og Venners
og hendes Sjæles Gavn og Bestandelse. Og skal

141

gøres hendes Faders og hendes Forældres og
hendes egen Aartid hvert Aar den næste Dag
efter Trinitatis Søndag. Og den Dag skal Bi-
skoppen i Roskilde give Kannikerne, som den
Dag er i Sjælemessen og om Aftenen tilforn i
vigiliis, som Sædvane er i den samme Kirke,
en lødig Mark at skifie imellem dem, og skal
Biskoppen i Roskilde pleje Kannikerne, det bedsie
han kan, den Dag til Mad og 01, og Peblingene
skal bedes den Dag hellig og skal gives dem en
Tønde 01 og et hundrede Brød og Mad dertil,
og de skal synge det fornævnte Vor Frues Lov,
som hedder »Ave Maria gratia plena etc.« den
samme Aften i Roskilde Domkirke for Vor Frue
Alter.«

Den anden Stiftelse bevidnedes den 19. Sept.
1407 af Ribebiskoppen100):

»Vi Eskild, med Guds Naade Biskop i Ribe,
og alt Kapitel i den samme Stad, kendes med
dette aabne Brev, at højbaarne Fyrstinde, vor
naadige Frue, Dronning Margrethe i Guds og
Vor Frues Hæder har undt og givet 500 lødige
Mark til at stifte og fundere med et Alter og en
evig Messe i vor Domkirke i Ribe i saadan
Maade, som herefter følger:

Først at der skal nu genest bygges det for-
nævnte Alter i fornævnte Vor Frue Kirke i Ribe
og vies Vor Frue til, og holdes en sjungen
Messe for »de anuntiatione« hver Dag evindelig
indtil Dommedag, og »officium« til den samme
Messe skal altid være »Rorate coeli desuper etc.«
Og medens Messen synges, da skal brændes et
Lys, og hver Dag genest efter den samme Messe
skal synges et Lov af Vor Frue, som hedder
»Ave Maria gratia plena etc.« Og for denne
Messe, som synges skal for Vor Frue Alter, som

142

for er sagt, skal ingen anden Messe nedlægges,
som tilforn stiftet er i fornævnte Vor Frue
Kirke i Ribe, som vor Domkirke er, men at
hver deraf skal alligevel besynderlig synges,
efterdi som hver deraf er stiftet og funderet.
Dette skal gøres for vor naadige Frues, Dron-
ning Margrethes Faders og hendes Forældres
og Venners og hendes Sjæles Gavn og Bestan-
delse, og skal gøres fornævnte vor Frues Dron-
ning Margrethes, Faders og hendes Forældres
og hendes Aartid hvert Aar anden Dag næst
efter Vor Fruedag anuntiantionis i fornævnte
Vor Frue Domkirke i Ribe; og paa den samme
Dag skal den, som det fornævnte Alter forstan-
der, give vore Kanniker i den samme Stad,
som om Dagen er i Sjælemessen og om Aftenen
tilforn i vigiliis, en lødig Mark at skifte iblandt
dem efter den samme vor Kirkes Sædvane, og
skal den samme Messes og Alterets Forstander
pleje Kannikerne, det bedste han kan, til 01 og
Mad paa den Dag. Og Peblingene skal bedes
hellig den Dag, og dem skal da gives en Tønde
01 og et hundrede Brød og Mad dertil. Og de
skal synge det samme Vor Frues Lov, som
hedder »Ave Maria, gratia plena etc«, den
samme Aften i fornævnte Vor Frue Kirke for
Vor Frues Alter, som bygges skal og vies Vor
Frue til, som for er sagt.«

Ogsaa i »Sanctuarium Birgerianum« ind-
tager Antifonen »Ave Maria« en fremragende
Plads.

143
5. GAUDE MARIA.

Gaude Maria virgo, cunctas haereses sola

interimisti,
Quae Gabrielis archangeli dictis credidisti,
Dum virgo deum et hominem genuisti,
Et post partum virgo inviolata permansisti.
Gahrielem archangelum stimus divinitus te esse

affatum,
Uterum tuum de spiritu sancto credimus impraeg-

natum.
Erubescat iudaeus infelix, qui dicit Christum ex

Joseph semine esse natum.

[Breviarium Aarhusiense folio rr IH v; Breviarium Otto-
niense o. s. v.].

I vore Missaler findes flere Hymner, som
begynder med Ordene »Gaude Maria.«

Der staar f. Eks. i alle 3 danske Messe-
bøger følgende Hymnus*):

»Gaude Mariae templum summae majestatis,
Gaude Maria speculum virginitatis,
Gaude Maria lex testamenti gratiae,
Gaude Maria lux ornamenti gloriae,
Gaude Maria vera spes veri gaudii,
Gaudium nobis sit dulcis vultus filii,
Ubi sanctorum contemplantur oculi,
Salva nos et serva in saeculum saeculi.«

Den Tilføjelse, som flere af Stiftelsesbrevene
har faaet, udelukker imidlertid enhver Tvivl om,
hvilken Sang der er ment med den. »Det er,«
saaledes forklarer Franciskanerguardianen Es-
bern Jensen det, »thet responsorium ok sang
aff hendes glædæ ok ære, hvilken som paa la-

*) Melodien findes i Båumker »Das katholische deutsche
Kirchenlied« II Nr. 75, S. 136.

144

tine saa begyndes: »Gaude Maria virgo« met
de samme proser ok sang, som ther tilhører,
som er Inviolata« *).

»Gaude Maria virgo« er et ældgammelt
Responsorium, som allerede — dog uden de tre
sidste Vers — findes i Gregor den Stores »Re-
sponsa le«2). Hvornaar de Ire sidste Vers er
kommet til, kan vanskelig afgøres. Baade »Ma-
riu Saga«3) og de danske Breviarer har dem.

De første »Gaude Maria« Stiftelser
kan føres tilbage til Kristi er n I.s Tid. I en
Revers, som Biskoppen og Kapitlet i Bergen
den 9 Sept. 1450 har udstedt, læses:

»Vi Thorlav å), med Guds Naade Biskop i
Viborg og postulatus i Bergen, og vi Findbo
Ærkedegn og ganske Kapitel sammesteds gøre
vitterligt med dette aabne Brev, at vi have nu
optaget og begyndt en daglig Messe synge lade
af Sancte Olaf for det Alter, som staar norden
ved Kors-Døren med disse Collecter de sancta
Trinitate, Vor Frue og sancta Anna, og efter
Messen skulle vi lade synge Jomfru Mariæ Lov,
som er »Ave regina coelorum, mater regis ange-
lorum« cum collectis de eadem sancta Anna,
pro rege et pro pace, og siden hver Aften
skulle alle Kanniker, Vicarii, Korpræster og
Degne synge højtideligen for Vor Frue Alter
»Gaude Maria« med prosis »Inviolata« og
collectis af Vor Frue, sancta Anna og de re-
liquiis. Og skulle vi og vore Efterkommere
hver Dag og Aften lade ringe med en stor
Klokke, som dertil kvemmelig er, til den for-
nævnte Messe og Jomfru Mariæ Lov, og fire
gode Vokslys skulle altid paa Alteret brænde,
medens Messen synges.«

Kongens Læge, Magister Nikolaus fra Polen,
stiftede den samme daglige Sang i Dom kir-

145

ken i Roskilde, hvorfor han blandt andet
forærede Kirken en meget kostbar Bog6).

At Responsoriet allerede var stiftet i Vor
Frue Kirke i København 1450, viser Vikarernes
Statutter6).

Men de fleste Gaude Maria Stiftelser skyldes
dog Rigshofmester Paul Laksmand, der
1502 blev myrdet ved Højbro. Han havde og-
saa Raad til sligt; thi en rigere Mand fandtes
næppe i hele Landet. Han ejede 5 Herregaarde,
900 Bøndergaarde, 7 Købstadgaarde, 14 Møller
og 4 store Skibe7).

Paul Laksmand har fortjent et særligt Ka-
mtel i Antifonernes Historie; thi næst efter
Dronning Margrethe, Erik af Pommern og Ærke-
biskop Birger findes der ingen, der saaledes har
ivret for Vor Frues Lov end netop han. Og
overalt er det de samme Antifoner »Gaude Ma-
ria« med »Inviolata«, som han lod synge af
Brødrene. Vi kender 6 saadanne Stiftelser, 3 i
Helsingør (Karmelitter- 8) , Dominikaner-9),
Franciskaner-10)), og de andre i Lund11),
Landskrona12) og København13).

Kun Stiftelsesbrevet for det sidste Sted skal
meddeles her:

»Alle Mænd, dette Brev se eller høre læse,
hilser jeg, Broder Esbern Jensen af Graabrødre
Orden, Guardian i Københavns Kloster, med
ganske Konvents Brødre i samme Sted, evinde-
lig med Gud.

Og gør jeg vitterligt for alle nærværende og til-
kommendes, at Aar efter Guds Byrd MCDLXXXI1
haver med alle fornævnte Brødres Samtykke
bebundet mig og mine Efterkommere at holde
en evig Tjeneste* Gud til Lov og Jomfru Maria,
som er det Responsorium og Sang af hendes

Vor Frues Sange. 10

146

Glæde og Ære, hvilken som paa Latine saa be-
gyndes »Gaude Maria virgo«, med de samme
Proser og Sang, som dertil hører, som er »Invi-
olata.«

Og skulle vi holde dette fornævnte Jomfru
Mariæ Lov for hæderlig og velbyrdig Mand
Paul Laksmand, saa at hver Dag straks efter
Aftensang skulle Brødre gange i Vor Frue Ka-
pel og synge, som før skrevet staar.

Item sker det ogsaa, det Gud forbyde, at for-
nævnte hæderlig Jomfru Mariæ Lov nederlades
og ej bliver holden, da binder jeg mig, for-
nævnte Brødre, som nu er, og med alle Brø-
dre, som tilkommendis er, igen at give for-
nævnte hæderlig Mand Paul Laksmand eller
hans Arvinge C Mark i Vare og Penninge, og
siden skulle fornævnte Brødre dog synge frem-
deles fornævnte Lov til evig Tid.«

Den 8. December 1482 gav Ville Thomsen
og Hustru Karine Nielsdatter Helligaandsklo-
siret i Aalborg 1 Gaard i Ejerstad og 1 Gaard
i Snevre »med saa Skel, at fornævnte sanctae
Annae Messe skal fremdeles synges og holdes
og efter Messen skal synges »Gaude Maria
cum prosis »Inviolata«« til evig Tid«14).

Den 29. Juli 1483 bevidnede Johan Okse,
at han havde stiftet en daglig Messe i Sogne
kirken i Helsingør, og at der hver Aften skulde
synges Vor Frues Lov »Gaude Maria« cum me-
moria de sancta Trinitate et sancia Anna«15).

Jens Iverssøn Lange (f 9. Maj 1482) havde
stiftet den samme Sang i sin Domkirke for alle
Vor Frue Fester16).

Endelig findes Responsoriet omtalt i Odense
Rosenkransbroderskab.

147

6. INVIOLATA.
(Melodien: Båumker IL, S. 73 Nr. 6).

Inviolata, integra et casta es Maria,
Quae es effecta fulgida coeli porta,
O mater alma Christi carissima,
Suscipe pia laudum praeconia,
Nostra ut pura pectora sint et corpora.
Te1) mine flagitant devota corda et ora
Tua per precata dulcisona
Nobis eoncedas veniam per saeeula,
O benigna, o regina, o Maria2),
Quae sola inviolata permansisti.

[Daniel »Thesaur. hymnoL« II 326.]

»Inviolata« var oprindelig Verbeta, det er
Breviartropus til Responsorier (»Gaude Maria«);
senere benyttedes denne Tropus selvstændig som
Sekvents. Den stammer fra Frankrig, hvor den
ogsaa i vore Dage synges hyppigt, og den findes
allerede i det 11. Aarhundrede.

Som det er blevet vist i det foregaaende,
var »In-violata« ogsaa her i Landet næsten altid
knyttet til »Gaude Maria«; fem Gange optræder
Antifonen (Tropusen) dog selvstændig uden Re-
sponsoriet

Ogsaa i Bønnebøger fandt den Indgang, som
Gammel kgl. Samling 1614 in 4to beviser3).

Allerede den 11. Oktober 1397 taler Biskop
Peter af Roskilde om en daglig Antifon »Invi-
olata« til Ære for Vor Frue og en anden »Glo-
riosus« til Ære for den hl. Laurentius i Ros-
kilde Domkirke4). Denne Antifon var blevet
stiftet af hans Formand Niels Jepsøn (1368 —
1395) »qui praeter multa alia laudabilia insti-
tuit laudem B. M. V., quae intitulatur »Invi-

10*

148

olata« omni die in ecclesia Roskildensi decan-
tanda.5)« Biskoppen havde funderet Stiftelsen
med 3000 Nobele ; ogsaa Vor Frue Kirke i Kø-
benhavn blev betænkt med en lignende Stiftelse
af den samme Biskop6).

Magister Otto Bosen, Kannik i Ribe, Slesvig
og Lybæk, bestemte 1429 i sit Testamente, at
der i Slesvig ligesom i Ribe hver Lørdag
skulde afholdes en Procession, medens Antifonen
Inviolata blev sunget7).

Endelig forordnede Johannes Laksmand (1436
— 1443), at der efter Vesperen skulde synges »In-
violata« i Lunds Domkirke8). Huitfeldt tager
fejl, naar han mener, at det er en anden Anti-
fon »Beata immaculata«, der blev stiftet af
Laksmand9).

7. O FLORENS ROSA.

O florens rosa, mater domini speciosa,
O virgo mitis, o foecundissima vitis.
Clarior aurora pro nobis. iugiter ora1).

[Breviarium Upsaliense : pro feria III; Bre-
viariam Nidrosicnse fol. h Hil recto: pro
feria III; Breviarium Slesvicense fol. 388
(nyt), Q III (gammelt); Breviarium Aar-
husiense fol. KJ

Denne i leoninske Hexametre skrevne Anti-
fon blev ogsaa uden for Landets Grænser meget
hyppigt brugt i Marias Rimofficier2). At Antifo-
nen var meget yndet i Danmark, ses endnu af
en Del Indskrifter. Fra St. Pederskirken i Næst-
ved kender vi følgende Vers8):

149

»O flos florum, o electissima mulierum,
O florens rosa, mater Dominispeciosa,
Ave rosa sine spina, aegrotorum medicina,
O virgo candens lilium, placa tuum filium.«

Hos Hofman læser vi4): »I Sakristiet er en
Del Skabe og et katolsk Alter med Barnet etc.
og følgende Inskription:

»Sancta Maria ora pro nobis!

Ave rosa sine spina, contritorum medicina,

Lilium, placa tuum filium,

O flos florum, o clarissima mulierum,

O florens rosa, mater Domini speciosa.«

Paa Klokkerne i Hvedstrup5) og Farum6)
staar:

»Salve virgo pia, salve cum prole Maria,
Clarior aurora pro nobis jugiter ora.«

Klokken i Flyng har efier Hofman7) føl-
gende Indskrift:

»Salve virgo pia, salve tu pia Maria,
Clarior aurora pro nobis mater (?) ora.«

Paa Klokken i Solbjerg paa Mors staar:

»Maria, o florens rosa, mater Domini

speciosa« 8).

Af et Brev fra 6. Juli 1393 erfarer vi, at
Dronning Margrethe skænkede Gaarden Rugtved
i Nørre Jylland til Biskoppens Bord i Børglum9).
»Først at der skal nu genest bygges et Alter i
den fornævnte Domkirke i Børglum og vies Fader
og Søn og den Helligaand til, og holdes en sun-
gen Messe af Fader og Søn og den Helligaand
hver Dag indtil Dommen; og medens Messen

150

synges, skal brændes ei Lys. Dette skal gøres
til fornævnte Dronning Margrethes Faders og
hendes Forældres og hendes Venners og hendes
egen Sjæls Gavn og Bestandelse. Og skal gøres
hendes Faders og hendes Forældres og hendes
egen Aariid hvert Aar anden Dag efter Sanctae
Trinitatis Søndag. Og paa den Dag skal Bi-
skoppen pleje Provsten og Kannikerne, det bed-
ste han kan, til Mad og 01. Og Peblingene skal
bedes hellig den Dag, og skal gives dem en
Tønde 01 og hundrede Brød og Mad dertil, og
de skulle synge Vor Frues Lov, som hedder »O
florens rosa, mater Domini speciosa«
den samme Aften i den fornævnte Domkirke i
Børglum for Vor Frue Alter. Og det samme
Lov, som hedder »O flor ens rosa, mater
Domini speciosa« skal og hver Dag synges
efter den fornævnte Messe, som hver Dag skal
synges af Fader og Søn og den Helligaand, som
tilforn er sagt.«

Denne Stiftelse omtales atter i et Dokument
af 21. April 1408 af Provst Jens og Kapitlet i
Børglum, hvori, de bevidner at have mageskiftet
de til Stiftelsen hørende 21 Bøndergaarde og to
Boel10),

Den 17. April 1408 erklærer Biskop Peter af
Børglum11), at Dronningen havde skænket og af-
hændet Gaarden Rugtved med 36 Bøndergaarde
i Skouboherred (hvoriblandt 7 øde) foruden en
Del Boel, samt 3 Gaarde (hvoraf 2 øde) i Hær-
herred. »Dog saa, at vi fornævnte Biskop Peter
af Børglum og vore Efterkommere, Biskopper i
den samme Stad, ville og skulle for dette fore-
skrevne hvert Aar indtil Dommedag paa den
Mandag næst efter ottende Dag efter Vor Frue
Dag Assumptionis gøre fornævnte vor naadige

151

Frues Faders Konning Valdemars og hendes
Forældres og hendes Venners og hendes Aartid
paa en bekvem Stad i vort fornævnte Børglums
Bispedømme med 33 Præster og med 33
Messer med Vigiliis, Almisser, gudelige Bønner,
Mad og 01 og andre Godgerninger, som dertil
høre, og synge Vor Frues Lov, som hedder »O
il or en s rosa, mater Dom ni speciosa«.«

Fra samme Aar daterer Stiftelsen i Odense
sig, som opviser de tilsvarende Bestemmelser12),
at der skulde oprettes et nyt St. Knuds Alter i
Domkirken, hvor der daglig skulde holdes en
Højmesse af St. Knud, efter Messen skulde syn-
ges Vor Frues Lov »O flor ens rosa, mater
Domini speciosa«, og anden Dag efter St.
Knuds Fest skulde Anniversariet for hende og
hendes Slægt holdes. »Og den Dag skulle Brød-
rene og Vicarii i Kirken vel plejes til Mad og
01 og gives en lødig Mark i rede Penge hvert
Aar at skifte iblandt dem. Og Peblingene skulle
bedes den Dag hvert Aar hellig, og dem skal
gives en Tønde 01 og hundrede Brød.... den
Dag. Og Peblingene skulle synge det fornævnte
Vor Frue Lov »O florens rosa« den samme
Aften hvert Aar i den fornævnte St. Knuds Dom-
kirke for Vor Frue Alter«. Heraf fremgaar, hvor
meget Henry Petersen tager fejl, naar han mener,
at Dronningen ikke har gjort en eneste Stiftelse
for Odense13).

Ogsaa Kirken i Eskildstuna havde faaet 5
Gaarde af Dronningen paa de sædvanlige Betin-
gelser; som Antifon nævnes ligeledes »O flor en s

rosa14).

Den 10. Februar 1400 skænkede Dronning
Margrethe Egebjerg til Esrom Kloster15). »Og vi
ville, at Abbeden og Konvent i fornævnte Esrom

152

Kloster, de som nu er, og alle de, som herefter
komme, skulle uppeholde en evig Messe hver
Dag at synges for det Alter i det samme Klo-
sters høje Kor, som vor Moder ligger for be-
graven, for hendes Sjæl, og et Lys. . . .og »Salve
regina« hver Dag at synges efter Højmessen i
det samme Kor og at Brødrene plejes des-
bedre hvert Aar paa den samme Aartids Dag
over Bord, og at de synge paa den samme Aar-
tids Dag efter Ædende hvert Aar det Vor Frue
Lov »O florens rosa« i Koret for Vor Frue
Billede«. Denne Stiftelse tilbageviser Kinchs
Paastand: »Dronning Margrethe stiftede mange
Aartider for sig selv, sin Fader og sine Forfædre;
men sin Moder nævner hun aldrig«16). Derfor
skriver Erslev17): »Mærkeligt er det, hvor sjæl-
dent Margrethe mindedes sin Moder. I. Esrom,
hvor Helvig laa begraven, stiftedes der en daglig
Messe for hendes Sjæl; til Aas Kloster i Halland
skænkede Margrethe en forgyldt Tavle med
Helgenlevninger, og til Gengæld skulde der hol-
des Sjælemesse baade for Kong Valdemar og
Dronning Helvig«.

8. REGINA COELI.

(Ipso die resurrectionis usque ad sabbatum Trinitatis).
(Melodien: Båumker II., S. 81 Nr, 9).

Regina coeli laetare, alleluja,
Quia, quem meruisti portare, alleluja,
Resurreæit, skut dixit, alleluja,
Ora pro nobiu Deum, alleluja.

Ora pro nobis saneta Dei genetrix, alleluja,
VI digni efficiamur, alleluja.

153

Prosit nobis semper, omnipotens pater, el praecipue inter
haec paschalia filii tui solemma continuata Dei genitricis
Mariae memoria, quae et astitit vulnerata caritate in cruce
pendenti et adstat a dextris regina in coelo regnanti eidem
Domino nostro Iesu Christo filio tuo.

[Dreviarium Nidrosiense fol. h HH verso;

Breviarinm Windechimense fol. LX verso:

Vers.: Post partum; Collecta concede;

Breviarinm Upsaliense (næstsidste Blad).]

Ogsaa denne Antifon var en yndet Folkesang,
og i det 15. Aarhundrede findes den i forskellige
Lande oversat eller bearbejdet paa Modersmaa-
let l).

Hans Thomissøn har ogsaa optaget Antifonen
med dens omarbejdede Proser i sin Psalmebog
af 1553 a):

Menighed:

Ærens Konning, o Christe, Alleluja!

Kor: O Fader udi Himmelen,

ved din Søn hør vor Bøn,
han er os født og given vist
til alles vor Hjælp og Trøst,
vær os mild, o Fader. Alleluja.

Men.: Hvilken som var død og for os given.

Alleluja!

Kor: O Christe, Konning i Evighed,
vi bede dig, vær os blid,
du, som Døden haver fordærvet
og Salighed os forhvervet,
bønhør os, o Herre. Alleluja!

Men.: Han er opstanden, som han sagde,
han er opfaren, som han sagde.
Lover Herren!

Kor: Helligaand, vor Bøn er til dig,
o Gud, vor Trøstermand.

154

Samvittighedens Trøst, Hjertens Lyst,
afslet alie Christnes Brøst,
Fred og Glæde giv os!
Lover Herren!

Men.: Bed Gud for os, Alleluja!

Lover Herren, Alleluja, Alleluja!

Kor: Kongens Datter af Evighed,
Chris ti Brud glæder sig,
for den, hun haver iAanden und-

fangen,
han er, som han s a g d e , o p s t a n d e n,
(han er, som han sagde, opfaren),
hun sig paa Gud forlader,

Alleluj a!

Den sidste Del, den egentlige Antifon, stam-
mer vistnok fra katolsk Tid.

Antifonen »Regina coeli« er en af de ældste
og tilskrives Pave Gregor den Store. Den findes
i næsten alle Breviarer, dels som Slutnings-
antifon, dels ved Magnificat og i Bønnebøgerne8).

Da Antifonen var bestemt for Paasketiden
og uden for denne Tid ikke turde benyttes, kan
man forstaa, hvorfor vi møder den saa sjældent
i Stiftelsesbrevene og kun finder den i Kong
Eriks Stiftelser for Kalmar4) og for Vadstena5)
og i Ærkebisperne Birgers6) og Magnus'7) Fun-
dationer.

Ellers bliver den kun nævnt en eneste Gang
i et defekt Dokument fra 1442 8).

Om »Regina coeli«s Oprindelse og Tekst-
varianter findes ogsaa forskellige Eksempler i
»Mariu-Saga«9). Luthers Agitation imod Antifonen
er kendt10).

155
9. AVE REGINA COELORUM

Ave regina coelorum,
Mater regis angelorum.
0 Maria, flos virginum
Velut rosa vel lilium,
Funde preces ad filium
Pro salute fidelium.

[Breviarium Upsaliense, Breviariuin

Roschildense o. s. v.J

eller Ave regina coelorum,

Ave domina angelorum,

Salve radix sanctaf

Eæ qua mundo lux est orta,

Gaude l) gloriosa

Super omnes speciosa

Vale valde decora

Et pro nobis semper Christum exora.

[Brev. Upsaliense (næstsidste Blad) ; Bre-
viarium Slesvicense, fol. 238 (nyt), QIII
(gammelt); Daniel »Thesaurus hymnoL
II 319; Breviar. Windechimense I, x (v) ;
Brev. Aarhusiense fol. K; Brev. Nidrosi-
euse fol. h HIL]

Som Citatet viser, har Antifonen »Ave regina
coelorum« to Ordlyd. Det er ofte vanskeligt at
bedømme, hvilken Antifon der egentlig menes,
da begge har den samme Begyndelse.

Men skønt den sidste brugtes langt hyppigere
og i Slesvig blev sunget om Lørdagen, i Trond-
hjem om Søndagen, i Upsala om Onsdagen og
i Windesheim-Breviaret var fastsat for alle »festis
duplicibus«, viser dog den Tilføjelse, som flere
Stiftelsesbreve har, at der i Reglen tænkes paa
den første, der i Upsala var fastsat for Manda-
gen, og i Roskilde daglig skulde bedes efier
Sekst.

Vi finder den udtrykkelig nævnt i Erik af

156

Pommerns Stiftelse for Vadstena og i Kristiern I's
Fundats for Bergen. Der fortælles, at den hl.
Kunigunde med stor Forkærlighed har bedt Anti-
fonen*); den findes allerede ved Slutningen af
det 12. Aarhimdrede og anvendtes hyppigt som
Tropus i Messen ved Offertoriet eller Kommu-
nionen.

Den første Stiftelse daterer sig fra Dronning
Margrethe, 6. Juli 1393, da hun skænkede Gaar-
den Hald i Nørrejylland til Biskoppens Bord i
Viborg imod, at Gaardens Bygning nedbrydes,
og et Alter og en Messe stiftes8). »Først at der
skal nu genest bygges et Alter i den fornævnte
Vor Frue Kirke i Viborg og vies Vor Frue til
og holdes en sjungen Messe af Vor Frue hver
Dag indtil Dommen, og medens Messen synges,
da skal brændes et Lys. Dette skal gøres til
fornævnte Dronning Margrethes Faders og hen-
des Forældres og hendes Venners og hendes egen
Sjæls Gavn og Bestandelse. Og skal gøres hen-
des Faders og hendes Forældres og hendes egen
Aartid hvert Aar anden Dag efter Vor Frue Dag
Assumptionis. Og paa den" Dag skal Biskoppen
pleje Provsten og Kannikerne, det bedste han
kan, til Mad og 01, Og Peblingene skal bedes
hellig den Dag, og skal gives dem en Tønde 01
og et hundrede Brød og Mad dertil, og de skulle
synge Vor Frues Lov, som hedder »Ave regina
coelorum« den samme Aften i fornævnte Vor
Frue Kirke for Vor Frue Alter. Og det samme
Lov, som hedder »Ave regina coelorum« skal
og hver Dag synges efter den fornævnte Messe,
som hver Dag skal synges af Vor Frue, som til-
forn er sagt.«

Fra samme Daio (6. Juli 1393) er Margrethes
Gave til Vor Frue Kloster i Roskilde kendt4):

157

»Først at det Alter, som Vor Frues Billede
staar paa hos høje Alter i Koret i fornævnte Vor
Frues Klosters Kirke, skal saa til gøres, at det
skal vies Vor Frue til, om det er ej end dertil
viet. Og skal holdes en sungen Messe af Vor
Frue i alle Maader med officio »Gaudeamus« og
med collecia og med epistola og evangelio og
alle andre Stykker, som man plejer at synge paa
Vor Frue Dag Assumptionis for det samme Alter
hver Dag indtil Dommen; og medens Messen
synges, skal brændes et Lys. Og hver Dag efter
den samme Messe skal synges et Lov af Vor
Frue, som hedder »Ave regina coelorum«. Dette
skal gøres til fornævnte Dronning Margrethes
Faders og hendes Forældres og hendes Venners
og hendes egen Sjæls Gavn og Bestandelse. Og
skal gøres hendes Faders og hendes Forældres
og hendes egen Aartid ethvert Aar anden Dag
efter Vor Frue Dag Assumptionis. Og den Dag
skal Priorinden og fornævnte Klosters Forstander
pleje Nonnerne, det bedste de kan, til Mad og
01; og skulle Nonnerne synge den samme Aften
for det fornævnte Vor Frue Alter det fornævnte
Lov af Vor Frue, som hedder Ave regina coe-
lorum.«

Den tredje Stiftelse af samme Dato findes
endelig for Nonneklostret i Gudhem 5).

Erik af Pommern havde 1430—1432 stiftet
den evige Psalterlæsning i Vadstena6), Kalmar7),
Trondhjem8), Lund9), København10), Roskilde11)
o. s. v. Udtrykkelig nævnes »Ave regina coelorum,
mater regis angelorum«, som en af Antifonerne,
der ogsaa af Kristiern I. blev stiftet for Bergen13).

158

lo. MISSUS GABRIEL DE COELIS.

(Sekvents,)

Missus Gabriel de coelis,
uerbi bajnlus fidelis,
sacris disserit loquelis
cam beata Virgine;
verbum bonum et suave
pandit intrans in conclave
et ex Eva formans Ave,
Evae verso nomine.

Metum pellity dat solamen;
nam : »Per sacrnm«, inquit

»Flamen
et virtutis obunbramen
Dei gravidaberis.« —
»Mater flam«, inquit illa,
»cuins vere sum ancilla;
salva tamen sint sigilla
jniJoris, ut loquris.«

Consequenter iuxta pactum
adest Verbum caro factum;
semper tamen est intactum
puellare gremium:
marem pariens ignorat
eU qnam homo non deflorat,
non torquetur nec laborat,
quando parit filium.

Signum audis novitatis :
crede solum, et est satis;
non est tuae facultatis
solvere corrigiam.
Grande signum et insigne
est in rubo et in igne;
ne appr opiet ind igne
calceatns quispiam !

Virga sicca sine rore
novo ritu, novo more
fructum potrulit cum ftore:
sic et Virgo peperit.
Benedictus talis fructus
fructus gaudii, non luctus!
non erit Adam seductus,
si de hoc gustaverit.

Iesus noster, Iesus bonus,
piae matris pium onus,
cuius est in caelo thronus,
paritur in stabulo.
Qui sic est pro nobis natus,
nostros deleat reatus,
quia noster incolatus
hic est in periculo !

[Missale Nidrosiense f. B. XXI; Missale Lun-
dense XXXIIII; Missale Hafniense 278 (nyt)J

Denne Sekvents er blomstret frem i dansk
Jordbund og har faaet sin faste Plads i den
danske Liturgi, selv om der kun kendes en
eneste Sekventsstiftelse, hvor »Missus
Gabriel« udtrykkeligt bliver ønsket som Sekvents.

Men da Sekventsen er knyttet til alle Rorate-
og Marie-Bebudelses-Messer, er alle disse stiftede
Messer samtidig ogsaa Sekventsslifielser.

159

Saaledes bevidner f. Eks. Ærkebiskop Birger
paa Søndagen Jubilate 1502, at han har mod-
taget 800 Mark af Kong Hans med Forpligtelse
til hver Lørdag i Lunde Domkirke at lade af-
synge den Messe, der ellers bliver sunget paa
Mariæ Bebudelsesfest1).

Biskop Bo havde 1420 stiftet den samme
Messe for Aarhus2). 1387 stiftede Dronning Mar-
grethe en daglig Messe »Rorate coeli desuper« i
Ribe og bestemte, at den skulde læses ved Ro-
rate Altret3).

Den 9. Maj 1492 bevidner Præmonstratenser-
Abbeden Torer fra Dragsmark4), at han skal
lade afsynge en Rorate Messe for Dronning Do-
rothea, Kong Kristian o. s. v.

I 1479 gav Bernt Hardenberg til Helligaands-
klostret i København en Gaard, to blaa Messe-
hagler, en forgyldt Sølvkalk og 100 Mark lybsk5).
Derfor skulde der om Søndagen læses en Messe
af den helligste Trefoldighed, om Mandagen for
de afdøde, om Tirsdagen af den hl. Anna, om
Onsdagen af alle Helgener, om Torsdagen af
Christi Legeme og om Fredagen af de fem hl.
Vunder. »Men om Lørdagen skulde der synges
en Messe af den allersaligste Jomfru, som be-
gynder »Rorate coeli«, med Sekventsen »Mi s sus
Gabriel«6).

I Johannes Frederiksens danske Oversættelse
lyder Sekventsen saaledes:

Gabriel paa Straalevinge
kom fra Himlen til den ringe,
rene Mø fra Gud at bringe
Bud om Bod for alle Savn;
og der lød i stille Stue
Ord, Alverdens Ve maa kue;

160

Ave hilste han vor Frue,
vendte om paa Evas Navn.

»Ræddes ikke for din Lykke!
Dig vil Aanden overskygge
og Guds Kraft for Sønnen bygge
Tabernaklet i dit Skød.«
Tugtig svared hun i Ære:
»Vil jeg da min Herre bære,
mens min Jomfrustand kan være
lig et Segl, som ingen brød.«

Og der Møen gav sit Minde,
blev Guds Ord alt Kød i hende;
Mø dog var og blev den Kvinde,
som Guds Søn blev Mand udi.
Moder blev hun uden Lige,
vidste ej af Mand at sige;
derfor og den naaderige
fødte Sønnen kvidefri.

Lad din Tro paa Undret agte*

og i Biiled det betragte,

thi Guds Løndoms Tvinge magte

hverken Ævne eller Sans.

Som et Billed staar i Skæret

Tornebusken ufortæret.

Blot din Fod, kun ubesværet

tør du nærme dig dets Glans.

Uden Saft og uden Væde
Blomsterpragt og Frugter klæde
Aarons Stav, og Moderglæde
svulmede i Jomfrubarm.
Herlig Frugt, hvori vi kende
Glædens Ophav, Sorgens Ende!

161

Havde Adam spist af denne,
var han fri for Synd og Harm.

Og vor Jesus, vor Forsoner,
som blandt Engles Millioner
ved Gud Faders højre troner,
født han blev i ussel Stald.
Han, som vilde friste dette,
al vor Syndeskyld udslette;
thi, hvor end vi Foden sætte,
overalt staar vi for Fald7).

11. AVE PRAECLARA MARIS STELLA1).

(Sekvents.)
(Melodien: Båumker IL, Nr. 8 S. 76).

1. Ave praeclara maris stella, in lucem gentium, Maria,
divinitus orta.

2. Euge coeli porta, quae nonaperta; veritatis lumen, ipsum
solem iustitiae, indutum carne, ducis in orbem.

S. Vir go decus mundi, regina coeli, praeelecta ut sol, pul-
chra lunaris ut f uIgor: agnosce omnes te diligentes.

4. Te plenam fide, virgam almae stirpis Iesse nascituram
priores dcsideraverant patres et prophetae.

5. Te lignum vitae, sancto rorante*) pneumate parituram
divini floris amygdalum, signavit Gabriel. *

6. Tu agnum, regem ten ae dominatorem, Moabitici de pe-
tra deserti ad montem filiae Sion traduxistii**).

7. Tuque furentem Leviatham, serpentem tortuosumque et
vectem collidens. damnoso crimine mundum exemisti.

8. Hic gentium nos reliquiae, tuae sub cultu memoriae mi-
rum in modum, quem es enixa, propitiationis agnum,
regnantem coelo aeternaliter, devocamus ad aram% mac-
tandum mgsterialiter.

9. Hine Manna verum Israelitis veris, veri Abrahae filiis
admirantibus quondam Moysi quod typus figurabat: iam

*) Missale Lundense: rorem. **) l. c: transduxisti.
Vor Frues Sange. 11

162

nunc abducto velo datiir perspici. Ora virgo, nos illo
pane coeli dig nos effice.

10. Fac fontem dulcem, quem in deserto petra praemonstra-
vit degustare cum sincera fide, renesque constringi lotos
in mari, anguem aeneum in cruce speculari.

11. Fac igni sancto patrisque verbo, quod, rubus ut flam-
mam, tu portasti, virgo mater facta pecuali pelle dis-
cinctos pede, mundos labiis cordeque propinqaare.

12. Audi nos, nam te filius nihil negans honorat.

13. Salva nos Iesu, pro quibus virgo mater te orat.

Ik. Da fontem bo ni visere, da pur ae mentis oculos in te

defigere.
15, Qua hansto sapientiae saporem vitae valeat mens intel-

ligere.
/6. Christianismi fidem operibus redimire, beatoque fine ex
huius incolatu, saeculi auctor, ad tre transire.

(Missale Lundense f. XLVIII verso; Missale
Nidrossiense ; Daniel »Thes. hymn. II S2-3U.)

»Ave p r a e c 1 a r e maris s t e 1 1 a« var Eggert
Frilles Yndlingssekvents. I Kristian I/s Tid be-
klædte denne Mand en meget indflydelsesrig
Stilling. Han var en stor Ven af Kirken, hvad
man endnu kan se af flere Stiftelsesbreve. Hans
Datter blev med Urette antaget for en Datter af
Odensebispen Jens Andersen Beldenak2). I 1468
stiftede han Sekventsen for St. Hans Kirke i
Odense8): »At hver Søndag fra Pinsedag og til
Advent før Jul under Vor Frues Messe skal den
Sekvents siunges: »Ave praeclara maris stella«.
Og der skal 2 Peblinge udi Røkkelin være saa
betinde rede med 2 tændte Blus, standende for
fornævnte Vor Frue Alter og begynde saa for-
nævnte Sekvents. Og siden skal Koret tages af
dem og siunge fremdeles, saalænge de kommer
til de Ord: »Ora, virgo, nos illuminatione4) coeli
ignos effice«. Dette skal fornævnte Peblinge fra
fornævnte Vor Frue Alter siunge standende paa
fderes Knæ. Og saa skal Koret siunge det samme
efter dem flexis genibus; siden skal Koret siunge

163

fremdeles saalænge, til de kommer til det Vers:
»Audi nos, quia5) te Filius nihil negans honorat«.
Det skal og fornævnte Peblinge siunge standende
paa deres Knæ, og det samme skal Koret siunge
efter dem flexis genibus og siden sammeledes
udi det Vers: »Salva nos Domine propiiius,
Virgo nostra te orat6)«. Og siden siunger Koret
den Sekvents ud, og fornævnte Peblinge skulle
stande Tjenesten ud med fornævnte 2 Blus, saa
længe Præsten har begyndt Credo o. s. v.«

Af et Brev, dateret 27. Maris 1460, faar vi
Oplysning om en lignende Stiftelse for Ribe-
Domkirke7). Under Lørdagsmessen skulde »Ave
praectara maris stella« synges; samtidig skulde
der ringes med Marieklokken. Som i Odense
bestemte Frille ogsaa her nøjagtigt, hvorledes
de to Gradularii eller to andre Peblinge »udi
Røkkelin klædde« under hele Sekventsen havde
at forholde sig. Og naar Sekventsen var forbi,
skulde Peblingene have 2 Penninge af Sakri-
stanen.

12. AVE MARIS STELLA.

(Hymnus).
(Melodien: Båumker II., Nr. 7 S. 74).

Ave maris stella, Solve vincla reis,

Dei mater alma, profer lumen caecis,

atque semper virgo, mala nostra pelle,

felix coeli porta. bona cuncta posce.

Sumens illnd Ave Monstra te esse matrem,

Gabrielis ore, sumat per te preces,

funda nos in pace, qui pro nobis natus

mutans nomen Hevae. tulit esse tuns.

11*

164

Vir go singularis, Vitam praesta puram,

inter omnes mitis, iter para tutum,

nos culpis polutos ut videntes Jesum,

mites fac et castos. semper collaetemur.

Sit taus Deo patriy
summo Chrisio decus,
spiritui sancto,
tribus honor unus. Amen.

[Breviarium Nidrosiense fol. CCVIII; Breviarium
Slesvicense fol. 248; Breviarium Aarhusiense fol.
VVIII; Daniel »Thesaurus hymnA I 199—201.]

Blandt alle »Stjernehymner« indtager »Ave
maris s te 11a« den første Plads i Liturgien.
Hymnen danner saa at sige en integrerende
Del af Guds Moders Vesper. Før har den
ogsaa været brugt ved Kompletoriet. Ma~
riu-Saga fortæller nemlig1): »Wor frv segir ho-
num: »I fyrstu skalltu vpp hefia, sem sidr er
til, Conuerte nos, Deus salutaris noster ok Deus
in adiutorium, antiphonam Completi sunt dies
Marie, psalmus Cum inuocarem, In te domine
speravi, Qui habitat, Ecce nunc, capitulum Ecce
uirgo concipiet, sesponsorium Sancta dei geni-
trix, vers Intercede pro nobis, ymnus Virgo
singularis, vitam praesta puram, Sit
laus deo o. s. v.« Den her omtalte Hymne
er ikke noget andet end de 3 sidste Vers af
»Ave maris stella.«

Vesper bestaar af en Indledning, 5 Psalmer,
Capitulum, »Ave maris stella,« Magnificat
og en Oration. Her maa det være tilstrække-
ligt kun at henvise til Vesperens 4. Del, Hym-
nen »Ave maris stella«, som — foruden i
Breviarerne — findes i Johanne Nielsdat-
ters, Karen Ludvigsdatters, Ingeborg

165

Preybiørnsdatters og Kristjern Peder-
sens Tidebog og i Codex Arn. Magn. 419.

Det andet Vers sluttede i den førtridentinske
Tid i Reglen med »mutans nomen Evae,« hvad
man kan overbevise sig om ved at kaste et
Blik i Breviarium Slesvicense 3), Aarhusiense3)
og Nidrosiense4); dog findes ogsaa ofte den nu-
værende Variant5). Det er en Selvfølge, at man
møder Hymnen i de forskellige Andagtsbøger;
som Eksempel skal her kun anføres Anna
Brahes og Marine I fs datters Bønnebog.
I Kristjern Pedersens Parafrase lyder den saa-
ledes6):

»Hil Maria, Jesu Kristi milde Moder, som
kaldes Havets Stjerne, du est en ren Jomfru til
evig Tid og en Port, formedelst hvilken syndige
Mennesker indgaa skulle i det himmelske Pa-
radis. O Maria, som ydmygeligen annammede
Gabriels Engels Hilsen, med hvilken du om-
vendte Evas Ve til vor Salighed, stadfæste os
nu i et renligt og roligt Levned. O Jomfru
Maria, løs vore Synders Baand og giv os Un-
derstandelse, som længe have været forblindede
i Synden. Og bortriv nu vor Sorg og Drøvelse.
Forhverv os af din Søn alt, det er os nytteligst
baade til Liv og Sjæl. O Jomfru Maria, lad nu
kende, at du est Jesu Kristi Moder, og bed for
os til ham, som vilde værdiges at være din
Søn, at han nu for din Skyld vil annamme vor
Bøn og Bevægelse. O Maria, allerreneste Jom-
fru og Moder mild og ydmyg over alle Kreatur,
skil os nu ved vore Synder og gør os høviske,
Lyske og ydmyge, som du altid er. Giv os et
godt og bekvemmeligt Levned og skikke os ret
Vej igennem denne syndige Verden, at vi efter
delte forgængelige Liv maa se din benedide Søn

166

Jesum Christum og glædes med ham evindelig.
Lov være Gud Fader, Hæder og Ære være Gud
Søn og den værdige Helligaand, som ere trefol-
dige i Personer og en evig Gud. Amen.«

»Item 7) skal og forskrevne Prior og Kon-
ventsbrødre i forskrevne Kloster synge eller lade *
synge i forskrevne Kapel hver Tirsdag Aften
tvende Lovsange »Ave maris stella etc.« med
Versikel og Collecta af Jomfru Maria, medens
jeg lever, og siden paa hvilken Dag, som Gud
vil mig her af Verden kalde.« Saaledes be-
stemte Erik Ottesen Rosenkrans i sin Fundals
af 29. August 1495 for St. Anna Kapel ved Hel-
ligaandsklostret i København, efter at han alle-
rede 20 Aar i Forvejen havde stiftet en daglig
Messe ved denne Kirke8)

Paa Aarhus Altertavle ser man forneden til
venstre Stifteren, Biskop Jens Iversen Lange
(1449—1482), i fuldt Ornat. Hans Navnepatron,
den hl. Evangelist Johannes, anbefaler ham til
Guds Moders Varetægt. Biskoppen har selv
henvendt sig til hende, medens han folder sine
Hænder til andægtig Bøn.

Jens Iversen Lange, som havde besøgt Uni-
versitetet baade i Rostock og Erfurt, udmærkede
sig ved en stor Andagt til den allersaligste Jom-
fru, hvilket man ser af hans Alter- og Messe-
stiftelse for Domkirken i 1477. Hymnen »Ave
maris stella« stiftede han ikke blot for sin egen
Hovedkirke9), men ogsaa for Kirken i Ribe
1471 10). I Aarhus skulde den synges om Lør-
dagen, i Ribe hver Onsdag.

I Erik af Pommerns »Psalterlæsning« næv-
nes denne Hymne ligeledes flere Gange. »Efter
Ottesangen«, hedder det i Stiftelsen for Vadstena
1430 u), »skal de samles og synge »Ave maris

167

Stella« og andre Collecta for hans afgangne
Hustru, Forældre og efterkommende Konger og
Dronninger, levende og døde.«

Og i Stiftelsen for Kalmar læser vi12): »Sam-
meledes skulde de og synge efter Aftensang
»Ave maris stella.««

13. VOR FRUES DRØVELSE.

(Ubestemt Antifon eller Sekvents).

»Planctus anta nescia, planctu lassor anxia,«
med disse Ord begynder den rørende Klage-
sang, som Subprioren i St. Victor Klostret, God-
fred, har digtet1). Sangen blev oprindelig ikke
brugt som Sekvents; dog har forskellige Messe-
bøger optaget den som saadan, f. Eks. Missale
Lundense.

Det er dog langtfra den eneste Salme til
Ære for Jomfru Maria Drøvelse. Den poesirige
Middelalder har skabt en Mangfoldighed af disse
Klagesange.

»Stabat iuxta Christi crucem
Videns pati veram lucem
Mater regis omnium« o. s. v.

er saaledes en anden Sekvents, der findes lige
saa hyppigt, hvilket Missale Hafniense bevi-
ser. At »officium compassionis« ogsaa har fun-
det Plads i Breviarerne, følger af sig selv.

Af Breviarium Roschildense skal kun næv-
nes Antifonen:

168

»Jesu nate de virgine
' Sine virili semine,
Qui mortern crucis pateris
Suffossus piagis asperis
Amore matris anxiae« o. s. v.

og Hymnen: »Gloriosa dpmina,

Cum Judaeorum agmina

Videres Christum ducere,

Cor tuum coepit tremere« o. s. v.

I Breviarium Slesvicense findes følgende
skønne Antifoner og Hymner:

»Sion sancta gratulare« og »Adsunt probra
matris« eller »Muito lassati crimine« o. s. v.

Disse eller lignende Sekventser og Hymner
findes i alle Messebøger og Breviarer og blev
derfor sunget ved de mange stiftede Messer
til Ære for Vor Frues Drøvel se.

Paven tilstod 1521 en fuldkommen Aflad til
dem, der paa Mariæ Kyndelmisse besøger det
Alter for Jomfru Marias Lidelse (»compassio
beatae Mariae«), som Kong Kristjerns Raad,
Hans Mikkelsen, havde stiftet i St. PetriKirke
i Malmø, hvor der hver Dag skulde afholdes
»officium compassionis beatae Mariae.« Afladen
skulde ikke bortfalde i Anledning af Jubelaars-
eller Peterskirkens Aflad2).

En Messe var ogsaa stiftet3) til Ære for Ma-
rias 7 Smerter4) ved St. Nikolaj kirke i Køben-
havn, hvor Atzer Thygesen funderede to ugent-
lige Messer ved Hellig-Kors-Alteret. Den ene »af
Jesu Christi Pineise« skulde læses om Fredagen,
medens Messen »af Jomfru Marias drø-
welse« skulde holdes om Lørdagen. Ogsaa
Vor Frue Kirke havde et Alter »compas«

169

sionis«5), blandt hvis Vikarer nævnes Fran-
ciskaneren, Viebiskop Vincentius Kampe;
til Altret var der knyttet 3 Messer: om Søn-
dagen af den helligste Trefoldighed, om Lør-
dagen af Guds Moder, om Fredagen en Requienis-
messe. Ikke blot i Danmark, men ogsaa i Na-
bolandene æredes den smertefulde Jomfru;
kendt er »Mariae Dolorum Præbende« i
Bergen6). Den 13. Januar 1508 stiftede Jon
Jonsson og Hustru en daglig Messe i Guds-
berga; den skulde synges »om mårgonen klå-
ckan slår siw;« og en Lørdagsmesse af Ma-
rias Smerter med Kollekten af den hellige
Anna findes ogsaa7); »seidelis«, hedder det i
den interessante Stiftelse videre, »med it cle-
nodium som ær Jomfru Marie belaetae8) om X
lodiga marcker silffuer, hulket med tilborlig
heder och wordning9) siungande inbæras skal
med kalkin och sættias pa altarit saa længe the
sogne messor holles om sonnedagen oc om
16 ger da gen och thesliges om alla worfrudage
swa ofia ihe falla om aarit skole the forne
mæssor siwngas hogtidelige aff dagen oc hog-
tidenæ aehwad dag i wekan worffrvdagae falle
kunne oc efter maessom bæras . . . med word-
ning siungande ad sacrarium igen ........

item hwar 16 ger dag it melchisedech efter
worfrw rnesso och om aftonen eth salve re-
gina, med liws-blos-taker och all tillhorlig word-
ning til ewig tid.« ....

At Sange — Antifoner eller Sekventser —
til Ære for vor Frues Smerter bliver stiftet
uden for Messen, viser ogsaa Randers Klosier-
historie; thi der blev testamenteret Gods til

170

Helligaandsklostret, for at der efter Messen
skulde synges10) »aff Jomffru Marie be-
d r ø f f u e 1 s e g a u d e m e a og aue domina«1 x).
Desværre er Stedet saa uklart, at det vanskeligt
kan tydes.

Enten har det været »Stabat mater« eller en
anden af de fornævnte latinske Sekventser eller
Hymner, eller der kunde ogsaa være en svag
Mulighed for, at det har været en dansk Marie-
klage.

Som før vist, blev den ypperligste af disse
Sekventser, »Stabet mater« oversat paa Moders-
maalet. Men i alle Sprog finder vi ogsaa selv-
stændige Klagesange, som den allersaligste Jom-
fru skal have holdt under Korset. Wackernagel
kender 7 tyske, Bowoski 12) en polsk o. s. v. At
saadanne Klagesange ogsaa fandtes her i Lan-
det, viser Am. Magn 41818).

En af de allerældste Marieklager, der over-
hovedet eksisterer, fandtes i en Runebog i
Wallentuna Kirke i Upland. Den bestaar af 6
Blade og indeholder en Samtale mellem en be-
dende Kristen og Guds Moder og blev udgivet

af Peringskøld 14).

14. DE TE, VIRGO, NASCITURUM.

De te, virgo, nasciturum, mundi Salvato'rem patres su-
spiraverunU praedixerunt prophetae, figuraverunt figurae,
tandem ilte paranymphus coelestis Gabriel salutando nun~
tiavit, Spiritus sanctus obumbrando foecundavit. O quando
veniet ilte desideratus, o quando ex te nascetur tam diu ex-
spectatus. Veni, veni Domine, iam veni per viscera virginis
visitans nos oriens ex alto.

171

Vers.: Egredictur virga de radice Jesse.
Resp. : Et flos de radice ejus ascendet.
Collecta: Dens, qui de beatae Mariae virginis utero verbum etc.

[Breviarium Lnndense fol. CX: »Antiphona de
Domina nostra dicenda post eompletorium ; Bre-
viarium Nidrosiense fol. h. III. verso; Breviarium
Upsaliense (næstsidste Blad) begynder med denne
Antifon : »Isto modo fiant memoriae de Domina
post eompletorium per annum. Ab aduentu Do-
mini ad nativitatem exclusive in dominicis et in
festis sanctorum »De te virgo« et etiam ad pri-
mam »Om; Breviarium Nidrosiense har i sin
Rubrik : »In adventu Domini, donec ineipiatur
»O sapientia« in sabbatinis diebus et profestis festo-
rum celebratorum, quae tune occurrunt, ut pnta
in vigilia beati Andreae et profestis beati Nicolai
et Conceptionis Mariae: memoria de beata virgine
post eompletorium habeatur per annum »De te,
virgo, nasciturum«] .

Til denne Antifon, der findes baade i Brevi-
arium Lundeiise og Nidrosiense som Slutnings-
antifon, knytter der sig en Stiftelse af Dronning
Margrethe i Ringsted, hvorom Abbed Peter den
8. December 1411 bevidner1): »Og paa den
Aarstids Dag vil og skal fornævnte Abbed. Peter
og mine Efterkommere i den samme Stad, en
efter den anden, pleje Brødrene desbedre, og at
Brødrene genest efter Ædende paa den samme
Dag gaa i Kirke og synge dette Vor Frues Lov
for Vor Frues Alter: »De te, virgo, nasciturum,
mundi Salvatorem etc.« for fornævnte Vor Dron-
nings Sjæl.«

172
15. AVE BEATISSIMA CIVITAS.

Ave beatissima civitas, divinitatis aeterno felix gaudio,
habitaculum iustitiae, caritatis litium, mater nobilis, obsecra
plasmatorem, quatenus redemptos sanguine tueatur, ut vi-
ventes Christum hymnisemus ; azyma antiquum expurgat
ipsius oraculo vitae mediatrix, reparatrix, illuminatrix, ad-
jutrix, venu juva reos, genitrix Omnipotentis.

Vers.: Benedictum sit nomen Domini Jesu Christi Dei,
et nomen gloriosissimae virginis matris Mariae et nunc et
ultra. Amen.

Collecta: Omnipotens sempiterne Deus, qui beatae et
gloriosae virginis et matris Mariae o. s. v.

[Breviarium Aarhusiense, f. K.; Breviarium
Lundense f. CX.: »Antiphona de nostra
Domina in sabbatis diebus dicenda post
completorium«] .

Denne Antifon staar i Breviarium Lundense
under Overskriften: »Antifona de nostra do-
mina in sabbatis diebus dicenda post comple-
torium.«

Ærkebiskop Magnus funderede den d. 4.
April 1386 for Lunde Domkirke. Naar Kom-
pletoriet var endt, skulde Gejstligheden i Pro-
cession »cum ceroferariis et thuriferario« for-
lade Presbyteriet og gaa ned til Mariebilledet,
hvor »praemissa thurificatione«, »Ave beatissima
civitas« eller ogsaa »Regina coeli« skulde
synges l).

Ogsaa Ivar Munk havde i St. Birgittas Ka-
pel i Ribe Domkirke, hvor Jens Iversen Lange
havde stiflet sine Antifoner, den 5. Maj 1514
gjort en lignende Fundats med den Bestemmelse,
at der hver Onsdag, efter at Aarhusbispens An-
tifon var sunget, skulde synges »Ave sanclissima«,
hvormed der kun kan være tænkt paa denne

173

Antifon2). Deraf kan man med temmelig stor
Sikkerhed drage den Slutning, at »Ave bea-
tissima civitas« ogsaa har haft sin Plads i Bre-
viaret for Ribe som Slutningsantifon, skønt vi
ikke kender Stiftets Ritualbøger8).

16. ORA PRO POPULO.

Sancta Maria, succurre miseris, juva pusillanimcs, re-
fove flebiles, ora pro populo, interveni pro clero, intercede
pro devoto femineo sexu; (sentiant omnes tuum juvamen,
quicumque celebrant tuam sanctam commemorationem).

[Brev. Slesv. fol. 388 (nyt)y Q HI (gam-
melt). Brev. Aarhusiense f. KJ.

O Maria, bed for den hellige Kirkens Stat og al Ver-
dens Stat, Baade Mænd og Kvinder; (og lad dem alle for-
nemme din Hjælp, som dig ære og højtideligen love).
(Kristjern Pedersens Tidebog: Versikel efter tredje Lektie).

De gamle Breviarer kender kun denne Anti-
fon i den kortere Form.

Den nævnes — foruden i Kong Eriks Psal-
terlæsning — i to Fundatser. Den 9. April 1407
bevidnede Biskop Bo af Aarhus, at Dronning
Margrethe havde stiftet den i Aarhus, hvor den
skulde synges efter »Salve regina«1); og Biskop
Jens Iversen Lange skænkede 1471 noget Gods
til Kirken i Ribe, at der hver Onsdag efter Ves-
per skulde synges »Ave maris stella« og »Ora
pro populo« 2).

174
17. FELIX NAMQUE.

Felix namque es, sacra Virgo Maria, et omni laude
dignissima, quia ex te ortus est sol iastitiae, Christus
Deus noster.

[GL kgl. S. 1614 in Svo.; Officium beatae
Maria Virginis i forskellige Breviarer].

Salig est du, Jomfru Maria, og værdig at loves af alle
Engle og Mennesker, thi at Retvishedens Sol, Jesus Christus,
Vor Herre er født af dig [Kristjern Pedersens Tidebog: Re~
sponsoriei efter tredje Lektie].

I Ribe stiftede Jens Iversen Lange 1471
>Ave maris stella« med Antifonen »Ora pro
populo«, der hver Onsdag skulde synges efter
Vesperen.

Samme Aar, den 10. Januar 1471, stif-
tede Thomas Lange Antifonen »Felix namque«,
der til Ære for Guds Moder og den hl. Anna
skulde synges hver Tirsdag i Domkirken,
mens en Procession skulde holdes i Kirken1).
Den 8. April 1482 forpligtede Kapitlet sig til
samvittighedsfuldt at holde denne Procession2).

18. AVE STELLA MATUTINA.

Ave stella matutina, Clipeum pone salutis

Peccatorum medicinay Tuae titulum virtutis.

Mundi princeps et regina, O sponsa dei electa,

Sola virgo digna dici. Esto nobis via recta

Contra tela inimici Ad aeterna gaudia. Amen.

[Breviarium Upsaliense: pro feria V.; Bre-
viarium Nidrosiense fol. h. HH. recto: pro
feria V.].

175

Denne Aniifon, der ofte tjente som »Tropus«
til »Benedicamus«, var ligeledes yndet og brugt
uden for Landets Grænser; det ses af »Analecia
hymnica medii ae vi«1) eller hos Mone2).

Ogsaa i Ærkebiskop Birgers Stiftelse har
den sin Plads som »Tropus« til »Benedicamus«:
»Og hver Dag, naar »Benedicamus« og »Deo
gratias« siunget er efter fornævnte Jomfru Ma-
ries Ottesang i fornævnte Crafft, da skal straks
synges »Ave stella matutina« cum Collecta.«

19. ALMA REDEMPTORIS MATER

Alma redemptoris mater, quae pervia coeli
Porta manes et stella maris succurre cadenti,
Surgere qui curat populo, tu quae genuisti,
Natura mirante tuum sanctum Genitorem,
Virgo prius ae posterius Gabrielis ab ore
Sumens illud Ave, peccatorum miserere.

[Breviarium Windeehimense fol. LX. verso;
Breviarium Upsaliense (næstsidste Blad);
Breviarium Nidrosiense fol. h. HIL; Bre-
viarium Slesvicense fol. 388 (nyt), Q III
(gammelt); Daniel »Thesaur. hymnolM
IL 318].

Breviarium Upsaliense foreskrev denne Anti-
fon for Søndagen, Breviarium Slesvicense for
Torsdagen, Breviarium Nidrosiense »pro sum-
mis festivitatibus«, Breviarium Windichemense
siger i den Antifonen vedrørende Rubrik: »In
majoribus duplicibus festis et supra per an-
num.«

»Statuta synodalia et provincialia reverendi
in Christo patris domini Egerdi« 1497 meddeler,

176

at Åntifonen »Alma redemptoris mater« skulde
synges før Messen, og at dertil var knyttet en
Aflad paa 40 Dage1). I Ærkebiskop Birgers
Stiftelse finder vi den samme Forordning: »Og
hver Dag, førend Messen begyndes, skal synges
»Alma redemptoris mater«.«

20. MUNDI DOMINA, COELI REGINA.

Mundi domina, coeli regina,

Virgo et mater Christi, Maria,

Audi clamantes, juva te rogantes,

Et pro quibus tuus filius fudit sanguinem,

Tu pro illis funde incessanter

Thymiamata precum.

[Breviarium Slesvicense fol. Q HL; Breviarium
Nidrosiense f. h. HIL; Breviarium Upsaliense].

Om denne sidste Antifon hedder det i Sta-
tutterne for Rosenkransbroderskabet i Slesvig1):
»Alle jar deseulven dages vorgescreven, wenn
de vigilie gesungen is, scholen thosammen ka-
men des avends thovoren in eyn huss, dat den
vorstendern deser broderschopp allerbequehmest

dunket to wesen Vnd wenner se alle

versamlet syn, so schall men mit brennenden
waslichtern singen van vnser leven vrouwen,
de prester mit etlichen scholern vppe latin:
Mundi domina. (i .... »Mundi domina,
coeli regina« var en meget hyppig brugt Slut-
ningsantifon, som Breviarium Slesvicense
foreskrev for Mandagen2), Nidrosiense3) og
Upsaliense4) for Fredagen.

177
21. SLUTNING.

Saaledes lød Sangene til Ære for Vor Frue.
I de danske Breviarer findes kun tre Slutnings-
antifoner, for hvilke der ikke kan paavises nogen
Stiftelse. Det er den kendte Antifon fra Roskilde
Breviaret »Beata viscera Mariae virginis«
og de to slesvigske Antifoner »O lu cis lumi-
num« og »Speciosa facta«.

De latinske Sange har ogsaa haft Indflydelse
paa den danske Digtning og fremfor alt
skabt de herlige Julesange, der blev sunget
»i Kirker, for Døre og i Huse«. Det er Fran-
ciskanerne, vi kan takke for deres Tilblivelse;
thi overalt i deres Kirker blev der sunget paa
Modersmaalet i Juletiden1), og snart fandt saa-
danne Sange Indgang i den hele Verden2).

De latinske Sange har ogsaa inspireret til
selvstændig Digtning. Det kan vi maaske
bedst spore i Peder Ræffs Litanisang eller »Leis«.

Der gaves i alle Lande en hel Mængde saa-
danne Sange, der endte med »Kyrie eleison«. Den
bedst kendte af disse danske »Leissånge« var den
gamle Paaskeantifon »Resurrexit Christus«:

Christ stod op af Døde
og frelste al Verden af Nøde,
thi maa vi alle glade være
og synge Christi Lov med Hæder og Ære,
Kyrieleis.

Peder Ræff Litle har hentet Motivet til sin
Sang fra Litaniet og fra Paaskehymnen »Rex
sanctorum angelorum totum mundum adjuva«,
der kendes af Ritualbøgerne fra Slesvig8), Ling-
kopping4) og Åbo5):

Vor Frues Sange. 12

178

Ora primum tu pro nobis
virgo mater germinis
et ministri patris summi,
ordines angelici.

Supplicate Christo regi
coetus apostoloci
suplicetque per magnorum
sanguis fusus martyrum.

Implorate confessores
consoneque virgines,
quo donetur nobis magnae
tempus indulgentiae.

Omnes sancti atque iusti
nos precamur cernui,
ut purgetur omne crimen
vestro sub oramine o. s. v.

Ved Hjælp af disse Motiver har Peder Ræff
digtet sin herlige Litanisang:

Gud Fader og Søn, den Helligaand,

han signe os med sin højre Haand,

og løse os ud af Djævelens Band,

baade læg og lærd i dette Land,

Kvind og Mand,

de dig vel and*),

Maria, Moder og Jomfru klare,

hjælp os at komme til Himmerigs Skare.

Da synge vi Alleluja, Alleluja synge vi alle,

den mægtigste Gud ville vi paakalde,

han lader os ej saa svarlig falde,

at vi smage Pinens beske Galle,

Kyrieleis, Christeleis,

den Helligaand hjælp os i al vor Rejs.

) som dig vel under, som dig elsker.

179

Jesu Christe, Gud Faders Søn,

du lod dig dertil møde,

thi du vast Menneskens bedste Ven,

for hannem paa Korset døde:

i Faders Haand,

befol du din Aand,

Maria, som stod dig nær,

hun gør os det i Hjertet kær.

Da synge vi Alleluja, Alleluja vi synge maa,

at vi kunde dertil Naaden faa,

styre os efter Guds Vilje saa,

at vi maa Æren i Himmerig naa.

Kyrieleis, Christeleis,

den Helligaand hjælp os i al vor Rejs.

I hellige Engle i højeste Chor,

vi beder eder og fuld gerne,

som med Gud i Himmerig bor,

I os beskærme og værne

fra Last og Skam,

den lede Gram;

Maria bede vi tilmed,

af din Søn forhverve os det,

at synge Alleluja, Alleluja af Hjertens

Grund,
at blive til Sjælen baade salig og sund,
saa tjene vi Gud i al vor Tid,
at han bliver os baade mild og blid,
Kyrieleis, Christeleis,
den Helligaand hjælp os i al vor Rejs.

Sancte Johannes Baptistae
med Patriarcher og Profete,
Christi Fødsel med Lyste
I længe bespaaede og ledte;

12*

180

du glædedes ved

i Moders Kvid*),

at Jesus var inden Maria,

os bør de n nem bue og neje,

der vi synge Alleluja, Alleluja, den lystelige

Sang
at forhverve Retvisheds Gang,
Guds Budord ret at høre,
dem fuldkomme og gøre.
Kyrieleis, Christeleis,
den Helligaand hjælp os i al vor Rejs!

Apostel og Evangelist,

Discipel med Guds Tjener,

uskyldige Børn, som ere med Christ,

og alle Guds særdeles Venner,

I bede for os!

Den rene Ros'

Maria, hun os bevare,

at vi ej komme i Djævlens Snare.

Da synge vi Alleluja, Alleluja med Hjertens Glæde,

at vende fra os vor Herres Vrede,

naar vi komme for den strenge Dom,

i Himmerigs Rige at fange Rom.

Kyrieleis, Christeleis,

den Helligaand hjælp os i al vor Rejs!

Martyres, for eders Pine og Død
I lader eder dertil sømme,
frelse os ud af al vor Nød,
i Ære og Tugt os gemme!
Mod Djævelens Kraft
I fly os Magt.

Maria, for den Angest du fik,
det s a ar fulde Sværd igennem dig
gik,

*) Liv.

181

lad os synge Alleluja, Alleluja med

Ynkelighed,
dertil saa Fornumstighed,
lyde Guds Revsel med Taalmod,
vel forvinde det os er imod.
Kyrieleis, Christeleis,
den Helligaand hjælp os i al vor Rejs!

Bisper, Præster, Confessores

og Munke og Eremitae,

som Guds Venskab efterfare,

som kaldes Anachoretae,

al ond Vilje

I fra os skilje.

Maria lad os den Lykke ske,

vorde kvitte baade for Angest og Ve;

da synge vi Alleluja, Alleluja den Sang s&i væn,

at leve foruden Skænsels Men,

saa styre vore Ord og Sinde,

at vi Guds Venskab finde.

Kyrieleis, Christeleis,

den Helligaand hjælp os i al vor Rejs!

Jomfruer, Møer og Vidue,

I hellig, værdig Skare

at vi Guds blide Andled maa se,

I os dertil bevare,

vær os til Vilje,

det gør os ilde;

hjælp Maria, rene Mø,

lad os ej i Synden dø,

da synge vi Alleluja, Alleluja med Hjertens

Fryd,
et godt ret Levned med andre Dyd;
Uskikkelighed maa vendes os fraa,
som Sjæl og Liv ligger Magt oppaa.

182

Kyrieleis, Christeleis,

den Helligaand hjælp os i al vor Rejs l

Alle Hellige i Himmerig kalder vi paa,

de lade os ej forvorde,

at vi ej i Synden forgaa,

der Kroppen stunder til Jorde.

Mod vor Fjende

de lade os vinde;

hjælp, Maria Moder, da snart,

Med dem i Himmerig at fange Part!

Da synge vi Alleluja, Alleluja med gudelig Bøn*

med dem i Himmerig at fange der Løn,

som han jættede sine Venner,

der hannem med Troskab tjener.

Kyrieleis, Christeleis,

den Helligaand hjælp os i al vor Rejs!

I selge*) Sjæle i Skæresild**),

som pines for eders Brøde,

Jesus Christus blive eder mild,

for eder paa Korset døde;

hans hellige fem Saar

han teede sin Fader,

Maria hun teede sine Spener,

at frelse af Pine al vore Venner.

Da synge vi Alleluja, Alleluja den Sang saa

bold,
at de maa løses af Djævelens Vold,
komme der de faa Hvile og Ro,
siden med Gud i Himmerig bo.
Kyrieleis, Christeleis,
den Helligaand hjælp os i al vor Rejs.

Syndige Menniske i Verden leve,
som øves i Syndens Vaade;

*) usle, fattige. **) Skærsild.

183

Gud han vil eder Venskab give

og alle eders Synder forlade.

Med Magt og Mue

I Synden rue,

at I maatte høre den glædelige Røst,

som Røveren paa Korset gav til Trøst.

Da synge vi Alleluja, Alleluja til Jesum vor Broder,

dertil hjælp Maria Moder,

dem ville vi paakalde,

de lade os ej i Mistrøst falde.

Kyrieleis, Christeleis,

den Helligaand hjælp os i al vor Rejs!

Denne Vise I have nu hørt,

den skulle I kærlige lære,

de hende have gjort og fremført,

Gud lade dem leve med Ære,

med Sind og Skel

regere sig vel.

Maria ville vi tilseje*),

hun gør os fri vor Herres Veje,

da synge vi Alleluja, Alleluja med yndehg

ville vi synge baade først og sidst,

til vi faa Ærens Krone

i højeste Himmerigs Trone.

Kyrieleis, Christeleis,

den Helligaand hjælp os i al vor Rejs!

»Reformatorerne« førte en haard Kamp imod
disse Viser og Sange. Peder Plade formaner

FOl»Dérnæst æde I og drikke med hverandre
og sidde tilsammen og taler god Snak om Gud

*) tilsige.

184

og det, som godt er, om Ægteskabshandel, giver
hverandre eders Børn og Døtre til Ægte, lærer
og underviser hverandre, de gamle de unge, at
pløje, saa, høste, at sætte Bo, med andre nyttige
Snak og Tale, for hvis alt saadant Samkvem er
skikket. Ja, somme give ogsaa tilkende, at de
er gladhjertige, og synge eller kvæde en dejlig
Vise, giver en Vise for i Dansen, drikke hver-
andre til med et Ærende (= Vers) af en Vise,
som vi maa, dersom vi ellers kunne fare vel
dermed. Djævelen skikker os saa mange onde
Stunder dertil. Vi maa vel stjæle os en glad
Stund til og drikke en Skaal 01 med hverandre,
endogsaa over vor Tørst, om vi ellers ikke
slemme og demme eller fortale hverandre eller
bruge nogen anden Ugudelighed med løsagtige
Noder, Boleviser eller ugudelig Gildminde og
Helgens Paakald og anden Ubelejlighed, som
Djævelen kommer af Sted mange Steder; som
Tidende gaar om en Udø, hvor de skulle sunget
i deres Gilde:

Hjælp os nu det hellige Kors
og saa den blakkede Hors
og den Aaleglib,
som Gilden gjorde rig,
Kyrieleis!

hvoraf vi kunne tage og føle paa, hvad Blindhed
og Vildfarelse vi have været udi under Paven og
Munke7).

I maa ingen anden Gildminde synge udi eders
Gildehuse, end som I synge udi eders Sognekirke;
ikke maa I heller bruge Lys om Dagen derinde
for dem, som afdøde ere, efterdi at de er ikke
udi nogen løgnagtig Skærsilds Pine, men enten
udi det evige Pine eller udi det evige Glæde,

185

hvilke de have tiltjent med deres Tro og Vantro.
Findes det, at I bruger noget saadant udi eders
Gildehus, da skulle I faa vor naadigste Herres
Brev, at eders Gilde skal ødelægges; det er jo
bedre, at en Djævelens Gilde er aflagt, end Gud
og Mennesken skal deraf længer fortørnes og
forarges!«

Om disse Gildeminder skriver Jon Porkelsson :
»Om Digtningen paa Island i det 15. og 16. Aar-
hundrede« S. 113: »I katolsk Tid har det været
Skik ved Bryllupper og sandsynligvis andre Gil-
der at drikke forskellige Helgeners Skaal, (minni)
ledsaget af et Sangvers. Vi er saa heldige endnu
at have et Vers, der blev afsunget eller fremsagt
til St. Cæcilias Skaal. Endnu i det 17. Aarhun-
drede synes denne Skik at have vedvaret; i det
mindste plejede man, som det synes, endnu at
drikke Vor Frues Skaal:

einn me5 65rum syngur,
Andra rimur og stef ha
|)å Mariu minni få.

Vi finder ogsaa i den lille Bog om Bryllups-
skikke, som beror ved den arnamagnæiske Sam-
ling 438, 12mo, Vers anførte, som skulle synges
eller fremsiges, naar Vor Frues Skaal blev ud-
bragt, saaledes følgende:

Fru Maria fegri en sol,
fruktuS heilogum anda,
græSarinn, som hun gat fyrir jol,
gafst fyrir oss i vanda.«

Endnu værre gik det med de latinske Sange.
Peder Plade skriver derom8): »Derfor maa eders
Sognedegn intet Latine synge her paa Landsbyen
uden paa Paaske-, Pinse- og Juledag. . . . Han

186

maa ingen danske Sange synge med Latins Noder
eller Kornoder.«

Lignende Forordninger gaves ogsaa for Island.
F. Eks. hedder det i Forordningen om Husbesø-
gelser paa Island9) af 27. Maj 1746, § 18: »Præ-
sten skal paa det Alvorligste formane Husfolkene
at vogte sig for unyttige Historier og urimelige
Fabler og Digt, som i Landet have været bruge-
lige, og ingenlunde tilstede, at de blive læste eller
sungne«. Og i »Anordning om Hustugt paa Is-
land10) af 3. Juni 1746 læser vi: »Hvorimod de
alvorligen er at paaminde, under Straf, at vogte
sig for usømmelig Snak og Skemt, Sværgen og
Banden, forfængelige Historier eller saakaldte
Søger og letfærdige Digte og Rim, som ikke
sømmer en Kristen, og hvormed den Helligaand
bedrøves, at fremføre«.

Hvor vanskeligt det var at udrydde de ka-
tolske Sange, viser Biskop Brynijolfur Sveins-
son (t 1675), da han skrev et Psalterium Ma-
rianum til eget Brug og forfattede 8 latinske,
helt igennem katolske Sange til Ære for Vor
Frue11).

Heller ikke i Danmark forstummede Vor
Frues Lov helt, idet i det mindste nogle Viser
har overlevet Reformationen og gennem mundt-
lig Tradition blev forplantet fra Slægt til Slægt
og sunget for Døre og i Huse ligesom i gamle
Dage.

187
EPILOG.

O mater Creatoris
regina martyrum,
o mater Salvatoris,
speculum virginum,
o virgo gloriosa,
audi sanctissima!
mystica coeli rosa
exaudi piissima!

Maria, te rogamus,
audi, exaudi nos!
Maria, te laudamus!
dixisti: luvo vos!
Refugium peccatornm,
o mater, demens, pia,
auxilium Christian orum,
ora pro nobis Maria!

Regina immaculata,
benigna esto nobis!
a Christo tam amata,
fac serviam semper vobis!
O virgo intemerata,
laudamus te Maria!
Ave rosa beata!
Ave regina Maria!

Vor Skabers Mor, du kære,
Martyrers Herskerinde,
Vor Frelsers Mor med Ære,
du Spejl for hver en Kvinde,
ærværdige og fromme;
o hør os, herligste Mø!

188

Du Himlens Rosenblomme,
bønhør os, kærligste Mø!

Maria, dig vil vi kalde,
hør og bønhør vor Røst!
Dig vil vi prise alle,
du har os lovet Trøst.
Du, som hver Synder bjærger,
du Fromheds rene Kilde,
du, som de Kristne værger,
bed for os, Maria milde i

O Dronning, rene, skære,
du naadig mod os dig vise!
Du Christi Moder kære,
lad mig dig altid prise.
Du Jomfru med al Ære,
vi lover dig, Maria!
Dig, Rose, Ære være,
Hil dig, Dronning Maria12)!

NOTER OG HENVISNINGER.

I. Del. Danske Sange.

1. Indledning.

1) Arn. Magn. 790 in 4to (Afskrift: Ny kgl. Saml. 134 c
in 4to).

2) Svend Grundtvig »Danmarks gamle Folkeviser« II 560.

3) 1. c. II. 593. 4) 1. c. II. 295. 5) 1. c. II. 570.

6) læs: »Compassio Philomenae ad passionem Domini Jesu
Christi«. — Ny kgl. Saml. 134 in 4to, der foruden den
her nævnte Sang ogsaa indeholder »Salutatio ad sacra
Christi membra«. At Bogen er skrevet her i Landet,
ser man af det dansk skrevne Raad »contra podagram«
foran i Bogen.

7) Carl S. Petersen »Illustreret dansk Litteraturhistorie« I,
109.

8) »Dansk Psalmedigtning« II. Side II.

2. Peder Ræff Litle.

1) J6n f^orkelsson »Om Digtningen paa Island i det 15.
og 16. Aarhundrede« S. 57.

2) 1. c. 237. 3) 1. c. 249.

4) Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie« 1871
S. 228.

5) Jon I^orkelsson 1. c. 185.

6) Carl S. Petersen »Illustreret dansk Literaturhistorie«
I, 109r

Peder Ræffs Litanisang Kyrieleis, Christeleis, den Hel-
ligaand hjælp os i al vor Rejs; jævnfør det sidste
Kapitel, S. 184 ff.

En anden af hans Marieviser lyder:

Myth hierthæ thz brenner saa heth som boll,
then werdighæ guth berothæ worth moll,
thz munnæ ganzæ sorligæ fictæ,
hwor thz skall konst oc nathen faa,
ther lathæ ick gernæ all wyn vppaa,
en vysæ aff all venestæ ath dictæ.

192

All edhlestæ bioster paa hemmelsens gren,
oc frucsomb korn foruthen all men,
myth hierthæ lister thegh ath lowae,,
thy alnestæ som ere eller væreth hauer tilL
thz vyll iek syæ oc bewisæ mz skell,
them bør thegh neyæ oc bøwæ.

Rakell hun mundhæ saa sorliga klykkæ,
for hennæ mz thegh mathæ ske then likkæ,
thz hun kunnæ hussswaleth worthæ,
all hennes affkom thz glether sekk,
priser oc louer oc hethrer thegh,
ath thu thz noghen tydh spurdhæ.

Johannes oc gamlæ symeon,

the vare fulglathæ then sammæ stundh,

ther thee till tegh mundhæ spøræ,

Johannes gleds ienghæ før en han vort fødh,

oc symeon i alderdom mødh,

ther thu then gledhen førdhæ.

Apostoli, martires, confessores,

virgines, vidue oc doctores,

mz all hymmærighess iherarchia,

thee glethæ thz blomster vppaa sin gren,

hwes fructh ther løstæ all verden an° men,

hennes naffn kallæ wy maria!

Guth father almecticstæ ynnen syth woll,

guth søn mz then helliganz trennæ foll,

gyuæ allæ worss moll goth endhæ.

hvo thennæ wysæ hauer giordh,

han hether per reff lyllæ, so hauer ick spurd,

han vell syth naffn ey wendhæ.

3. Majvisen.

1 ) Rosenberg » Peder Palladius's Visitatsbog« (Folkeudgave)
S. 86.

2) 1. c. 84.

*3) »En Ræffue Bog fordansket af Herman Weigere« (Kø-
benhavn 1555).

4) Metzler »Die Marien-Maiandacht in ihrer historischen
Entwicklung und Ausbreitung«, Der Katholik I, 1909.

5) Metzler 1. c. 117: »Arborum præterea loco, excitati
imitatione sancti illius Apostoli Philippi, qui pro Dei

193

gloria cruci affixus est, sacrosanctam arborem crucis,
in qua auctor humanae redemptionis pependit Christus
Dominus, tanto religiosius locis conspicuis publice eri-
gant, quanto inutilius olim profanas eas arbores fron-
descentes erexerint.«

6) Metzler 1. c. 117.

7) Rosenberg »Nordboernes Aandsliv« Il 584; Vilhelm
Malling »Fra Holberg til Chr. Richardt« 1 S. XXI.

8) Sv. Grundtvig »Danmarks gamle Folkeviser II, 525;
III 887.

4. Julesange.

1) I 79—83 (C. 1. Brandts Udgave).

2) »Fra Holberg til Chr. Richardt« I S. XXV. Versenes
Antal varierer baade i den latinske Originaltekst og i
forskellige Oversættelser.

Mone (1 47) meddeler Teksten fra et Haandskrift
fra det 15. Aarhundrede, som har følgende Vers;

1. Dies est laetitiae.

2. Mater haec est filia.

3. Orto Dei filio.

4. Angelus pastoribus.

5. Ut vitrum non laeditur.

6. In obscuro nascitur.

7. Orbis dum describitur. . ,

8. Christum natum dominum.

9. Christus qui nos etc.

Versenes Rækkefølge er meget forskellig.
Leisentrit (1567): 1, 3, 2, 6, 4, 5, 7, 8, 9.
Munchener Psalmebog (1586) og Mainz er

Cantuale (1605): 1, 7, 3, 2, 4, 6, 5, 9.
Munchener Codex (1435): 1, 2, 4.
Kloster Neuburger Haandskrift (16. Aarh.):

1, 2. 3, 4.
Koler'ske Haandskrift (1601): 1, 2, 4, 3.
Vehes tyske Psalmebog (1537): 1, 2, 4, 3, 5.
Witzel (»Psaltes eccl.« 1550): 1. 2, 4, 3.
I den protestantiske Er furter Psalme-
bog (1531): 1, 2, 4. 3.
Af Sekventsen opstod allerede før Reformatio-
nen en egen Sang »Ein Kindlein so lobelien«. Luther
og hans samtidige omtaler kun »Ein Kindlein so lSbe-
lich« og aldrig »Der Tag, der ist so freudenreich«.
Melodien var meget kendt. Den findes f. Eks.

Vor Frues Sange. 13

194

i et Haandskrift fra Hohenfurt (1410). (Dreves
»Cantiones Bohemieae« Leipzig 1886, Anhang No. XIII.)

I et Wischehrader Haandskrift fra det 15.
Aarh. Midte bruges den samme Melodi til »Evan-
gelizo gaudium«. (Kirchenmusikalisches Jahrbuch 1888
S. 30.)

Tyske Oversættelser fra det 14. Aarhundrede findes
ogsaa hos Wackernagel »Deutsches Kirchenlied<( I, 206;
polske hos Bobowski »Afhandlinger udgivne af Kra-
kauer Vidensk. Akademi filol. Klasse 1893, 2. Serie,

4. Bind S. 139. Sekventsens forskellige Melodier
findes hos Båumker I No. 43 S. 286 ffl.

3) »Fra Holberg til Chr. Richardt« I p. XXIV.

4) 1. c. I p. XXIV.

5) »Puer natus in Betlehem« (8 Vers) fra et Pr ag er
Haandskrift (1320) meddeles af Dreves i »Cantiones
Bohemicæ« 1886 No. 178 (Melodien findes Anhang
No. XVI. og XVII,).

Melodierne findes hoa Båumker I 312.
Sangen blev ogsaa sunget paa følgende Maade
(Brandt og Helveg »Dansk Psalmedigtning« I No. 156

5. 121):

Et Barn er født i Betlehem,

i Betlehem,
thi glæder sig Jerusalem,

Halleluja.

Han lagdes i et Krybberum,

et Krybberum,

uden Ende er hans Herredom,
Halleluja!

En Okse og Asen der hos stod,

der hos stod,
oc saa der denne Herre og Gud,

Halleluja.

De Konger af Saba komme der,
komme der,

ol'rede Guld, Røgelse og Mirrh,
Halleluja!

Han fødtes af en Jomfru skær,

en Jomfru skær,
Foruden Mund hans Fødsel er,
Halleluja.

195

Vort Kød og Blod han paa sig tog
han paa sig tog,

uskadt af Djævelen blev han dog,
Halleluja!

I Kød og Blod er han os lig,

er han os lig,
I Synden er han os ulig,

Halleluja!

Dermed gør han os alle sig lig,
os alle sig lig,

og førte os saa ti i Himmerig,
Halleluja!

For denne samme naadelig Tid,

naadelig Tid,
ske Herren Lov i Evighed,

Halleluja.

Lov, Pris og Ære i Evighed,
i Evighed,

ske den hellige Trefoldighed,
Halleluja!

Brandt regner ogsaa Sangen om de hellige tre
Konger til den forprotestantiske Tid og siger: »Vi
kunne vel ikke føre noget Bevis for, men tro næppe,
at nogen, der kender lidt nøjere til vore Psalmer, vil
tvivle derom (»Dansk Psalmedigtning« II, Side IV).
Sangen er følgende:

De hellige tre Konger saa lystig og glad,
de rejste og drog til Betlehems Stad,
den Rejse paatog de sig vel lang,
at finde Jesum i Krybhen trang.

Den Stjerne dem viste til Jødeland,
og til al Verdsens Frelsermand,
de funde den Herre dejlig og bold
for Okse og Asen udi en Stold.

De fulde der ned paa deres Knæ,
da de fik der det Barn at se,
som Hedningens Lys da blevet var,
og dennem til Troen kaldet har.

13*

196

Røgelse, Myrrhe med røden Guld
de ofred den Herre saa frydefuld,
at han dem af sin Gunst og Naade
vilde frelse fra Helvedes Nød og Vaade.

Saa droge de hjem til deres Land,
og priste Gud deres Skabermand;
det bør os Kristne at gøre,
hans Ord adlyde, agte og høre.

Lader os og falde den Herre til Fod,
og ofre et angerfuldt Hjerte og Mod,
det Offer det vil han ej forsmaa,
det maa du visselig lide paa.

Saa kom derfor med Kongerne frem,
din Jesus i Troen du ej forglem.
Han er din Jesus og Saligheds Trøst,
hans Sødhed gem i Hjerte og Bryst.

Han er den Jakobs Stjerne klar,
en Kvist af Israel aabenbar,
en Kilde, som springer af Naade stor,
en Herre over al Englekor.

Han er det Saligheds klare Lys,
der lyser op vore Hjerters Hus,
saa skulle vi alle paa Jorden her
ham elske for alle og have kær.

Vi maa takke, store og smaa.
at han os vilde elske saa,
og sende sin Søn af Himmerig
herned til os paa Jorderig.

Det var jo største Ydmyghed,
Guds Søn til alles Salighed
blev født for os paa Jorden her
og vilde saa vor Tjener vær'.

Thi bør os stedse at være glad,
med Fryde Sang i allen Stad,
til vi hos Gud og synge maa:
»Hellig, Hellig, Halleluja.«

197

6) »Fra Holberg til Ghr. Richardt« I pag. XXII.

7) Brandt og Helveg: »Den danske Psalmedigtning« I
220. Det 4. (3.) Vers lød oprindelig anderledes:
»Mater et filia o. s. v.«

Et (nedertysk) Brudstykke findes i Thott No.
130 in 8vo folio 44 (et Haandskrift fra 1370). I
det samme Haandskrift findes fol, 240 en anden
gammel (nedertysk) Sang:

Crist is vpstanden

van der martyr alle.

Des scholle wi alle vro sin.

Thott No. 32 in 8vo (fra 1423) meddeler os
igen en anden nedertysk Psalme.

Om Melodien og Teksten til »In dulciju-
bilo« jævnfør Båumker I No. 50 S. 308.

8) Fra Holberg til Richardt I, XXVI.

9) Brandt og Helveg »Den danske Psalmedigtning« I 306;
Daniel »Thesaurus hymnol.« I 215; Nehring »Alt-
polnische Sprachdenkmåler« 182 (Den polske Over-
sættelse stammer fra 1400 — 1440).

Båumker I I, No. 194 S. 441: »Dein Konig Israel
kommt daher.«

Båumker I 192, 193 S. 438 ffl : »Gloria, laus et
honor«.

Ogsaa fra Hans Tausen stammer en Bearbejdelse
af Hymnen (Brandt .og Helveg »Den danske Psalme-
digtning« I S. 33 No, 38):

O Ghriste Konning med Guddoms Kraft,
som efter Guds gamle Pagt
hid til os vilde komme!

Vi love dig alle af Hu og Agt,

at du vilde bruge din Magt

os alle til evig Gavn og Fromme.

Velkommen benedidet Davids Søn,
som frelst haver os fra Helvedes Vaade
og haver opbygt hans Tempel skøn,
beprydet med guddommelig Naade.

Velkommen Herren indridende

paa Asen Fole, ung vild og utam,

du drager til dig Folk vilde og blinde,

flyer Guds Naade baade Kvinde og Mand.

198

Vi synge dig Herre i Højeste
Pris og Lov, Tak, Hæder og Ære.
Dyd, Fromhed, Sejr og Velsignelse
og det skal vore Palmer være.

Vi love dig alle af Hu og Agt,

at du vilde bruge din Magt

os alle til evig Gavn og Fromme.

»Liber Agendarum ecclesiae et diocesis Sleszwicen-
sis« (udgivet af F reisen, p. 101) gør os bekendt med
Palmevielsen og Processionens Ceremonier.

pag. 111 (In statione coram cruce velata serico
praeter faciem): dun audisset populus, quia Jesus
venit Hierosolymam, acceperunt ramos palmarum et
exierunt ei obviam et clamabant pueri dicentes (Unus
scolarium monstrando solo indice) : Hic est, qui ven-
turus est in salutem populi. (Alter scolarium mon-
strando tribus digitis: pollice, indice et medio): Hic
est sålus nostra et redemptio Israel. (Tertius tota
manu erecta pollice); Quantus est iste, eni throni et
dominationes occurrunt. (Chorus): Noli timere filia
Sion, ecce rex tuus venit tibi sedens super puilum
asinae sicut scriptum est. Salve rex fabricator mundi
qui venisti redimere nos.

Hymnus:

Gloria laus et honor tibi sit, rex Christe redemptor,
Cui puerile decus prompsit Hosanna pium.

Israel es tu rex Davidis et inclyte proles,
Nomine qui in Domini rex benedicte venis.
Cui puerile decus etc.

Coetus in excelsis te laudat coelitus omnis
Et mortalis homo et cuncta creata simul.
Gloria laus etc.

Plebs hebraea tibi cura palmis obviam venit,
Cum prece voto hymnis adsumus ecce tibi.
Cui puerile decus etc.

Hi tibi passuro solvebant munera laudis,
Nos tibi regnanti pangimus ecce melos.
Gloria laus etc.

199

Hi placuere tibi placeat devotio nostra,

Rex pie rex clemens, eui bona cuncta piacent.

Cui puerile etc. Gloria laus etc.

(Quibus finitis sacerdos accedat prope crucem ut
ipsam possit tangere et flexis genibus ter cantet:
»Ave rex noster«. Chorus etiam ter; Chorus ultimo

totaliter:

Ave rex noster, fili David redemptor mundi. Quem
prophetae praedixerunt salvatorem domui Israel esse
venturum; te enim ad salutarem victimam pater misit
in raundum, quem exspectabant omnes sancti ab ori-
gine mundi et nunc. Hosanna filio David. Benedictus,
qui venit in nomine Domini. Hosanna in excelsis.

Pueri Hebraeorum vestimenta prosternebant in
viam et clamabant dicentes; Hosanna filio David.
Benedictus qui venit in nomine Domini.

Pueri Hebraeorum tollentes ramos olivarum ob-
viaverunt Domino clamantes et dicentes: Hosanna in

excelsis.

(Celebrans submissa voce cantabit semel): Scriptum
est enim: Percutiam pastorem et dispergentur oves.
Postquam autem surrexero, praecedam vos in Gali-
leam; ibi me videbitis, dicit Dominus.

Post haec sacerdos flexis genibus levando crucem
ter cantet sequentem bymnum deponendo velum:)

O Crux, ave, spes unica
hoc passionis tempore
auge piis iustitiam
reisque dona veniam.

(Deinde sacerdos surgat populo prosequente. Te
summa, Deus, trinitas. His finitis redeatur ad eccle-
siara cum responsorio »Ingrediente Domino«:

Ingrediente Domino in sanctam civitatem Hebraeo-
rum pueri resurrectionem vitae pronuntiantcs, cum
ramis palmarum Hosanna clamantes in excelsis, cum-
que audisset populus, quia Jesus venit Hierosolymam,
exierunt obviam ei. Gumque etc.)

(Sequitur officium missae »Domine ne longe ta~
c i as«.)

5. Den smertefulde Moder.

1) P. D. Steidl »Varden« XI, 147 ff.

2) Sv. Grundtvig »Danmarks gamle Folkeviser« Il SS*-

200

Om de saakaldte »Mariekiager« jævnfør: Latinske
Sange, Vor Frues Drøvelse (S. 167 ff.).

Om »Stabat mater« jævnfør Båumker I No. 211
—214a S. 472 fil. ; II No. 29 S. 101.

6. Pauius Helie.

1) Carl S. Petersen »Illustreret dansk Literaturhistorie«
I 258.

2) Monumenta historiae Danicae« I/l, 124.

3) »P. Eliesens danske Skrifter« (ed. Secher) I. Bind
S, 300 — 301 (Cypern — Grækenland — Skandinavien).

7. »Kristelig forvendte« Marieviser.

1) 1 Val. Bapst's Psalmebog, der udgaves 1545 under
Luthers egen Redaktion, findes følgende gamle Sange:
»Nu folgen elliche geistliche Lieder, von fr ommen
Christen gemacht, so vor unser Zeit gewesen sind«. (Da
H. Thomissøn ordret siger det samme, maa han have
benyttet denne Bog):

1. Dies est laetitiae.

2. Der Tag, der ist so freudenreich.

3. Resonet in laudibus.

4. Nunc angelorum gloria.

5. In dulci jubilo. Nun singet und seid vro.

6. Puer natus in Betlehem. Ein Kind geboren zu
Betlehem.

7. Christe, der du bist tag und Hecht.

8. Christ ist erstanden.

9. Christ fuhr gen Himmel.

De tre »kristelig forvendte« Marieviser findes hos
Brandt og Helveg (»Den danske Psalmedigtning« I
S. 5ffl.)

I. Maria bold.

(Kristelig forvendt, Jesu Christo til Lov; efter Hans
Sachs Bearbejdelse af »Maria Zart«.)

1) O Jesu bold med meget Vold,
Gud Faders Søn og Ære,
du haver med Magt nu ødelagt
den falske Djævels Snare;
mod Adams Fald fik du det Kald,
som os Gud Fader jette*),

*) forjettede

201

paa det han vilde forgette

min Synd og Skyld, du varst mig huld,

der er ej Trøst, hvor du ej est,

Barmhjertiglied at forhværve ;

hvem ej haver dig og din Naade med sig,

han er evig fordærvet.

2) O Christe mild, du haver stilt
vore Oldefæders Forlange
som Aar og Dag, i Ve og i Umag
udi Helvede laa fangne.
Udaf stor Nød raabte de: »O Gud,
lad op de himmelske Porte
at aabnes i alle Orte;
send os din Søn, som tager os hen
den svare Ve, som du lod ske,
o Christe med din Pine;
derfor est du over Verden nu
en Herre til evig Tide!

3) O Jesu ren, du est all ene

alle Synderes Trøst paa Jorden,

som var forset af Evighed

et Menneske skulde vorde,

os alle til Trøst, foruden Brøst;

du skalt dem alle dømme,

der ej vilde Troen nemme.

O værdige Frugt, al min Tilflugt

haver jeg til dig thi du haver mig

forhværvet evig Glæde;

mit Haab til dig er tryggelig,

som mig kan Naaden give.

4) O Christe god, af Davids Kod,
naadig foruden Ende,
ganske flittelig haver du mig
igen til dig ladt vende,
alt med dit Ord haver du det gjort,
fra falske Profeters Lære.
der røvede mig fra din Ære,
med deres Digt og falske Skrift,
jeg led der paa og mente saa
dermed stor Naade forhværve.
Jeg forlod dig, døm ikke mig,
min Uforstand det gjorde.

202

5) O Jesu fin, dit Ord giver Skin,
lær os dig ret at dyrke,
og være deres Tolk, dine arme Folk,
som sidde udi det Mørke,
have ingen Frist, men Arge list
alt udaf Menneskens Lære,
i dem dine Ord formere!
O Herre sød, hjælp her af Nød,
giv dem din Trøst, du haver forløst
med Pine og Død all ene.
De haabe paa dig samdrægtelig,
ej paa deres Gerninger urene.

6) O Christe kær, om det saa sker,
dit Ord skal fra mig vige,
saa kom til mig miskundelig
og lad* mig ej besvige
af Menneskens Skik og falske Digt.
Hvem kan den List begribe,
hun lader sig hellig skrive,
som dog er Løgn og idel Segn,
din hellige Røst er Livet vist,
dit Ord kan Sandhed lære,
det spise mig, jeg beder dig,
lad mig det ej ombære.

7) O Jesu Christ, sand Gud du est,
ingen Brøst i dig kan være,
han er ej kveg*), der fuldelig
beskrive kan din Ære.
Din Herlighed og Majestæt
er alting undergiven,
ihvad som helst der lever,
alle Kreatur, o Konning pur,
naar jeg skal dø af denne O,
mit Hjerte maa da lide.
Da hjælp du mig, at jeg hos dig
evindelig maa leve.

II. Jeg vil mig en Jomfru love

(En gammel Sang om Jomfru Maria, kristelig for-
vendt Jesu Christo til Lov og Ære af Hans Thomissøn).

l) Jeg vil mig Herren love,
som alle mine Synder bar,

') levende.

203

af Tro og al Formoffue,
til han nem mit Hjerte staai\
hans Navn vil jeg der skrive
og bære alt til min Død,
han kan min Sorg fordrive
og skille mig fra al min Nød.

2) Gud give mig det at lære,
som jeg ej selver kan,
dig haves Lov, Hæder og Ære,
alt baade af Kvinde og Mand,
Gud give mig det i Sinde,
at love min Frelser god,
hvad jeg er ude eller inde,
han læsker mit angerfulde Mod.

3) Han lignes ved Solen klare,
som skinner over Verden bold,
hans Naade er aabenbare,
jeg giver mig hannem i Vold,
han kan vel Sorrig udslukke,
det haver jeg fundet med mig,
min Tjeneste vil jeg dig række,
o Jesu, det lover jeg dig.

4) Alle Engles himmelske Skare
de tjene dig ganske nær,
paa dine Bud tage de Vare
og gøre, hvad dig er kært.
Gud satte dig af sin Naade
alt ved sin høire Haand,
bad dig saa styre og raade
dit Rige over alle Land.

5) Naar jeg monne mod dig bryde
med Gerning, Tanke eller Ord,
din Værdskyld lad mig nyde,
for mig du Fyldest gjorde,
jeg beder dig for dine Vunder,
du vorde mig ikke vred,
jeg synder i alle Stunder,
min Synd gøres mig nu led.

6) I Synden mig undfanget
min Moder, det er vist,

204

jeg haver i Synden ganget,
thi maa jeg vel være tyst,
min Brøst vilt du forlade,
som Magten haver fuld vel,
jeg er nu stedet i Vaade
alt baade til Liv og Sjæl.

7) Nu flyr jeg til din Naade,
jeg giver mig i din Haand,
du maatte vel over mig raade
alt baade til Land og Vand,
den Stund jeg er i Live
jeg trøster mig ved din Pagt,
hos dit Ord vil jeg blive,
til dig stander al min Agt.

8) Saalænge som jeg skal være
paa denne Verdsens 0,
af dig vil jeg begære,
mine Synder de maatte bortdø,
det sker alt for din Pine
og ved din Helligaand,
naar han med Naaderne sine
fornyer mit Hjerte og Aand.

9) O Jesu, ^Morgenstjerne,
som Balsam sødeste Lugt,
jeg vil dig tjene saa gærne,
o du velsignede Frugt.
Min Sjæl gør du saa rene,
naar jeg for Dommen staar,
som Guld og ædle Stene,
Legemet som Solen klar.

10) O Jesu, Livsens Herre,
du hør nu, hvad jeg bad,
du vilt stedse hos mig være,
saa vorder mit Hjerte glad,
du giv mig Naaderne dine.
Naar jeg bortsove skal,
frels mig fra Helvedes Pine,
før mig til Himmerigs Sal.

205

III. Maria hun er en Jomfru ren

(kristelig forvendt Jesu Christo tii Lov og Ære, at
H. Thomissøn).

1) Maria hun er en Jomfru ren,
som Skriften monne bevise,
hun fødte en Søn foruden Men,
hannem skulle vi love og prise,
han haver os alle af Synden løst,

han give os Trøst
og Himmeriges evige Lise.

2) Vare Verdsens Mestere paa et Sted,
det var saa fager en Skare,
de kunde ej alle med deres Kloghed
hans Godhed aabenbare,
saa er Jesus med Naaden fuld,

han være os huld,
naar vi af Verden skulle fare.

3) Profeterne af den Keliigaands Naade
deres Ord med Skel beviste,
at Jesus Christ fra Syndsens Vaade
dem frelser alle, som paa hans Navn

sig til stor Gavn
tror hjertelige uden Tviste.

4) O Jesse Ris og Davids Kvist,
o Jakobs lyse Stjerne,
det est du Herre Jesu forvist,
dit Navn lover jeg saa gerne,
du løste naadelig Verden al

af Adams Fald,
du vilt os styre og værne.

5) O kunde jeg alskens Tungemaal,
og Skriftens dybe Sinde,
o var min Tunge gjort af Staal
og Englemaal derinde,
da vilde jeg paa mine Knæ falde,
Jesum paakalde,
vel hundrede tusinde Sinde.

6) Mine Synder er som Sand i Strand,
mangfoldig som Sol i Strimer,

206

Gud løse mig nu .af Synders Baand

og helst i Dødsens Time,

Gud lade mig aldrig blive fortabt,

som mig haver skabt,

Giv mig af Naaderne sine.

2) Sv. Grundtvig »Danmarks gamle Folkeviser« II 525;
III 881.

3) !. c. III 880.

4) Omkvædet i en Optegnelse af Visen, 1858, lød: »Nu
være Jesus mit Skjold i hver en Vaande.« I en an-
den Optegnelse fra det 18. Aarhundrede finder vi
Omkvædet: »Den Jomfru hedder Maria/«'

5) Brandt og Helveg »Den danske Psalmedigtning« I 54.
Da Peder Plades Vise er en poetisk Oversættelse af
Psalm XLV, er det umuligt af denne alene helt at
rekonstruere den eventuelle middelalderlige Brude-
vise; thi den var bygget op paa et andet Æmne og
grupperede sig om Guds Moder. Dog herved skal
ikke nægtes, at ogsaa Davids Psalmer i Middelalderen
blev poetisk gengivne paa Modersmaalet, skønt man
først i Reformationsaarene rigtig begyndte dermed;
Bobowski nævner f. Eks. 5 Psalmer (33, 50, 70, 102,
127), der var oversat paa polsk og muligvis stammer
fra det 16. Aarhundredes Begyndelse (Afhandlinger
udgivne af Krakauer vidensk. Akademis filol. Klasse,
Series 2, 4. Bind 1893). De tyske Psalmer stammer
alle først fra Reformationstiden (Båumker II Nr.
359-390).

8. Maribo Haandskrifter.

1) Rhode og Friis »Samlingen til de danske Øers Laa-
lands og Falsters Historie« I 336.

»Ave, salve, gaude, vale, o Maria«, der ligger
til Grund for Maribo Haandskrifterne, blev 1497 i
Basel trykt i en t}rsk Oversættelse: »Der guldin
Spiegel des Sunder s«.

2) Lignende Paakaldelser fandtes hyppig; i en gammel
Bøn hedder det (Pontoppidan: Aunales II 323).

Jomfru Maria, rene Mø,
kom til mig, naar jeg skal dø.
Luk mi ns Øjne, tæt min Mund,
frie mig ud fra Helvedes Grund.

207

9. Hr. Michael Nicolai.

1) Thor Lange lod i 1897 indsætte en Mindetavle for
Hr. Michael i St. Knuds Kirke i Odense. Indskriften
lyder: »In memoriam reverendi domini Michaelis
Psalmistae, sacerdotis Ottoniensis, obiit circiter MD.
Giv ham af himlens høihed fred.« (Se G. Nyrop :
Thor Lange (1917), S. 90 ff.).

2) Jfr. Jul. Paludan: Danmarks Literatur I, 118 ff. (1898);
Johs. Brøndum-Nielsen: Sproglig Forfatterbestemmelse
(1914), S. 88 ff.

3) I Aaret 1500 udkom: »Vnser lieben frawen Rosen-
crantz in herczog ernsts meladey« af Sixtus
Buchsbaum O. Pr. (8. Blade).

Samme Aar udgaves i Nurnberg: »Em new lied
von dem Rosenkrantz und bruderschaft Maria, ym
Jorg Schillers ton (4 Blade).

1510 fulgte »Ein rosenkrantz von vnser lieben frawen
gar ein hubsches Lied (4 Blade): »Hilf Maria
Maria meyd, so mag uns wohl gelingen«.

1513: »Ein lyedt von dem Rosenkrantz, wie man
beten sol nach ordentlicher vfsatzung der Bruderschaft
in des Schillers don tzu lob ere vn preis der alier
erwirdigstenn gotes gebererin Marie, In dem Prediger
Gloster tzu Hall gesatzt vnnd geordenth Nach Christi
geburt 1513: Ave ich grus dich edlen stam von Bru-
der Jacob Tietz von Freynstadt.«

Hr. Michaels Rosenkrans kan godt synges efter
Hertug Ernsts Vise, da den har samme Versmaal som
Sixtus' Buchsbaum (Båumker II No. 84 S. 141 fil.).

4) Paa det kgl. Bibliothek findes tre Inkunabler »de
Materia Alan i«; to blev trykte i Sverrig 1498 i
Mariefred; den tredje 1506 i Lubeck.

5) Jfr. Aarsberetninger for Det store kgl. Bibliotek I, 223 ff.

H) Hr. Michael følger Ålanus trofast ogsaa i alle Over-
drivelser. De, der ikke betaler Tiende, skal f. Eks.
lide hundrede og halvtredsindstyve Piner i Helvede.
Hr. Michael benytter sin Ret til poetiske Friheder
godt og lader Fantasien gaa sine egne Veje. (Mere om
Rosenkransen vil lindes i min Bog »Rosenkrans-
Bønnen i den danske Middelalder«, som vil
udkomme til Foraarct 1919.)

208

II. Del. Latinske Sange.

1. Indledning.

1) I Fr. Nicolaus de Rip is' Bog findes følgende Trak-
tater:

1. Gonsequentiae Strodi, Doctoris Anglici — pag. 1.

2. Suppositiones Magistri Baptistae de Fabriano —
pag. 23.

3. Tria problemata Magistri Pauli Veneti — pag. 2 5-

4. Pauli Pergolensis tractatus de fallacia compositio-
nis et divisionis — pag. 26.

5. Epistola Leonardi de loco quodam St. Thomae —
pag. 29 b.

6. Tractatus de probationibus terminorum cum ap-
pendice — pag. 32.

7. Gajetani consequentiae super Strodi consequentias
— pag. 35.

8. Magistri Baptistae de Fabriano tractatus de sensu
composito et diviso — pag. 55.

9. Tractatus de probationibus terminorum — *pag. 69 b.

10. QuaestioAlexandri Simonethae: »Numquid descrip-
tio accidentis a Porphyrio sit bene data« — pag. 74.

11. Quaedam propositiones seu expositiones valde no-
minales Porphyrii — pag. 75.

12. Tractatus de veritatum principiis juxta textum
Porphyrii — pag. 77.

13. Magistri Francisci de Prato tractatus de secundis
intentionibus — pag. 77.

11. Tractatus de ente rationis — pag. 105.

15. Tractatus de ente reali et rationali Fratris Ste-
phani de Reate — pag. 112.

16. Magistri G. de Ytesbury tractatus de sensu diviso
et composito — pag. 117.

17. Declaratio ejusdem tractatus.

2) Acta pontificum Danica VI 524. 3) 1. c. VI 527.

4) Pontoppidan »Annales« II 517: »Virgo venustissima et
omnium virtutum fioribus insignata, virgo Dei genitrix
gloriosa, cnius pulchritudinem sol et luna miratur,
cuius precibus iuvatur populus Cbristianus, florem
speciosissimam, imroarcesibilem et æternum Dominum
nostrum Jesum Christum ineffabili sancti Spiritus
gratia cooperante produxit.« 5) S. R. D. II. 628.

6) Ogsaa Hymnerne »Quem figurat lex primaeva«
og »Salve, salve, sancta parens« (begge hos Da-
niel »Thes. hymnol.« V) tilskrives ham.

209

7) Gertz »Hexaémeron« 377; Daniel »Thesaurus hymnol.«
V 332 No. 674.

8) Naar Professor Gertz »Hexaémeron« pag. II. bemær-
ker: »Sedem archiepiscopalem circiter XII annos us-
qne ad annum 1222 obtinuit«, kunde henvises til
»Diplomatarium Svecanum« I 230, hvor han endnu
1223 fungerer som Ærkebiskop.

9) C J. Brandt »Gammeldansk Læsebog« 271.

10) Suhm XI 865.

11) »En Scholastiker og en Bibeltheolog fra Norden S. 193.

12) Hammerich tager fejl. Bogen omtales f. Eks. i Biskop
Aslak af Bergens Testamente 1428 (Danske Ma-
gazin 2. Bække 1. Bind S. 3—8): »Inprimis 1 Pasto-
rale, 1 Graduale notatum. Item 1 Missale, 3 Psaltare
. . . Item compendium theologicae ve ritatis.«

13) Interessant er Borgmester Jens Klausens Stiftelse af
25. April 1476: »og i de sungne Messer straks efter
at »Sanctus« er ude, shal den, som tjener til Messen,
synge den Lovsang »Jesus Christus, nostra sålus«
(Københavns Diplomatarium IV, 121).

14) Biskop Olaf Daa's Stiftelse i Boskilde (1452) havde
f. Eks. ogsaa den Bestemmelse: »Og naar foreskrevne
Messe udsungen er, da skulle de alle nedergange over
vor Grav og synge »Libera me Domine« og ende den
Sang med en Collecta pro defunctis« (Danske Maga-
zin 3. Bække 1. Bind S. 228).

15) P. D. Steidl »Varden«, XI. 4 ffl. 16) fol. 187.

17) fol. 238 (nyt), Q III.

18) Kirkehistoriske Samlinger II/3, 272. Kun med Hen-
syn til Orationen er en lille Forskel. Lago Urnes
Synodalstatuter af 1517 bestemte:

Item. Ad augmentum honoris beatissimae Mariae
semper virginis ae eius matris sanctae Annae statui-
mus, ut quicumque clerici et sacerdotes singulis die-
bus post lectam ter ti am horarum canonicarum de-
vote genuflexi se humiliaverint et legerint antiphonam
subsequentem :

(Antiphona:) Beata viscera Mariae virginis, quae
portaverunt ad visitationem Elizabeth æterni patris
filium. Et benedictus venter, qui portavit virginem
Mariam, et beata ubera, quae lactaverunt coeli et
terrae reginam.

(Versiculus:) Ora pro nobis, beata mater Anna, ut
digni efficiamur promissionibus Christi.

(Collecta:) Deus, qui beatae Annae tantam gratiam

Vor Frues Sange. 14

210

conferre dignatus es, ut ben tiss imam Mariam matrem
tuam in suo glorioso utero portare mereretur, da
nobis per intercessionem matris et filiae tuae pro-
pitionis abimdantiam, ut quarum memoriam pro amore
eomplectimur, earum meritis adjuti ad coelestem Jeru^
salem pervenire mereamur. Qui vivis et regnas etc.
Similiter post s ex tam istam antiphonam:

(Antiphona:) Ave regina coelorum,
mater regis angelorum,
o Maria, flos virginum,
velut rosa vel lilium,
funde preces ad filium
pro salute fidelium.

(Versiculus:) Gaudia matris liabens cam virginitatis
honore.

Funde preces.
Gloria Patri et Filio et Spiritui sancto.

Funde preces,

[(Item versiculus :) Ora pro nobis sancta Dei geni-
trix, ut digni efficiamur promissionibus Christi.

(Collecla:) Famulorum tuorum, quaesumus Domine,
delictis ignosce, ut qui tibi placere de actibus nostris
non valemus, genitricis Filii tui, Domini Dei nostri
intercessione salvemur. Per eundem etc.].

Totiens quotiens quadraginta indulgcntiarum dies
assequi mereantur, quos nos de omnipotentis Dei mi-
sericordia illis et eorum cuilibet in Domino elargimur.

I Breviario Roschildensi mangler denne i Parentes
angivne Passus, og der følger Orationen »Omnipotens
sempiterne Deus nos famulos tuos dextera tuae po-
tentiae etc«. 19) fol. C X.

20) folio p I. verso nævnes: Suffragia de Domina in do-
minicis et etiam in feriis. Antiphona: Alma virgo
Maria, quae genuisti Ghristum, intercede pro nobis.

Versiculus: Post partum. Collecta: Goncede.

folio K nævnes Antifonerne: »Sancta Maria, suc-
curre miseris« ; »Ave regina coelorum, ave domina an-
gelorum«; »Mundi Domina, coeli regina«; »O florens
rosa«; »Ave beatissima civitas« ; »Alma redemptoris
mater a.

21) »Surge aquilo et veni auster, perfla ortum meum«.
(Breviarium Ottinense ad festum Assumptionis B.M.V.).

22) C. J. Brandt og L. Helveg »Den danske Psalmedigt-
ning« i. Tillæg 12.

211

23) »Nos hac die (con)gregatos
serva Vir go in hicem mundi.«

(Gypraei Annales p. 316; Suhm XII 103; Huitfeldts
Krønike I p. 428).

24) Pez »Scriptores rer. germ.« III col. 149 ad annuml278:

»Mit ainer stim grozen

Der Pischof von Pasel pegan

Diesen ruof heben an:

»Sant Marei, muoter unde inait

Alle unsren Not sei dir geschlait.«

Die pehaim auch riefen so:

»Gospodine pomiloedo.«

25) Mon. Pol. hist. apud Biel II 901 : »omnes unanimiter
cum fletu »Bogarodzycza« cantare coeperunt et ad
bellum processerunt.«

26) »Vespere patrii cantus ad laudem beatae Virginis Ma-
riae a diva regina et matre instituti« (Afhandlinger,
udgivne af Krakauer Vidensk. Akademi fil. Klasse«
Series 2, Tomus IV Side VI).

37) Interessant er »Crailsheimer Schulordniing« af 1480:
»Item circa alia festa resurreccionis, ascensionis et
corporis Christi habentur plures canciones convenien-
tes cum seqllentiis: videlicet in sequentias »Viclimae
pascali landes«: »Crist ist erstanden« circa quoslibet
duos versus etc. regulariter fit.
Vel aliud »Surexit Christus hodie, alleluja,
humano pro solamine, alleluja,«
vnlgus: »Erstanden ist der helig Christ, alleluja,

der aller Welt ein Tr oster ist, alleluja.« . . .
Item circa sequentiam de ascensione »Summi trium-
phum etc.« canitur vulgaris Prosa: »Christ fuer gen
Hi mel.« ....

Tnnc sequitur festum sancti Spiritus, ubi in officio
missae vel cum placet canitur brevior sequentia sci-
licet »Veni sancte Spiritus etc«. super quo praecini-
tur populo vel populus canit: »Kum heiliger geist,
herre got« .... Tune sequitur laudabile festum cor-
poris Christi, in quo canitur sequentia scilicet illa:
»Lauda Sion Salvatorem etc.« super qua sequitur ille
cantus vulgaris sive popularis: »Got sei gelobet vnd
gebenedeyet« (Båumker »Das katholische deutsche Kir-
chenlied« II 12).
28) »Ordinarinm inclitae ecclesiae Sverinensis« af 1519
foreskriver, at der skulde synges Julesangen »Gelobet
seist du, Jesu Christ« (Båumker II 11).

14#

212

Hosius »Confessio fidei catholicae« (Viennae 1560
fol. 3r): »in privatis etiam cuiusque aedibus, non
ab adultis modo, verum et a pueris, ae tantum non
ab ipsis lactantibus atque infantibus natus nobis pue-
rulus, datus nobis filius decantatur. Cursitatur per
vicos et plateas, in singulis aedibus annuntiatur cum
jubilo gaudium illud magnum, quod natus est nobis
hodie salvator, qui est Christus Dominus.«

29) Koch »Geschichte des Kirchenliedes und Kirchen-
gesanges« Stuttgart 1866. I. 177.

30) Brandt og Helveg »Den danske Psalmedigtning« I 298.

2. Antifonstiftelsernes Historie.

1) P. D. Steidl »Varden« XI, 5 ffl.

2) Jævnfør Margrethes Brev til Urban VI af 30. Okt. 1389,
om at kanonisere Birgitta (Acta pontificum Danica VI.
527).

3) Johanne Skovgaard »Dronning Margrethe og hendes
Samtid« 84.

4) Silfverstolpe »Historiskt Bibliothek« I 14.

5) 1. c. 23. 6) 1. c. 17. 7) 1. c. 16.

8) Kirkehistoriske Samlinger 2/II, 675.

9) Pontoppidan »Annales« II 514—516.

10) Pontoppidan II 551; Huitfeldt I 744.

11) J. Skovgaard 75. 12) Repertorium diplom. 1/3, 171.
13) Suhm XIV 495. 14) Repertorium dipl. III 91; Pont-
oppidan II 505. 15) Erslev »Margretha« 339. 16)1, 335.

17) Danske Magazin 2. Række 6. Bind S. 1—8.

18) eller det hl. Kors, Guds Moder, Knud Konge, den hl.
Klemens, den hl. Kristoffer o. s. v. 19) eller »O florens
rosa« o. s. v. 20) eller til hvem Altret ellers var ind-
viet. 21) eller Priorinden Nonnerne, Prioren Brødrene.

22) eller en af de nævnte Antifoner. 23) Repertorium
dipl. Il 332. 24) Utrykte danske Diplomer 26; Suhm
XIV 576.

25) Utrykte danske Diplomer 33; Samlinger til jysk Hi-
storie og Topografi VII 180; Stenholm »Aalborg Klo-
sterhistorie« I 27.

26) Utrykte danske Diplomer 93, Codex Esromensis 198.

27) Utrykte danske Diplomer 316, 312; Erslev »Marga-
retha« 336 (»Salve regina« findes her i Forbindelse
med »Ora pro populo, interveni pro clero«.)

28) Utrykte danske Diplomer 29, 365. 29) Utr. d. D. 360.
30) Danske Magazin 1/3. 187.

213

31) Silfverstolpe I 302, 304; S. D. 396, 415, 493.

32) Ulrykte danske Diplomer 44; Danske Magazin 1/4,
297; Suhm XIV 578, 609.

33) Utrykte danske Diplomer 332; Kinch I 270.

34) Utrykte danske Diplomer 34; Haitfeldt I 593.

35) Utrykte danske Diplomer 34. 36) Suhm XIV 311.

37) Danske Magazin 1/4, 323; Margarethas Gaver til Tr ond-
hjem (S. D. n. 168), Strengnæs (1. c. n. 161), Vad-
stena (i. c. n. 349), Risinge (1. c. n. 1003) og Aabo
(1. c. 348, 444) skal ikke omtales her.

38) Historisk Tidsskrift V/3, 731.

30) Monumenta historiae Danicae II/2, 150.

40) Københavns Kirker og Klostre, Tillæg 35, 36.

4i) Lagerbring IV 574; Repertorium dipl. III 453 (6671);
Monumenta historiae Danicae H/2 150; »Eodem anno
(1434) Ericus Archiepiscopum Lundensem Petrum
Lukium, Decanum Johannem Laxmannum et reliquum
capitulum Lundense coegit, ut se obligarent ad can-
tandum incessanter singulis diebus et noctibus psal-
modiam in ipsa ecclesia Lundensi, de qua coactione,
quod vi metuque compulsi onus eiusmodi legendi
psalterium singuli in se suscepissent, publice protestan-
tur illi, sicut licet ex ipsa protestationis formå, quae
exstat, in qua Regis tyrannis maxime in personas
ecclesiasticas et TColvTCQafAOGVVi] in ordinandis riti-
bus et ecclesiis gubernandis expresse accusantur et
damnantur.«

42) Diplomatarium Ghristierni I S. 38; Danske Magazin
2. Række 6. Bind S. 39-41.

43) »De 3 nordiske Rigers Historie« Hl, 2. Afd. k. 66;
S. R. D. 623, 638, 648; Pontoppidan »Annales« II
394, 397, 398, 717; »Monumentae historiae Danicae« II/2
269. 44) »Saml. til den danske Hist.« 1. Bind S. 1—88.

45) »O tu inquam benedictissima mater misericordiae ae
purissima et sanctissima virgo Maria, ego, Birgerus
supradictus altissimi Dei et dileetissimi tui Filii gra
tia Archiepiscopus Lundensis, Sveciae Primus et Apo-
stolicae Sedis Legatus, ipsius tui carissimi Filii et tuus
capellanus humillimus, minime licet dignus, etiam nunc
ut prius ad laudem et gloriam et honorem sanctae et
individuae Trinitatis. Patris et Filii et Spiritus sancti,
et ad nomen et memoriam tuam etc.«

3. Salve regina.

1) I Breviarium Slesvicense fol. 325 (nyt) sluttes Anti-
fonen her, og det følgende (o demens, o pia, o dulcis

214

Maria) mangler. 2) Kristjern Pedersens danske Skrif-
ter I. Postillens Vinterpart I 46.
3) Thott 553 in 4to fol. 122 vers. 4) 1. c. fol. 92 verso.

5) GI. kgl. Saml, 1614 in 4to fol. 54 recto.

6) Af de Lærde, der skrev om »Salve regina«, skal næv-
nes M ab il Ion i sin Udgave af den hl. Bernards
Værker; Gerbert»de cantu et musica sacra«; Bram-
bach »Die verloren gegiaubte Historia de S. Afra und
das Salve regina des Hermannus Contractus«, Karls-
ruhe 1892; Gabriel Meyer O. S. B. fra Einsiedeln
paa Historiker Kongressen i Munchen (Kongressens
Akter 160); Dom Pothier i »Revue de Chant Gré-
gorien«, Grenoble 1902; Wagner i Gregorianische
Rundschau« 2, Aargang.

7) f 1098. 8) fol. 72 recto.

9) »Anima Christi« tilskrives ofte ogsaa Bern ard in af
Felt re (f 1494), men Bønnen er vistnok ældre.

10) »Eo tempore Pontifex decrevit, ut illa praecellens et
dulcis Hermanni Contracti iiiOiiachi antiphona »Salve
regina« certis divinae rei horis adderetur, campanas-
que ad Christi corporis et sanguinis confectionem pul-
sari et laudes Virginis sneciali oratione in matutinali-
bus celebrari,«

11) Die »Marienverehrung« (Paderborn 1853) Side 108.

12) Ordine primo: »Ob reverentiam, quam ad Beatam
Virginem Mariam a prima Ordinis institutione nostri
Patres habere soliti sunt, decernimus, ut post Com-
pletorium »Salve regina« aut alia ipsius Virginis
antiphona cura processione extra sedes chori devote
et alta voce cantetur.«

13) Ordine primo; »Ad Completorium sequitur »Salve
regina,«, quae antiphona semper cantari debet post
Completerium .... et nulla alia antiphona dicatur
nisi illa, quae rn revertendo ad chorum dici debet.«

14) Ordine secundo: »Ordinamus, ut in fine antiphonae
»Salve regina« dicatur »O dulcis Virgo Maria«.

1">) Kirkeh. Saml. l/l 554; men jeg tvivler meget om den
gængse Forklaring af V1 su, at det betyder 50 Salve.
Jeg vilde hellere foreslaa at læse »ut supra«.

16) Et in quolibet conventu regni Sveciae dicatur pro eo
post nonam in choro »Salve regina« cum collecta »Con-
cede nos« etc. K. S. l/l 562—565.

17) »Omni die finito Capitulo incipiat cantor Responso-
rium »Aspice Domine« sub mediocri voce eundo in
Oratorium usque ante altare, sicut itur in sexta feria

215

ad septem Psalmos: finito Responsorio dicatur versus
cum »Gloria« et repetitione Responsorii et post in-
cipiat cantor »Salve rcgina« sub mediocri voce, quam
cum inceperint omnes veniam petant et sic maneant
sisque ad »misericordiae« et tune surgant stantes, doner
tota finiatur.«

18) »Antiphona videlicet »Salve regina« de cetero non
eantetur sed privatim dicatur a singulis quotidie cum
collectis consuetis.«

19) »Antiphona »Salve regina« cum collectis dicatur a
singulis, dicatur etiam »Verba mea« et »Pater noster«
et »Ave Maria« pro Domino Papa et Domino Portuensi.«

20) »Pro Domino Papa, pro pace Romanae ecclesiae et
imperii, pro Domino Rhemensi Apostolicae sedis legato
et negotio Albigensium et pro statu Ordinis nostri et
totius s. ecclesiae, pro rege Franciae et regina uxore
quondam Philippi regis, omni sexta feria dictis septem
Psalmis in ecclesia voce mediocri eantetur Responso-
rium »Aspice Domine«, antiphona »Salve regina«,
vers. »Ora pro nobis« cum collectis anno praeterito
constitutis.«

21) »Aspice Domine«, »Salve regina« cum tribus collectis
et »Deus venerunt gentes« arcplius non dicantur.«

22} Finito ex toto Completorio et orationibus consuetis
cantor incipiat »Salve regina« et finita antiphona dica-
tur a praesidente Vers. »Ave Maria« cum genuum
flexione colleeta.«

23) Dicatur »tam in conventu quam extra conventum,
tam in Abbatiis quam extra a singulis personis tam
monachis quam monialibus Ordinis universi.«

24) »Praeterea ad uberiorem gratiae portionem impetran-
dam, et ut ipsa Virgo piissima ab unigenito Filio suo
singulis noctibus in pace in idipsum nos dormire et
requiescere pro sua pietate nobis impetrare dignetur
.... certa campana pulsetur, ad cuius pulsum omnes
et singulae personae ad ecclesiam veniant et devotis-
simum iucundissimumque ipsius misericordissimae
Virginis canticum, videlicet »Salve regina« omnes pa-
riter congregati exultantibus animis alacrique spiritu
devotissime decantent et perso1vant.<

25) Ad »Salve regina« omnes semper convoniant fraties
tam officiarii quam claustrales, conversi, donati et ipsi
servitores, si fieri potest, quod in iudicio superioris
sit.« Jævnfør »Cistercienserchronik« 1890 Side 185.

26) »Stimmen aus Maria Laach«, 66. Jahrgang S. 239.

216

27) W, XI. 3147: »Nun, das Gebet singet man durch die
ganze Welt und låutet grosse Glocken dazu und ist
leider dahin kommen, dass schier keine Kirche, es ist
der Salve regina zu singen reichlich gestiftet.«

2b) Brandt »Henrik Susos gudelig Visdoms Bog i dansk
Oversættelse fra det 15. Aarhundrede« (1858) S 199

29) (ri. kgl. Samling 1614 i 4to.

30) Brandt og Helveg »Den danske Psalmedigtuing« I 30

Første Gang blev »Salve regina« i »kristeli«
forvendt« Form sunget 1525 i Bartholomæuskirken
i Erfurt (Båumker II. 70).

Men allerede i katolsk Tid fandtes der Contfa-
iacturer til »Salve regina«, Saaledes staar f. Eks. i
»Hymnarius durch das ganntz Jar verteutscht nach ge-
wondhbher weisz vnnd Art zu syngen« Siegmundslust
lo24, følgende:

Salve Jesu Christe, misericordia, vita, dulcedo et
spes nostra, salve; ad te clamamus exules filii Hevae
ad te suspiramus, gementes et flentes in hac lacrima-
rum valle. Eja ergo, advocate noster, illos tuos oculos
ad nos converte et teipsum benedictum Filium Dei Fa-
tris nobis post hoc exilium ostende, o demens, o pie
.o dulcis Jesu, ftli Mariae (Tysk: Bisz gegruest, åa
khunig Christe, vnser barmherzigkeit).

31) For Eks. kendes 7 polske Versioner fra det 15. Aar-
hundrede, hvoraf den første stammer fra 1406 (Bo-
bowski »Die polnische Dichtung des XV. Jahrhunderts
I. Mariengedichte S. 49.)

32) J. f>orkelsson »Om Digtningen paa Island« S. 47:

Heyr mig dyrust drottins fru,
dasamlegri er eingi en f)ii,
visur vil eg pér vanda mi.
Omnes dicite salve regina o. s. v.

33) F. Eks. folio 92 v., 92 v., 94 v., 97 r., 98 v., 147 v
148 v., 149 r., 149 v., 150 r., 150 v.

34) At denne nye Form imidlertid var kendt her i Lan-
det viser Overskriften, som Hans Tausens »Salve
regina har faaet: »Salve regina mater misericordiae«.

d5) »Servamus apud nos Breviarium Bomanum, quod sae-
culo XIV. aut si vis sub initium XV. conscriptum est.
In eo porro statim post Completorium antiphonae, de ■
quibus agimus, hoc ordine ae ratione conscriptae con-
currunt Salve regina mater misericordiae etc.«

Sh) »De controversiis«, Milano 1862, Tomus IV. »De bonis
openbus in particulari«. Liber I., caput XV., p. 663—

217

665: »Antiphona Salve regina ab haereticorum calum-
niis asseritur« : » . . . . Secundo dicitur mater miseri-
cordiae, tum, quia Ghristi mater est, per quem mise-
ricordiam a Deo consecuti sumus; tum quia nobis
quotidie misericordiam a Deo precatur et impetrat;
tum denique phrasi ebraica dicitur mater misericor-
diae, quasi mater valde misericors etc.«

37) Kinch I 130; Geh. Arkiv: Supplement til Ribe Stiftsk.
Dok. No. 4.

38) Originalen er tabt. Bircherods Afskrift findes »Ros t-
gaard 4to 107, Ny kgl. Saml. 737« og er trykt
hos Pontoppidan »Annales« II 118. Bartholins Af-
skrift — K 40 — findes ligeledes paa Universitets-
biblioteket.

39) Repertorium diplomaticum I 204 (1264).

40) S.R.D. VI 490 efter »Aarhusbogen«. Originalen for
• Aarhus er tabt, ligesom for Lund og Ribe; Afskriften

findes i »Lundebogen« og i Bartholins »Gollectanea
K. 498«. Originalen for Slesvig opbevares paa
Rigsarkivet »Gottorpske Membran. Fase. 13«, trykt i
Diplomatarium Svecanum V 446; Repertorium
diplom. I 338 (2048); Suhm XIII 795—804; Huitfeldt
»Bispers Krønike« I 73.

41) »ut post quamlibet summam missam cantatam in sin-
gulis ecclesis nostrae provinciae accensis torticiis aut
cereis pro pace a Deo impetranda et tribulatione ec-
clesiae removenda an te majus altare antiphona »Salve
regina« per totum clerum tune praesentem solemniter
decantaretur. . . .privatis vero missis finitis dicta anti-
phona cum versiculis et collectis supradictis a cele-
brante similiter flexis genibus perlagatur«.

42) S.R.D. VI 444; Suhm XIV 218.

43) Repertorium diplomaticum II 232.

44) Utrykte danske Diplomer 26; Suhm XIV 576.

45) Den hl. Kristoffers Fest fejres samme Dag som den
hl. Jakobs (25. Juli).

46) Utrykte danske Diplomer 33; Stenholm »Aalborg Klo-
sterhistorie« I 27; Samlinger til jysk Historie og To-
pografi VII 180.

47) P. D. Steidl Varden XI 54.

48) Utrykte danske Diplomer 315.

49) 1. c. 312; P>slev »Margrethe« 336.

50) Aktstykker I 151. Aaret 1437 er en Trykfej! (i »Akt-
stykkerne«); jvf. Repertorium diplomaticum III 504.

51) Nyrop »Danmarks Gilde- og Lavskraaer for Middel-
alderen I/l, 225.

218

52) »Bidrag til Odense Bys ældre Historie« 2/1 92.

53) Diplomatarium Norvegicum VIII 299. 54) 1. c. I 598.

4. Ave Maria.

1) fol. 122 r,; en Forklaring af Ave Maria findes f. Eks.
ogsaa i Anna Brahes Bønnebog fol. 142.

2) S. 405 No. 16.

3) »Mainzer Katholik« April 1903 S, 334. 4) 1. c. 333—
335. 5) 1. c! 1904 S. 77 ff.

6) GI. kgl. Saml. 1613 f. 186. 7) S. 410 No. 24.

8) Andagten til den hl. Anna var i det 15. Aarh. meget
udbredt; ofte blev Ave Maria ligefrem anvendt paa
den hl. Anna, saa at man bad: »Ave Anna, gratia
plena, Dominus tecum« o. s. v., som det f. Eks. hed-
der i Thotts 5amling f. 157 r.

9) Monumenta runica. Tillæg til svensk Diplomatarium
I. Stockholm 1834 S. 93 No. 1961.

10) 1. c. 83 No. 1825. 11) 1. c. 93 No. 1969.

12) Uldall 21—23.

13) Monumenta runica 95 No. 1989. 14) 1. c. 93 No. 1956.
15) 1. c. 93 No. 1960. 16) I. c. 94 No. 1980. 17) 1. c.
95 No. 1987. 18) 1. c. 95 No. 1988. 19) 1. c. 95 No.
1985. 20) 1. c. 95 No. 1991. 21) 1. c. 95 No. 1998.

22) fra 1400; Kirkehistoriske Samlinger 12, 82. 23) fra
1425; 1. c. 476. 24) fra 1478; 1. c. III/4, 215. 25)
1. c 1/2, 82. 26) 1. c. 27) 1. c. 475. 28) 1. c. 477.

29) Hofman »Fundationer« VIII 274.

30) Kirkehistoriske Samlinger HI/4, 239. 31) 1. c.

32) Hofman »Fundationer« VIII 486.

33) Kirkehistoriske Samlinger 1/2, 86. 34) 1. c.

35) Hofman »Fundationer« VII, 51.

36) »Scondia illustrata« III 73: »Symbolum fidei cum ora-
tione Dominica et salutatione angelica vernacule rcd-
ditum festis et dominicis diebus coram populo a pa-
rocho pronuntiatur.«

37) Diplomatarium Svecanum V 338.

38) Kirkehistoriske Samlinger I/l 562—565.

39) S.B.D. V 639: »Sciendum est, quod omnis conversus
ordinis S. Augustini nostrae congregationis tenetur le-
gere 60 »Pater noster« pro matutinis, 20 pro Prima,
30 pro Missa, 10 pro Tertia, (10 pro Sexta), 10 pro
Nona, 20 pro Vesperis, 10 pro Completorio. Item in
horis. . . .quinquies Ave Maria dicat cum totidem ge-
nuflexionibus ad horum beatae Mariae Virginis.«

40) Daugaard 403.

219

41) »Item quilibet plebanus Irequenter moneat parentes
et patrinos parvulorem, ut Pater noster, Ave Maria,
Credo adminus scire tenenter ex debito« (Thorkelin
»Samling af danske Kirkelove« 62).

42} udgivet af Freisen, S. 45: »Deinde dieat sacerdos
vulgariter ad levantes puerum sic laica lingua:

Ick gebede lu by iuwer Zelen salicheyt Wen dat
kind komet to syn en iaren der vornuft, dat gy dat
suluighe kindt vnderwisen iu den rechten christcn
louen. Dat Pater noster, Ave Maria und tuchnisse
ghewen dat id hebbe de hillighen eristlicken dope
untphangen.«

43) Esser »Das Ave Maria Lauten und der Engel des Herrn«
i Historisches Jahrbuch XXIII 782 (1902).

44) »Chronica XIV Generalium Ord. Minorum«: »statutum
fuit....quod fratres in sermonibus populum induce-
rent, ut in Gompletorio pulsante campana beatam
Mariam aliquibus vicibus salutaren t, quia aliquorum
solemnium doctorum est opinio, quod illa hora ipsa
fuit per angelum salutata.«

45) Mårtene »De antiquis Monach. ritibus« I c. 12, n 18,
19. Antifonens Tekst findes i Breviarium Bursfeldi-
ense f. XXXII recto.

46) Esser 1. c.

47) Esser, 1. c. 781, 7<w:5: »O gloriosissima regina miseri-
cordiae, sal u to venerabile templum uteri tui, in quo
requievit dominus meus, Ave Maria.

O gloriosissima regina misericordiae, saluto cor
virginium tuum, quod purissimum fuit ab omni con-
tagione peccati. Ave Maria.

O gloriosissima regina misericordiae, saluto nobi-
Hssimam animam tuam, quae ornata fuit omnibus
pretiosis ornamentis donorum, virtutum et gratiarum.
Ave Maria.«

48) Esser 1. c.

49) »Der Katholik«, Mainz, April 1903, 335-337.

50) Repertorium diplomaticum I 204 ; Pontoppidan »An-
nales« II 118.

51) S.R.D. I 306; Vedel Simonsen II 39.

52) Repertorium diplomaticum II 62.

53) Annales II 220. 54) 1. c. II 226.

55) Diplomatarium Norvegicum IV 339; Annales II 229;
Rep. dipl. II 287; Terpager »Ripae Cimbr.« 87; Kinch
I 239.

56) Annales II 241 ; Samlinger til Fyens Historie og Topo-
grafi VIII 317.

220

57) Afmales II 252.

58) Dipl. Norv. XV 34; Rep. dipl. II *60, 461.
58a) Repert. dipl. m 31.

59) Repert. dipl. in 110; Carlsen »Efterretn. om Gammel-
Køgegaard og Omegn« I 31.

59a) Annales II 517. 60) 1. c. II 519.

61) Københavns Dipl. IV 23.

62) Monumenta historiae Danicae Il/2, 520; S.R.D. I 322.

63) iMonum. hist. Dan. n/2, 530.

64) Rep. dipl. III 460; Annales II 555; Terpager 389.

65) Dipl. Norv. II 644.

66) Rep. dipl. III 503; Carlsen »Efterr. om Gammel Køge-
gaard og Omegn« I 31.

67) Rep. dipl. III 615, 623; Thorkelin »Saml. af danske
Kirkelove« 55.

68) Annales il 593; Københavns Kirker og Klostre 224.

69) Dipl. Norv. IV 677.

70) Københavns Dipl. IV 51; Københavns Kirker og Klo-
stre 225.

71) Terpager 390; Kinch I 362.

72) Dipl. Norv. II 644; Københ. Kirker og Klostre 226.

73) Dipl. Dal. I 123.

74) Køb. Dipl. IV 124; Annales il 669; Terpager 390.

75) S.R.D, I 320; Monum. hist. Dan. Il/2 519.

76) Dipl. Norv. IV 781.

77) Thorkelin »Samlinger af danske Kirkelove« 55: Ouo
libet sabbato, profestis et vigiliis et praecipuis festis
tcrrae ministri ecclesiarum pulsant majorem campa-
nam ad aliquantulum spatium circa horam vesperarum
et pulsatione facta trina vice faciant pulsationem bre-
vem in honorem beatae Mariae Virginis«.

78) Annales li 518: »Qui in serotina pulsatione campanae,
quae communiter vocatur memoria beatae Maria Vir-
ginis.«

79) Repert. dipl. III 31.

80) Københ. Dipl. IV 95. 81) 1. c. IV 307.

82) »ad pulsum campanae in vesperis more curiae Roma-
nae flexis genibus angelicam salutationem dixerint
trina vice« eller lignende.

83) »vel sub pulsu campagnae serotinae 3 Pater noster et
Ave Maria devote dixerint« eller lignende.

84) »vel pulsu campanae, serotinae aut pro pace et tran-
quillitate ter Pater noster et quater (maaske Skrive-
fejl for ter!) Ave Mariae devote dixerint«.

85) »ad pulsum campanae serotinae pro pace ecclesiae
una vice flexis genibus Ave Maria dixerint«.

221

86) Terpager '388.

87) Monum. hist. Dan. 2. R. II 524.

88) Repert. dipl. II 287.

89) Pontoppidan »Annales« II 229.

90) Dipl. Norv. II 540.

91) Københ. Dipl. IV 124.

92) Diplom. Norv. IV 781 : »et qui matutinali ae serotina
pulsatione etiam post summam missam secundum
morem Romanae ecclesia flexis genibus ter Ave Maria
dixerint.«

93) Thorkelin »Samling af danske Kirkelove« 113: »Inci-
piunt Statuta Synodalia Johannis Archiepiscopi Lun-
densis .... De pulsatione. Item praecipimus omnibus
curatis et vicecuratis, ut quotidie faciant ministros
more Romanae ecclesiae trinies pulsåre campanam
horis matutinalibus et vespertinis, populum flexis ge-
nibus beatam Viginem cum angelica salutatione indu-
cendo salutare; quod si omiserint, muletentur poena
trium marcarum totiens, nisi forte legitimum impedi-
mentum obstiterit.«

94) Monum. hist. Dan. i/l, 309.

95) Behrmann 35.

96) Aarsberetninger fra det kgl. Gehejmearkiv IV 5.

97) Dipl. Norv. IV 781.

97a) Acta pontificum Danica IV 431.

98) Kirkehist. Samlinger i/l, 531; Hofman »Fundationer«
VIII 438.

99) Utrykte danske Diplomer 44; Danske Magazin i4,
297; Suhm XVI 609.

100) Kinch I 270; Utrykte danske Diplomer 332.

5. Gaude Maria.

1) Københavns Diplomatarium IV 186.

2) Migne LXXVIII, 746.

3) Unger »Mariu Saga« 203, 779.

4) Diplomatarium Christierni I 32; Dipl. Norv. I 591.

5) Suhm »Samlinger« l/3, 206.

6) Københavns Diplomatarium IV 43; »Københavns Kir-
ker og Klostre«, Tillæg 50.

7) Dansk Atlas III 585.

8) Aarsberetninger fra det kgl. Gehejmearkiv III 13. 9)
1. c. III 14. 10) 1. c.

11) Daugaard 144. 12) 1. c. 149.

13) Københavns Diplomatarium IV 186; Københavns Kir-
ker og Klostre 86.

222

14) Danske Magazln 5. Række 2. Bind S. 204.

15) Aarsberetninger fra det kgl. Gehejmearkiv III 15.

16) Huitfeldt »Bispers Krønike« I 102.

6. Inviolata.

1) eller »Quae«.

2) eller »O benigna, o benigna, o benigna«.

3) fol. 149 recto.

1} Suhm XIV 426. 5) 1. c. IV 353; S.R.D. vil 161.

6) Københavns Diplomatarium II 6.

7) Kinch I 293—297.

8) S.R.D. VI 633.

9) Bispers Krønike I 84.

7. O florens rosa.

1) Mange Anti foner minder om denne, f. Eks. i Brevia-
rio Roschildensi fol. CGGGXLV:

»O fons hortornm, flos florum,
gemma polorum, gloria sanctorum,
vas morum, spes miserorum,
splendor coelorum, nos duc ad culmen eorum.«
eller fol. CCCCXI:

»Flos in floris tempore,

ad locum floris mittitur,

sic de floris corpore

gloriose concipitur.«

2) Analecta hymnica medii aevi V 50; XXIII 6 etc.

3) Pontoppidan »Annales« II 324.

4) Fundationer VIII 435.

5) Kirkehist. Saml. i/2, 94; Hoffman VII 16.

6) Hofman VII 51. 7) 1. c. 230.

8) Aarbøger for nord. Oldkynd, og Hist. 1882 S. 4.

9) Utrykte danske Dipl. 29. 10) 1. c. 365. 11) 1. c. 360.

12) Danske Magazin i/3, 187.

13) Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1885 S. 35.

14) Silfverstolpe I 302. 304.

15) Godex Esromensis 198; Utrykte danske Dipl. 93.

16) Kinch I 270.

17) Erslev »Margaretha« 337.

8. Regina coelh

1) Wackernagel 94 ; en polsk poetisk Oversættelse kendes
fra 1522 (Afhandlinger udgivne af Krakauer vidensk.
Akademis fil. Klasse series 2, tomus 4, Side 68).

2) Brandt og Helveg »Dansk Psalmedigtning« I 117.

223

3) f. Eks.: GL kgl. Samling 1614 in 4to, fol. 148 v.

4) Hnitfeldt I 744. 5) 1. c. 746.

6) Suhm »Samlinger« 1. B. 3. Hæfte 1—89.

7) Repert. dipl. II 282.

8) 1. c. III 595: 11. Sept. 1442 (Slesvig).

9) Unger »Mariu Saga« 1173; 225.

10) »Dass man aber singt im Regina coeli laetare: Den
du hast verdient zu tragen schleusst nicht. Singet man
doch auch vom heiligen Kreuze dieselben Worte, das
doch ein Holz war und nichts verdienen konnte. Es
darf auch wohl ein Maass, dass man nicht zu weit
treibe den Namen, dass man sie eine Koniginn der
Himmel nennt; wiewohl es wahr ist: aber doch sie
dadurch keine Abgottin ist, dass sie geben oder helfen
moge« (W. VII p. 1271).

»Also ist es auch mit dem Regina coeli, dass ist
auch nicht viel besser da man sie eine Koniginn des
Himmels nennt. Ist das nicht eine Unehre Ghristo
gethan. — Darum lasse man von den ungottlichen
und unchristlichen Worten. Gerne will ich Ma-
riam haben, dass sie fur mich bitte, aber dass
sie soli mein Trost und Leben sein will ich nicht
(W. xi p. 3147).

9. Ave regina coelorum.

1) Breviarium Aarhusiense fol. K; Nidrosiense fol. h mi;
Breviarium Slesvicense fol. 238 (nyt) recto: ave glo-
riosa.

2) Damberger x. Kritik 4. Side 3, a 6.

3) Utrykte danske Diplomer 31; Huitfeldt i 593.

4) Utrykte danske Diplomer 34.

5) Suhm XIV 311.

6) Huitfeldt i 744. 7) 1. c. 746.

8) Nye danske Magazin I 39.

9) Monumenta historiae Danicae Il/2, 150.

10) Københavns Kirker og Klostre, Tillæg 35, 36.

11) Kendt af Kristjern I.s Stiftelse for Hellig-Tre- Kongers
Kapellet i Roskilde.

12) Diplomatarium Ghristierni I 32; Diplomatarium Nor-
vegicum I 591.

10. Missus Gabriel de Qoelis.

1) Danske Magazin i/l, 103.

2) S.R.D. VI 515-518.

3) Kinch I 244.

224

4) Dipl. Norv. II 713; VI 796; Lange »De norske Klostres
Historie« 476.

5) Københavns Diplomatarium IV 130; Københavns Kir-
ker og Klostre, Tillæg 75.

6) P. D. Steidl; »Missus Gabriel de coelis« i Varden v,
301 ff.

7) Johannes Frederiksen »Digte og Oversættelser« 31.

1 1 . Ave praeclara maris stella.

»Ave praeclara maris stelta« er en meget gammel Se
kvents og findes allerede i Haandskrifter fra det 12.
Aarhundrede. Den blev oversat paa Tysk af den be-
kendte Jurist, Digter og Humanist Sebastian Brant
(født i Strassburg 1457, død 10. Maj 1521), h\is Ho-
vedværk »Das Narrenschiff« udkom 1494, og som har
forfattet en hel Mængde Digte til Ære for den aller-
saligste Jomfru.

I Aaret 1520 blev hans latinske Digte samlet af
Petrus Parvus Rosaefontanus (Roschildensis) og
trykt af Poul Ræff i København. Det mest interes-
sante Digt findes maaske folio B i verso: »Rosarium
ex floribus vitae passionisque Domini nostri Jesu
Christi consertum, sanguinolentis quoque rosis com-
passionis, quinque gladiorum virginis intemeratae in-
textum cum s'ingulis anglicis salutatioibus continuan-
dum.«

Sekventsen tilskrives Heinrico Monacho; om
Hermannus Contractus' eller Albertus Magnus' For-
fatterskab kan der dog næppe være Tvivl.

Man har 7 tyske Oversættelser af Sekventsen:

1. en fra det 12 Aarhundrede;

2. en af Munken Johannes fra Salzburg fra det 14.
Aarhundrede;

3. en af Heinrich fra Laufenberg (Begyndelsen af det
15. Aarhundrede);

4. den før omtalte af Sebastan Brant (Slutningen
af det 15. Aarhundrede);

5. en nedertysk fra Begyndelsen af det 16. Aarhun-
drede (Mone II S. 538);

6. en af Edingius 1572;

7. en af Quentel 1599.
Sebastian Brants blev 1520 trykt i Tiibingen

under Titlen »Aue praeclare getutst durch Se-
bastianum Brant: »Aue durcleuchte, stem
des meres« mit Melodi«.

225

2) Historisk Tidsskrift VI, Række 6. Bind 527—530.

3) Hofman »Fun dation er« V 191.

4) Missale Lundenser illo pane.

5) 1. c: nam.

6) i. c. : Salva nos Jesu, pro quibus virgo mater te orat,

7) Kinch II 348; Terpager 257—258; Kirkehistoriske
Samlinger 1. Række 2. Bind 385—387.

12. Ave tnaris Stella.

1) Mariu Saga 770. Fr. Paasche »Kristendom og Kvad« 76 f.

2) fol. 248.

3) fol. VVIII r.

4) fol. CCVIII.

5) Daniel »Thesaurus hymnologicus« I 199 — 201.

6) Kristjern Pedersens Tidebog: »Ad Vesperas; til Aften-
sang: Hymnus Ave maris stellet«.

7) Københavns Diplomatarium IV 232; Københavns Kir-
ker og Klostre, Tillæg 113, 114.

8) Københavns Diplomatarium IV 119; Københavns Kir-
ker og Klostre, Tillæg 69.

9) Huitfeldt »Bispers Krønike« 102.

10) Kinch I 329; Stiftsk. Dokum. i Gehejme Arkivet No. 320.

11) Huitfeldt I 744. 12) 1. c. 746.

13. Vor Frues Drøvelse.

1) Annalecta hymnica xx 156.

2) Acta pontificium Danica VI 379.

3) Københavns Diplomatarium IV 277.

4) Middelalderens fromme Bønner og Sange mindes med
Forkærlighed den saligste Jomfrues benedide Glæder
og Smerter. I Reglen talte man om Marias 7 Glæder
og Smerter. Men Tallet varierer lige fra 5 til 15
(Mone II 161).

5) Københavns Diplomatarium IV 482.

6) Stiftelser og Gavebreve i Bergens Stift I 58.

7) Dipl. Dal. I 205—207.

8) Billede.

9) Ærbødighed.

10) Kirkehistoriske Samlinger 4. Række 1. Bind.

11) Det mest sandsynlige er, at der tænkes paa tre for-
skellige Sange, en til Ære for Vor Frues Drøvelse, den
kendte Lovsang »Gaude Maria« og endelig »Ave regina
coelorum, Ave domina angelorum«. Men der findes

Vor Frues Sange. 15

226

ogsaa en Hymne om Marias 7 Glæder, der begynder
»Gaude flore virginali« (Daniel »Thesaur. hymn.« I
355), og om hendes 7 Smerter, der begynder »Ave
dulcis mater Christi« (1. c. I 336).

12) »Die polnische Dichtung des XV. Jahrhunderts. I. Ma-
riengedichte« 64.

13) Brandt og Helveg »Den danske Psalmedigtning« I:

The VII ordh, som iomffru maria taledhe wndher
korsseth, tha henne alsomkæriste søn laa dødh i henne
skødh.

O thu owerflydendhe kieldhe,

hwi esth tu nw saa wtflydhæ wildhe.

O thu wisæ mestere ower alle menniskæ paa

iordhen,
hwi esth tw nw saa tyendhes wordhen.

O thu klaræ skynnendhe sool,

ower tigh gaar nw saa mørkth eth mwln.

O thu skøneste herræ oc ydmyugh,

hwi er thit antledhe nw saa iæmmerlight.

O thu ædle sødhe søn,

af thin godhedt laghe alle røøn.

O thu alsomkæresthe i mit hiertæ,
hwor store ære thine pyner i smertæ.

O thu ædlesthe af naturæ,
forbarme tigh ower alle creaturæ!

14) »Monumenta runica«, Tillæg til svensk Diplomatorium
I. n. 2823 pag. 108 (118).

14. De te, virgo nasciturum.

1) Danske Magazin 1. Række 4. Bind 323.

15. Ave beatissitna civitas.

1) »Curiam nostram in oppido Malmoghe, quam emiinus
de Johanne Helmiks, ecclesiae nostrae Lundensi sco-
tamus, ordinantes ex consensu capituli nostri, quatenus

227

ad honorem virginis Mariae, quolibet die sabbati im~
mediate post completorium per clericos tune prae-
sentes processio de majore choro ecclesiae nostrae de-
scendendo inferius ante imaginem beatae Virginis cero-
ferariis et thuriferario more solito habeatur et prae-
missa thurificatione »Ave beatissima civitas« aut »Regina
coeli« decantetur, qua finita versiculus »Benedictum sit
nomen Domini nostri Jesu Christi Dei et gloriosae vir-
ginis Mariae matris eius in aeternum et ultra. Amen«
cum Collecta »Omnipotens sempiterne Deus nos famu-
los tuos etc.« flexis genibus subj ungentur« (Repertorium
diplomaticum II 282).

2) Terpager »Ripae Cimbricae« 276; Kinch I 445.

3) Maaske kunde »Ny kgl. Saml.« No. 123 in 4to give
os nærmere Oplysninger om Breviaret. Liber Petri
Mat thi ae, curati ecclesiae s. Petri, Ripis (1483)
er et ret stort Manuskript; paa dets 348 Blade findes
en hel Mængde latinske Afhandlinger f. Eks. de loco
inferni, de arte moriendi, de nativitate Domini, de
purificatione Mariae, de annuntiatione Mariae, de
visitatione Mariae, de assumptione Mariae, de nati-
vitate Mariae. Størst Betydning har maaske det til
Indbindingen hørende Pergamentsblad, der eventuelt
stammer fra en Ritualbog.

Med Vished kan dette siges om »GI. kgl. Saml.
No. 3 42 4 in 8vo, der blandt andet ogsaa indeholder
danske Bønner (»Gaa til Jomfru Marias Billede og
bed V Ave Mana«). Paa Pergamentomslaget findes
Psalmer med Noder f. Eks. Cognovi Domine, quia
aequitas judicia tua et in veritate tua humiliasti me:
Mihi autem — ; Beatus servus — ; Juravit Dominus
— ; Beati immaculati — ; Dilexisti justitiam — etc.
Dette Blad er unægteligt af den største Betydning i
liturgisk Henseende, men saalænge man ikke kender
dets Oprindelse, kan man ikke drage videre Slut-
ninger.

Sikkert fra Ribe stammer »GI. kgl. Saml.
No. 189 Fol.«: Generalia etspecialia circa of-
ficium Mis s ae per Joh an nem Bredal, Ripis
1491. Manuskriptet har imidlertid kun rubricistisk
Betydning.

16. Ora pro populo.

1) Utrykte danske Diplomer 312; Erslev »Margaretha«
336.

15*

228

2) Kinch I 329; Stiftsk. Dokumenter i Gehejme Arkivet
No. 320.

17. Felix namque.

1) Terpager »Ripae Gimbricae« 250; Kinch I 369. Ori-
ginalen er tabt; dog jævnfør Stiftsk. Dokumenter No.
316 og 340«,

2) Kinch I 370.

18. Ave stella matutina.

1) »Analecta hymnica« XXXII No. 12 p, 47.

2) Mone II p. 321.

19. Alma redemptoris mater.

l) Thorkelin »Samling af danske Kirkelo ve« 103.

20. Mundi domina, coeli regina.

1) Nyrop »Danmarks Gilde- og Lavsskraaer« I/l, 439.

2) fol. 389 (nyt), Q III (gammelt).

3) fol. h IV lecto.

4) Slutningsantifonerne begynder i Breviarium Upsaliense
paa det næstsidste Blad,

21. Slutning.

1) Dictionnaire Encyclopédique de la théologie catholique
etc. publié par les soins du Dr. Wetzer et du Dr.
Welte, traduit de l'allemand par J. Goschler. Paris
1869, V. p. 418.

2) Gfr. Hosius »Confessio fidei catholicae« Viennae 1560
pag. 100:

»Nec tamen suis locis et temporibus etiam in tem-
plis vernacula lingua cantari prohibuit ecclesia. Jam
antea commemoravimus, quemadmodum etiam vulga-
ribus cantilenis quam maxime voluerit inculcata nobis
Ghristi beneficia, sitiens nostrae salutis mater ecclesia:
quod in festis Christi natalitiis, festis etiam Paschae
et Pentecostes du dum recept o more fieri videmus.«

3) Freisen »Liber Agendarum ecclesiae et diocesis Slesz-
wicensis« p. 8.

4) Freisen »Manuale Lincopense, Breviarium Scarense,
Manuale Aboense p. 110.

5) 1. c. pag. 256.

229

6) Rosenberg »Peder Palladius's Visitatsbog« S. 42.

7) Umuligt er det ikke, hvad Peder Plade siger, da Ky-
rie eleison brugtes ved alle mulige Lejligheder, paa
Slagmarken og paa Valfarter, ved Modtagelsen af høje
Personligheder og ved Begravelser, i Værkstedet og bag
Ploven. (Båumker »Das katholische deutsche Kirchen-
lied«, Freiburg 1886, I. Del S. 6ffl.)

8) Rosenberg »Peder Paladius's Visitatsbog* S. 61, 62.

9) J6n forkelsson »Om Digtningen paa Island i det 15.
og 16. Aarh.« 116.

10) 1. c. 127.

11) 1. c. 112.

12) V. J. Holstein-Rathlou »Svend Fælding« (1912) 118.

RETTELSER.

id

B 7

Linie 7

nedenfra læs

Compassio.

))

11

»

15

ovenfra » :

Spejl (»Speyel«)

K)

19

»

7

» » :

Skin.

»

»

»

22

» » :

Spejl (»Speyel«)

»

32

»

3

» » :

claruit

»

118

»

9

nedenfra » :

Chronicon'

»

127

»

7

» »

manuscriptum

»

161

«

9

» » :

traduxisti

*)

162

»

4

»l.Ord » :

dignus

»

»

»

»

» sidste » :

for

))

»

»

3

» 1 .Ord » :

fornævnte

»

»

»

2

» l.Ord » :

deres

»

91

»

17

ovenfra » :

fratrem

»

178

»

6

» » :

apostolici

ro

W

-4 *ti

—3

■p-V<

4=-

2

<

CO

O

H«

»i

£

Steidl, P.D. PT

799U

Vor Frues Sange .RU

37U

pc JTE

CF ME XL SI UDIES

QUEEN'S PAR'C

Toronto 5, Canada